Dansk Magisterforening

Bred opbakning til fleksibelt uddannelsessystem

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Det fleksible uddannelsessystem bliver til noget. Idéen har bred politisk opbakning fra begge sider af Folketinget. Der er dog også knaster, fx hvad angår en faglig søjleopdeling. Magisterbladet bringer en politisk pejling fra de ansvarlige ordførere og uddannelsesministeren forud for DM’s uddannelsespolitiske konference torsdag den 7. juni.

Pernille Skipper, Enhedslisten


Magisterbladet (MB): Mener du, det er rigtigt at arbejde hen imod et uddannelsessystem, som fx giver professionsbachelorerne chancen for at tage en overbygningsuddannelse på universitetet?
Pernille Skipper (PS):
Ja, vores uddannelsessystem bør indrettes sådan, at mulighederne for at videreuddanne sig er så gode som overhovedet muligt. Selvfølgelig skal en professionsbacheloruddannelse ikke være adgangsgivende til en hvilken som helst overbygning på universitetet, ligesom en universitetsbachelor heller ikke er det. Men der, hvor der er faglig sammenhæng, bør det være muligt. Professionshøjskoler og universiteter bør ud fra deres faglige viden vurdere, hvornår det giver mening, og også, om der skal eventuelle introduktionskurser til eller særlige vejledningsforløb, så man understøtter de professionsbachelorstuderendes mulighed for at tage en overbygning på universitetet. Det er en god idé samtidig at bede institutionerne om at lave aftaler om merit, så de studerende så vidt muligt ved, hvad deres muligheder er på forhånd.

MB: Hvordan skal vi efter din mening sikre, at både universiteter og professionsuddannelser bevarer deres egenart, så vi fx undgår, at professionsuddannelserne akademiseres, så lærere, pædagoger og sygeplejersker risikerer at miste forbindelsen til praksis?
PS:
Universitetsuddannelser og professionsbacheloruddannelser er og skal være forskellige. Vi vil gerne holde fast i, at professionsbacheloruddannelser udbydes af professionshøjskolerne for netop at kunne sikre en tydelig praksiskobling og samtidig undgå en overdreven akademisering. Det må være et politisk ansvar at sikre, at der er god sammenhæng mellem uddannelsessystemet og den virkelighed, som de studerende efterfølgende skal ud i.

MB: DM anbefaler, at fremtidens uddannelsessystem fagligt bliver søjleopdelt, så fleksibiliteten kun kan ske inden for beslægtede fagomåder. Hvad er din holdning til det?
PS:
Umiddelbart giver det rigtig god mening. Det er vigtigt ikke at udvande fagligheden, og vi vil meget gerne tage modellen med i vores arbejde på at skabe rammer for et system, der muliggør faglig relevant fleksibilitet.

MB: Til sidst et spørgsmål til processen: Uddannelseskvalitet hænger uløseligt sammen med arbejdsvilkårene for underviserne på professionshøjskoler og universiteter. Hvordan vil du være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt og involveret i arbejdet med at skabe et smidigere uddannelsessystem?
PS: 
Det er afgørende for at sikre uddannelsernes kvalitet, men også for at sikre et demokratisk samfund og ikke mindst et uddannelsessystem, der også tager ansvar for at uddanne studerende til demokratisk aktive borgere. I Enhedslisten foreslår vi, at det eksterne flertal i bestyrelserne afskaffes, at rektorerne vælges, i stedet for at de ansættes, og at der på alle niveauer i uddannelsesinstitutionerne er sikret reel indflydelse til medarbejdere og studerende.

Esben Lunde Larsen, Venstre


Magisterbladet (MB): Mener du, det er rigtigt at arbejde hen imod et uddannelsessystem, som fx giver professionsbachelorerne chancen for at tage en overbygningsuddannelse på universitetet? 
Esben Lunde Larsen (ELL): Ja, det er en god ide, så flere studerende har mulighed for at forøge og forbedre deres kompetencer.

MB: Hvordan skal vi efter din mening sikre, at både universiteter og professionsuddannelser bevarer deres egenart, så vi fx undgår, at professionsuddannelserne akademiseres, så lærere, pædagoger og sygeplejersker risikerer at miste forbindelsen til praksis?
ELL: Det er afgørende, at der fremover forskes mere i praksis – professionspraksis, så de studerende på professionsuddannelserne bliver mere forskningsbaserede, men vel at mærke professionsforskningsbaserede. Dermed sker der ikke en akademisering af professionsuddannelserne. Eksempelvis har den tidligere VK-regering afsat 28 mio. kr. i 2011 og 2012 til ph.d.-stipendiater mellem professionsuddannelser og universiteter. Det er et eksempel på, hvad vi skal have mere af i fremtiden.

MB: DM anbefaler, at fremtidens uddannelsessystem fagligt bliver søjleopdelt, så fleksibiliteten kun kan ske inden for beslægtede fagomåder. Hvad er din holdning til det?
ELL: Jeg er ikke indstillet på at begrænse fleksibiliteten i uddannelsessystemet.

MB: Til sidst et spørgsmål til processen: Uddannelseskvalitet hænger uløseligt sammen med arbejdsvilkårene for underviserne på professionshøjskoler og universiteter. Hvordan vil du være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt og involveret i arbejdet med at skabe et smidigere uddannelsessystem?
ELL: Det er vigtigt, at der finder den medarbejderinddragelse sted, som eksempelvis universitetsloven foreskriver. Det samme gør sig gældende for professionshøjskolerne.

Mette Bock, Liberal Alliance


Magisterbladet(MB): Mener du, det er rigtigt at arbejde hen imod et uddannelsessystem, som fx giver professionsbachelorerne chancen for at tage en overbygningsuddannelse på universitetet?
Mette Bock (Bock): Ja, der skal være større fleksibilitet og bedre mulighed for merit. Men jeg er uenig med regeringen i, at vi skal afskaffe muligheden for at tage suppleringsfag.

MB: Hvordan skal vi efter din mening sikre, at både universiteter og professionsuddannelser bevarer deres egenart, så vi fx undgår, at professionsuddannelserne akademiseres, så lærere, pædagoger og sygeplejersker risikerer at miste forbindelsen til praksis?
Bock: Jeg deler ikke bekymringen for den såkaldte “akademisering”. Og jeg forstår ikke, at DM på den ene side anbefaler, at der skal stilles samme kompetencekrav til undervisere på universiteterne og på professionshøjskolerne, men på den anden side advarer mod akademisering. Der er brug for mere akademia på professionshøjskolerne og mere praksisorientering på universiteterne. Netop derfor er DM’s forslag om at give bedre mulighed for kombinationsansættelser fremragende.

MB: DM anbefaler, at fremtidens uddannelsessystem fagligt bliver søjleopdelt, så fleksibiliteten kun kan ske inden for beslægtede fagomåder. Hvad er din holdning til det?
Bock: Det burde være indlysende, at en bachelor som sygeplejerske ikke kan gå direkte ind på en kandidatuddannelse i middelalderarkæologi. Men det kan jo godt være, at det giver mening at give merit for faget videnskabsteori.

MB: Til sidst et spørgsmål til processen: Uddannelseskvalitet hænger uløseligt sammen med arbejdsvilkårene for underviserne på professionshøjskoler og universiteter. Hvordan vil du være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt og involveret i arbejdet med at skabe et smidigere uddannelsessystem?
Bock: Som politikere er vi i god kontakt med både de faglige organisationer og institutionerne. Så de, der gerne vil have indflydelse, har gode muligheder for at opnå dette. Det er også i politikernes interesse, da der er megen viden, vi ikke har.

Morten Østergaard, Uddannelsesminister, Radikale

Magisterbladet (MB): Mener du, det er rigtigt at arbejde hen imod et uddannelsessystem, som fx giver professionsbachelorerne chancen for at tage en overbygningsuddannelse på universitetet?
Morten Østergaard (MØ): Helt overordnet er min vision at få skabt mere sammenhængende rammer for alle videregående uddannelser og at etablere et uddannelseslandskab, hvor de studerende i langt højere grad kan tilpasse deres uddannelser til den virkelighed, de møder, når de står med deres eksamensbevis i hånden. I fremtiden forestiller jeg mig, at uanset hvilken bacheloruddannelse man starter på, så er der anvist mulige kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen giver adgang til.

MB: Hvordan skal vi efter din mening sikre, at både universiteter og professionsuddannelser bevarer deres egenart, så vi fx undgår, at professionsuddannelserne akademiseres, så lærere, pædagoger og sygeplejersker risikerer at miste forbindelsen til praksis?
MØ: De studerendes muligheder for at få kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet, skal være det centrale for fremtidens videregående uddannelser. Når det er sagt, så er jeg meget opmærksom på, at der er gode grunde til, at uddannelserne har forskellige karakteristika. Det er noget, som bl.a. akkrediteringssystemet skal være med til at sikre.

MB: DM anbefaler, at fremtidens uddannelsessystem fagligt bliver søjleopdelt, så fleksibiliteten kun kan ske inden for beslægtede fagomåder. Hvad er din holdning til det?
MØ: Det eneste forudsigelige om de fremtidige behov på arbejdsmarkedet er, at der er brug for en mangfoldighed af kompetencer, og at der ingen standardmodel er for, hvilken kompetencepalet der vil blive efterspurgt. På den baggrund ønsker vi at indføre fleksible uddannelsesvalg, hvor uddannelsessamarbejde på institutionerne og på tværs af institutionerne i højere grad gør det muligt for de studerende at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner og sektorer. I den proces er det naturligvis vigtigt, at den faglige kvalitet og uddannelsernes identitet fastholdes.

MB: Til sidst et spørgsmål til processen: Uddannelseskvalitet hænger uløseligt sammen med arbejdsvilkårene for underviserne på professionshøjskoler og universiteter. Hvordan vil du være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt og involveret i arbejdet med at skabe et smidigere uddannelsessystem?
MØ: De politiske sigtelinjer, der præsenteres i redegørelsen, vil blive foldet ud i tæt dialog med sektoren, de politiske ordførere på området og i respekt for alle forlig og aftaler. Jeg mener, at det er vigtigt at høre alle berørte i den proces. Det er jo dem, der ved, hvor skoen trykker. Det gælder både det administrative personale, undervisere og de studerende.

Kirsten Brosbøl, Socialdemokraterne


Magisterbladet (MB): Mener du, det er rigtigt at arbejde hen imod et uddannelsessystem, som fx giver professionsbachelorerne chancen for at tage en overbygningsuddannelse på universitetet?
Kirsten Brosbøl (KB): Ja. Der skal udvikles flere direkte veje videre i uddannelsessystemet for de kortere videregående uddannelser (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU), og det skal ikke ske på bekostning af kvaliteten. Der er allerede gode eksempler på brobygning, hvor der er skabt en lige vej fra erhvervsakademi over professionsbachelor til kandidat. Det skal vi have mere af.

MB: Hvordan skal vi efter din mening sikre, at både universiteter og professionsuddannelser bevarer deres egenart, så vi fx undgår, at professionsuddannelserne akademiseres, så lærere, pædagoger og sygeplejersker risikerer at miste forbindelsen til praksis?
KB: Ved at bevare de praksisnære uddannelser på professionshøjskolerne, som netop har det særkende, at praksiselementet er stærkt. Det udelukker ikke, at man skal kunne følge fag på universiteterne, så der bliver større fleksibilitet og mulighed for at tone sin uddannelse, fx hvis man gerne vil videre på en overbygningsuddannelse. Men det betyder ikke, at professionsuddannelserne generelt akademiseres.

MB: DM anbefaler, at fremtidens uddannelsessystem fagligt bliver søjleopdelt, så fleksibiliteten kun kan ske inden for beslægtede fagomåder. Hvad er din holdning til det?
KB:

Det er vigtigt, at uddannelserne bevarer deres faglige kvalitet og identitet, også med indførelsen af det fleksible uddannelsesvalg. Men jeg mener netop, at der er behov for at bryde op med søjletænkningen. Det kan fx være givtigt for en humanist at følge nogle fag i afsætning og markedsføring, og det ville en søjleopdeling forhindre. På RUC har man i øvrigt også i årevis givet mulighed for at kombinere fag fra forskellige hovedområder, og det mener jeg ikke skal forhindres – tværtimod. Der er behov for mere tværfaglighed, ikke mindre.

MB: Til sidst et spørgsmål til processen: Uddannelseskvalitet hænger uløseligt sammen med arbejdsvilkårene for underviserne på professionshøjskoler og universiteter. Hvordan vil du være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt og involveret i arbejdet med at skabe et smidigere uddannelsessystem?
KB: Hvis det fleksible uddannelsessystem skal realiseres, kræver det, at alle aktører er medspillere.

}