Behandling med musik

At tæve løs på et trommesæt eller hamre i klaviaturet. De fleste kan forestille sig det spektakel, de musikalske udfoldelser kan fremkalde. Men også, hvordan det kan give afløb for vrede og frustration. Spektaklet kan da også være ren terapi. Det at lave lyd og musik kan nemlig udtrykke følelser, der er svære at sætte ord på, og på den måde være nøglen til bedring i behandlingen af eksempelvis sindslidende og folk med psykiske traumer.

Det kender musikterapeuter til. De er uddannet til at varetage behandling af meget forskelligartede mennesker med musikken som det primære arbejdsredskab. Det kan både være igennem at lytte til musik, danse til musik, synge, skrive og spille musik, alt efter hvilken person det er, og hvad denne persons behov er, forklarer formand i Musikterapeuternes Landsklub Julie Ørnholt Bøtker.

“Det drejer sig ikke om at kunne optræde på Wembley, men helt basalt om at bruge lyd og musik som et middel til at udtrykke sig. Musikken kan helt konkret bruges til at sætte lyd på følelser af vrede, sorg, tab og glæde. Den kan også bruges som et middel til at undersøge nye sider af sig selv, og den kan fungere som et smukt og æstetisk moment i et hektisk og forvirret liv”, siger hun.

Musikterapeuter arbejder ofte tæt sammen med andre beslægtede faggrupper som psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger. Musikterapeuter er således en supplerende brik i behandlingen af mange forskellige mennesker. De er særligt gode til at arbejde med nogle af de helt svage grupper som sindslidende, demente og fysisk og psykisk handicappede, eller folk, som ikke har noget sprog eller mangler relationelle kompetencer.

“Det at udtrykke sig gennem lyd og musik er efter min holdning noget af det mest basalt menneskelige, man kan foretage sig, og derfor ærgrer det mig, når musikterapi i disse sparetider bliver anset som flødeskum på lagkagen. Musik kan ikke måles og vejes, men giver livskvalitet og mening i et menneskeliv”, siger Julie Ørnholt Bøtker.

Afspejler følelser
De fleste mennesker har et forhold til musik og bruger musik derhjemme eller på farten. Musik kan bruges som en måde at forstærke, spejle eller ændre ens følelser og fornemmelser på eller som en måde at være sammen med andre på.

Det gælder, både når man er indadvendt og udadvendt, glad eller ked af det, når man vil danse, og når man vil slappe af. Det samme sker i musikterapi, hvor terapeuterne skal kunne rumme mange forskellige menneskers følelser og turde afprøve mange forskellige ting.

Julie Ørnholt Bøtker arbejder med voksne sindslidende i socialpsykiatrien i Aarhus og anvender i terapien både musik, sang, digte og dans.

“Nogle sindslidende farer tit lidt vild i sproget og kan have svært ved at sætte ord på deres følelser. Det fører tit til misforståelser. En musikterapeut kan hjælpe med at sætte lyd til den indre verden, som nogle gange kan være svær at forklare i ord”, siger hun.

Man behøver ikke at kunne spille et instrument for at deltage i musikterapi. Lyd, musik og sang kommer ofte frit fra leveren, og det er musikkens force.

“Det kan eksempelvis være befriende for nogle at tæve løs på et trommesæt eller gå amok på et klaver, fordi det lydliggør de følelser, man har indeni, uden at det bliver socialt uacceptabelt at gøre sådan”, siger hun og uddyber, at det for mange desuden kan være en befriende oplevelse at bruge sin stemme og synge sammen med et andet menneske, uden at det partout skal være rent og rytmisk korrekt. Det kan føre til nye oplevelser af én selv og ens potentialer.

“For mange mennesker kan det at lave musik sammen med et andet menneske være nemmere, end det at skulle tale sammen. Man kan ikke spille eller synge noget forkert i musikterapi. Musikken er, som den er. Den gør ingen fortræd, men kan derimod være et lille frirum fra bekymringer og problemer.

HISTORIE

Musikterapeuternes Landsklub er en landsdækkende faglig klub under DM. Den femårige uddannelse til musikterapeut blev oprettet på Aalborg Universitet (AUC) i 1982, og i takt med at AUC begyndte at udklække kandidater, opstod behovet for faglig organisering. Derfor blev Musikterapiforeningen (MTF) dannet i efteråret 1987. Meningen var, at MTF skulle være en egentlig fagforening under Akademikernes Centralorganisation (AC) med forhandlingsret over for arbejdsgiverne om blandt andet løn- og ansættelsesvilkår. Faggruppen var imidlertid så lille, at det ikke var hensigtsmæssigt med en selvstændig fagforening for musikterapeuter. Efter en række forhandlinger indgik MTF en aftale med DM, og kandidaterne i musikterapi blev individuelle DM-medlemmer. Musikterapiforeningen fik status som interesseforening uden for det faglige organisatoriske system.

Musikterapeuter er en specialiseret lille faggruppe med særlige behov og krav, når det handler om løn- og ansættelsesforhold. Det viste sig imidlertid, at organiseringen som interesseforening i DM ikke gav mulighed for reel indflydelse i fx ansættelsessituationer. Derfor blev foreningen i 1992 til en landsklub under DM og fik et fundament for et fagligt musikterapeutisk forum og blev en fuldgyldig del af DM. I foråret 1997 tog foreningen navneforandring til Musikterapeuternes Landsklub (MTL).