Universiteter: Vi kan ikke være tilfredse

Mange studerende forlader universiteterne uden de nødvendige praktiske færdigheder. Derfor bliver starten på arbejdsmarkedet ofte meget svær for kandidaterne. Hver femte kandidat fra naturvidenskab føler sig således dårligt rustet til at starte i et arbejde, og hver fjerde synes ikke, at deres uddannelse hænger sammen med det arbejdsmarked, de kommer ud til. Det viser en stor scient.-undersøgelse, som Magisterbladet har lavet blandt 864 naturvidenskabelige kandidater fra perioden 2005 til 2010. At så mange kandidater forlader universitetet uden praktiske færdigheder, er ikke godt nok, erkender Jens Oddershede, formand for universiteternes brancheorganisation Danske Universiteter.

“Universiteterne kan ikke være tilfredse, når vores dimittender giver udtryk for ikke at have de kompetencer, de har brug for til at starte på arbejdsmarkedet”, siger Jens Oddershede, der også er rektor for Syddansk Universitet. Han mener på den baggrund, at der kan være behov for en nærmere analyse af, om der er bestemte studier, der i særlig grad har disse problemer.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Magnus Pedersen mener, at Magisterbladets scient.-undersøgelse udtrykker en foruroligende udvikling, som kræver politisk handling. “Det skriger til himlen, når hver femte naturvidenskabskandidat oplever ikke at være rustet til det arbejdsmarked, man kommer ud til. Så er der nogle helt alvorlige problemer med kvaliteten på vores uddannelser, som politikerne skal gøre noget ved”, siger Magnus Pedersen.

Praktiske færdigheder
I Magisterbladets scient.-undersøgelse angiver mange, at de mangler helt basale praktiske færdigheder som formidling, økonomi og it. Der er derimod alt for stort fokus på tung teoretisk forskning, som ofte er ubrugelig, når studierne skal veksles til et arbejde.

“Jeg manglede at få generelle samarbejdsfærdigheder. Jeg stod med et manglende kendskab til det private erhvervsliv og med manglende færdigheder i at tænke innovation, økonomi og med for dårlige evner i at holde oplæg”, siger en kandidat i biologi fra 2006 fra Aarhus Universitet og får opbakning fra en anden:

“Min uddannelse er ekstremt rettet mod forskning. Jeg mangler lidt bredere kompetencer og kendskab til områder, som fx farmaceuter har”, siger en kandidat fra 2010 i molekylær biomedicin fra Københavns Universitet. En kandidat i biologi fra 2005 fra Aarhus Universitet efterspørger, at studierne er mere rettet mod virkeligheden uden for universiteterne.

“Studiet gjorde ikke meget for at gøre os klar til den virkelighed, der ventede os. Mange af os gik rundt i en lille osteklokke og hyggede os med vores små nørdede projekter, som er ganske ligegyldige bagefter”, siger hun.

DSF genkender den kritik. Formand Magnus Pedersen understreger, at det med de tilbagemeldinger er tydeligt, at universiteterne ikke bare kan satse på at uddanne flere. De skal i højere grad også fokusere på, hvad de studerende rent faktisk lærer:

“På mange studier inddrager man langtfra godt nok praktiske elementer, men arbejder med en meget stram stringent teoretisk faglighed, som retter sig meget mod et forskningsmiljø, hvor alle langtfra kan arbejde”, siger Magnus Pedersen og forklarer, at det især kan skyldes en forældet tilgang på universiteterne til undervisning med for stort fokus på forelæsninger og for lidt på holdundervisning, hvor de studerende løser praktiske problemer fra virkeligheden.

Nye initiativer
Vicedirektør for Uddannelsesservice på Københavns Universitet Hanne Harmsen medgiver, at traditioner er en stor årsag til, at universitetet på en række områder har tænkt mindre på at ruste de studerende til arbejdsmarkedet og mere på at give dem de ypperligste faglige kompetencer.

“Universiteterne er jo deres eget interne forskningsarbejdsmarked, så derfor har et fokus i undervisningen rettet mod en forskningskarriere nok været både nemmere og mere interessant for underviserne. Derfor skal der nogle nye initiativer og andre måder i spil på uddannelserne”, siger Hanne Harmsen.

På de naturvidenskabelige studier går man mange steder stadig efter, at den primære beskæftigelse skal være universitetsforskning, og det er den jo ikke mere, pointerer Jens Oddershede:

“Jeg mener i høj grad, vi skal arbejde på at indføre mere praktik og studierelevant arbejde under studierne, og den bevægelse er allerede i gang. Universiteterne skal i højere grad indse, at vi uddanner til meget andet end det arbejdsmarked, som findes på universiteterne, og det skal også den enkelte underviser arbejde med at forbedre, så man ikke underviser i et billede af sig selv”.

Jens Oddershede mener, at større erhvervserfaring under studierne skal effektueres, på samme måde som universiteterne også i højere grad skal inddrage erhvervslivet. Han mener dog, at erhvervslivet allerede i dag er stærkt repræsenteret – blandt andet igennem aftagerpanelerne. Det har siden 2007 været pålagt alle universiteterne at have sådanne paneler. Selv om hver fjerde naturvidenskabelige kandidat på Købehavns Universitet vælger en ph.d., så påpeger Hanne Harmsen, at universitetet inden for det sidste par år er blevet meget mere opmærksom på også at gøre de studerende mere arbejdsmarkedsparate. Det indgår som en tydelig strategi frem mod 2016, som universitetet vedtog i midten af december sidste år.

Ifølge Magnus Pedersen er det afgørende, at de studerende sikres en afgørende indflydelse på indholdet i deres uddannelse.

“Vi har som studerende jo egeninteresse i at sikre, at vores uddannelse leder til et job. Derfor er det vigtigt at sikre vores indflydelse på beslutningerne om indholdet af uddannelserne. I sidste ende er det os, som har hænderne nede i pensumstoffet, der ved, hvordan vi skruer de bedste uddannelser sammen”.