Voksende utilfredshed med privatiseret jobformidling
På blot et år er unge lediges tilfredshed med private jobformidlere halveret, viser en undersøgelse fra Magistrenes A-kasse. Skærpede aktiveringskrav får skylden.
Mens to tredjedele af alle ledige generelt er glade for at blive aktiveret, er holdningen markant anderledes, når det gælder de private jobformidlere, som staten belønner kommunerne for at udlicitere jobaktiveringen til. På blot et år er tilfredsheden med anden aktør, som de private jobformidlere benævnes, blandt ledige under 30 år halveret, og i alt er kun 35 pct. af alle ledige uanset alder tilfredse med anden aktør. Det viser en undersøgelse, som 540 medlemmer af Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) har deltaget i.
Ifølge MA er det især kravet om, at ledige under 30 år skal aktiveres efter senest 13 ugers ledighed, der er forklaringen på den voksende utilfredshed. Kravet blev gennemført i januar sidste år via skærpede regler for refusion til jobcentre fra staten.
“Undersøgelsesresultatet bekræfter, at hele regelsættet og strukturen omkring aktiveringsmøllen i stigende grad bliver kørt som en pølsefabrik. Langt flere unge end tidligere har været udsat for tidlig udlicitering til anden aktør, der igen har haft ualmindelig travlt med at få holdt samtaler og få skibet de unge ud i aktivering for næsten enhver pris bare for at overholde rettidigheden”, siger formand for MA’s bestyrelse Frederik Dehlholm.
Anden aktør: uklarhed om krav
Undersøgelsen afslører også store forskelle, når det gælder tilfredshed med de enkelte private jobformidlere. Mens eksempelvis Alecto i Region Hovedstaden/Sjælland har en tilfredshedsandel på 42 pct., er det kun 20 pct. af de ledige, der er tilfredse med IKU/Capacents aktiveringsindsats inden for samme område. Det til trods for, at IKU/Capacent ifølge en frisk opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er den private aktør, der scorer den næsthøjeste kontante bonus i den økonomiske model, der ligger til grund for den privatiserede jobformidling, og dermed ser ud til at være den aktør, der får flest ledige i job.
Lars Kjelder, direktør i IKU, siger om resultatet i MA’s undersøgelse:
“Store dele af oplevelserne kunne ændres markant, hvis alle gjorde det klart over for dem, som skal til anden aktør, hvad det er for nogle krav, Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller. Anden aktør skal sikre, at der sker en udvidelse i den faglige og geografiske mobilitet, gennemføre samtaler ud fra § 29 (udarbejdelse af jobplan, red.), arbejde hen mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom alle dagpengemodtagere skal tage imod tilbud i hele deres dagpengeperiode”.
MA-undersøgelsen viser, at det især er jobsøgningskurser – der samtidig udgør en stor andel af den samlede aktivering – der bedømmes negativt af de ledige. Dermed ser undersøgelsen ud til at bekræfte en undersøgelse fra efteråret 2010, hvor 76 pct. af de ledige akademikere i fem a-kasser oplevede, at niveauet på jobsøgningskurserne var for lavt, og hvor mange angav, at de slet ikke havde behov for et jobsøgningskursus på dette stadie af deres ledighedsforløb.
Jobsøgningskurser er imidlertid ikke et mål i sig selv, understreger Lars Kjelder:
“Der er ikke nogen, der aktiveres på vejledningsforløb – som er andet og meget mere end et jobsøgningsforløb – hos IKU, såfremt det har været muligt at fremskaffe et virksomhedsrettet tilbud enten af IKU eller – og bedst – hvis kandidaten selv har etableret en virksomhedskontakt”.
Ifølge MA er det især kravet om, at ledige under 30 år skal aktiveres efter senest 13 ugers ledighed, der er forklaringen på den voksende utilfredshed. Kravet blev gennemført i januar sidste år via skærpede regler for refusion til jobcentre fra staten.
“Undersøgelsesresultatet bekræfter, at hele regelsættet og strukturen omkring aktiveringsmøllen i stigende grad bliver kørt som en pølsefabrik. Langt flere unge end tidligere har været udsat for tidlig udlicitering til anden aktør, der igen har haft ualmindelig travlt med at få holdt samtaler og få skibet de unge ud i aktivering for næsten enhver pris bare for at overholde rettidigheden”, siger formand for MA’s bestyrelse Frederik Dehlholm.
Anden aktør: uklarhed om krav
Undersøgelsen afslører også store forskelle, når det gælder tilfredshed med de enkelte private jobformidlere. Mens eksempelvis Alecto i Region Hovedstaden/Sjælland har en tilfredshedsandel på 42 pct., er det kun 20 pct. af de ledige, der er tilfredse med IKU/Capacents aktiveringsindsats inden for samme område. Det til trods for, at IKU/Capacent ifølge en frisk opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er den private aktør, der scorer den næsthøjeste kontante bonus i den økonomiske model, der ligger til grund for den privatiserede jobformidling, og dermed ser ud til at være den aktør, der får flest ledige i job.
Lars Kjelder, direktør i IKU, siger om resultatet i MA’s undersøgelse:
“Store dele af oplevelserne kunne ændres markant, hvis alle gjorde det klart over for dem, som skal til anden aktør, hvad det er for nogle krav, Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller. Anden aktør skal sikre, at der sker en udvidelse i den faglige og geografiske mobilitet, gennemføre samtaler ud fra § 29 (udarbejdelse af jobplan, red.), arbejde hen mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom alle dagpengemodtagere skal tage imod tilbud i hele deres dagpengeperiode”.
MA-undersøgelsen viser, at det især er jobsøgningskurser – der samtidig udgør en stor andel af den samlede aktivering – der bedømmes negativt af de ledige. Dermed ser undersøgelsen ud til at bekræfte en undersøgelse fra efteråret 2010, hvor 76 pct. af de ledige akademikere i fem a-kasser oplevede, at niveauet på jobsøgningskurserne var for lavt, og hvor mange angav, at de slet ikke havde behov for et jobsøgningskursus på dette stadie af deres ledighedsforløb.
Jobsøgningskurser er imidlertid ikke et mål i sig selv, understreger Lars Kjelder:
“Der er ikke nogen, der aktiveres på vejledningsforløb – som er andet og meget mere end et jobsøgningsforløb – hos IKU, såfremt det har været muligt at fremskaffe et virksomhedsrettet tilbud enten af IKU eller – og bedst – hvis kandidaten selv har etableret en virksomhedskontakt”.
