Dansk Magisterforening

Uforsonlige forhandlinger om arbejdstid

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Underviserne på landets professionshøjskoler står til tæsk, hvis deres ledelse får held til at få opfyldt et krav om mindre tid til undervisningsforberedelse. DM’s tillidsfolk kalder ledelsens holdning til de igangværende forhandlinger om arbejds- og aftaleforhold for “disrespektfuld” og “uforsonlig”.

Fløjlshandskerne er skiftet ud med boksehandsker hos de forhandlere, der i disse uger diskuterer arbejdsforhold for underviserne på landets professionshøjskoler. De reagerer kraftigt på, at rektorerne pønser på at skære i den forberedelsestid, underviserne hidtil har haft.

“Det er en misforståelse at tro, at det kan erstatte den faglige ajourføring, hvis vi som undervisere deltager i udviklingsarbejde. Underviserne deltager gerne i udviklingsarbejde, men ikke på bekostning af forberedelsestiden. Vi ønsker ikke under nogen omstændigheder, at der fjernes ressourcer fra forberedelsestiden. Det er hverken i vores, de studerendes eller professionshøjskolernes interesse at fjerne det solide planlægningsgrundlag, vi har i dag”, siger Jimmy Harder. Han er DM-tillidsrepræsentant ved Professionshøjskolen Metropol og med i den forhandlingsgruppe, der for tiden er i dialog med ledelsen om en ny central arbejdstidsaftale.

Ledelsen vil have en aftale, hvor normer og akkorder for arbejdet er væk. I stedet skal arbejdet timefastsættes i et såkaldt “fleksibelt ledelsesrum” uden lokal forhandling med tillidsrepræsentanterne.

“Ledelsen vil have underviserne til at deltage i direktørstyrede udviklingsprogrammer i stedet for at forberede sig til undervisningen. Hvis de får held med det, frygter jeg, at det får alvorlige negative konsekvenser for professionsuddannelsernes faglighed”, understreger Jimmy Harder.

Helge Skielboe, der forhandler med ledelsen på UCC, står også fast.

“Folk kan ikke mere, og hvis det udspil, ledelsen er kommet med, udløser mere arbejde eller svarer til ledelsens tildeling af timer under AC-overenskomsten, vurderer jeg, at det vil være umuligt at få mandat fra kollegerne til at skrive under. Så må vi fortsætte med at arbejde efter AC-overenskomsten som den mindst ringe løsning”, siger Helge Skielboe.

De studerende betaler
DM’s tillidsrepræsentant og forhandler for underviserne på VIA, Steen Simonsen, har også svært ved at tøjle sine frustrationer. Han oplever sin ledelse som helt uforsonlig.

“Vi står i hvert vores ringhjørne lige nu. Den øverste ledelse i VIA udviser mangel på respekt for undervisernes arbejde, og de ledere, jeg forhandler direkte med, sidder som lusen mellem to negle, fordi de har fået til opgave at opfylde nogle store sparekrav”, forklarer Steen Simonsen.

Hvis forhandlingsklimaet på VIA skal lettes, kræver det en større forståelse for undervisernes ønske om at gøre deres arbejde ordentligt samt at have ordentlige betingelser herfor, fastslår han.

“Jeg er træt af, at man propper luftige formuleringer om forskning og udvikling ind i en diskussion, der rettelig burde handle om, at forringelser er umulige at undgå, når man skal spare så mange penge, som VIA tilsyneladende skal. Den økonomiske virkelighed bliver vi alle nødt til at forholde os til, men jeg vil godt slå fast, at mit mål med de igangværende forhandlinger er, at ledelsen ikke får held med at skjule den reelle problemstilling, fx ved at forberedelsestiden forsvinder og i stedet bliver formuleret som tid til forskning og udvikling. Mit udgangspunkt er, at forberedelsesfaktoren ikke kan forringes”, pointerer Steen Simonsen.

Forberedelsestiden er ikke det eneste ansættelsesvilkår, som er til forhandling på professionshøjskolerne nu. Også holdstørrelser, fjern- og netbaseret undervisning såvel som undervisernes kompetenceudvikling er punkter, der lige nu skaber betydelig afstand mellem medarbejdere og ledelse.

DM’s formand for professionshøjskoleunderviserne, Hans Beksgaard, undrer sig i det hele taget over de signaler, der bliver sendt fra skolernes chefkontorer.

“Hver gang der er økonomiske vanskeligheder, betaler de studerende med forringet kvalitet i undervisningen, og underviserne med forringede arbejdsvilkår. Det går ikke i længden. Vi skal have sat en stopper for den nedprioritering af professionshøjskolernes kerneopgave, nemlig undervisningen, som vi har været vidne til de senere år”, understreger Hans Beksgaard.
}