38 år efter miljøbeskyttelsesloven: "Kan vi få biologer, der også ved noget om forvaltning?"

Rundt regnet en tredjedel af alle kandidater i biologi fra de danske universiteter kommer til at arbejde med sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Her er videnskabeligt funderet viden inden for biologiens fagområder i høj kurs, men det samme er fortrolighed med jura, når en ansøgning fra en landmand efter § 12 i husdyrgodkendelsesloven skal behandles.

Anders Maltha Rasmussen, afdelingschef i Natur og Miljø i Aarhus Kommune, er en af dem, der ansætter kandidaterne. Han kunne godt tænke sig, at biologerne allerede under deres uddannelse tilegnede sig kompetencer, der er rettet mod ansættelse i den offentlige forvaltning.

“Hele den offentlige myndighedsudøvelse har dybest set udspring i juraen. Det ville være oplagt at betragte miljøforvaltning som et værktøj, man har som tilvalgsmulighed på studiet”, siger Anders Maltha Rasmussen. “Da jeg for en del år siden selv blev kandidat, syntes jeg, at miljøbeskyttelsesloven så relativt nem og overskuelig ud. Det var først, da jeg skulle praktisere den og bruge bestemmelserne i lovkomplekset, at jeg fandt ud af, hvor dødhamrende svært det i virkeligheden var”.

Aftagere fik indflydelse
Anders Maltha Rasmussen efterlyser en brobygning mellem miljø og forvaltning i 2012 – 38 år efter, at den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft, og 38 år efter, at der blev oprettet lokale og regionale miljøforvaltninger over hele landet.

Så har universiteterne sovet i timen – eller i tiden?

Ja og nej, lyder svaret fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. For allerede i 1970’erne lavede man en udspaltning på biologiuddannelsen og oprettede miljøkontrollinjen, som dog siden forsvandt igen. Siden 2008 har Instituttet så haft en populær toning på kandidatuddannelsen – natur og miljø – der henvender sig til natur- og miljøforvaltere in spe.

“Vi måtte erkende, at dem, vi uddannede, var pissedygtige til det biologiske, det kunne man stort set ikke sætte en finger på, men de manglede noget, når de satte sig ved et skrivebord i en kommune eller i centraladministrationen”, fortæller studieleder ved Biologisk Institut Anders Priemé. Erkendelsen kom til Instituttet i form af kritik fra aftagere, der vendte tommelfingeren nedad, når det gjaldt kandidaternes forvaltningsmæssige evner. “Man kan sige, at vi ikke har gjort det godt nok, siden der kunne komme den her kritik. Men det har vi så heldigvis stille og roligt taget hensyn til siden 2008”.

Til efteråret tager Instituttet det fulde skridt og udbyder i samarbejde med LIFE – den gamle Landbohøjskole – en ny uddannelse, der skal bygge bro mellem biologi og forvaltning. Nature Management, hedder uddannelsen. Andres Priemé mener ikke, at Instituttet har været for langsomt til at møde efterspørgselen.

“Det er jo ikke en hård ophobet kritik over de seneste ti år. Kritikken kom i 2006, hvorefter vi straks gik i gang med at tilpasse. De første kandidater, der har taget toningen, kom først ud i 2010, så det er for tidligt at se effekten.

Svært at målrette
Formanden for undervisningsudvalget ved biologi på Aarhus Universitet, Finn Borch­senius, peger på, at biologiuddannelsen har forandret sig meget de seneste ti år. “For ti år tilbage blev du typisk betragtet som en miniforsker, når du var specialestuderende. Der er vi ikke mere. Specialestuderende uddannes til arbejdsmarkedet”. Men det er til gengæld svært at uddanne til bestemte job, mener han. “Den centrale udfordring er, at det er en generisk uddannelse, og ikke en uddannelse, der retter sig mod et bestemt job, hvilket gør det rigtig, rigtig svært at målrette mere end det”.

Instituttet i Aarhus har dog som det i København taget konsekvensen af, at rigtig mange biologer ender med at arbejde med sagsbehandling i det offentlige. De sidste fire år har det på kandidatuddannelsen været muligt at tage et halvt års studier inden for natur- og miljøforvaltning.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Anders Maltha Rasmussen fra Aarhus Kommune så også får det, han efterspørger, påpeger Finn Borchsenius. “Det er svært at lave noget, som præcist matcher det, han efterlyser, for det er kun en ud af hundrede, som søger job nede hos ham. Resten søger job andre steder, hvor de måske skal kunne nogle helt andre ting”.