Arbejdsgiveres holdning til at ansætte kvinder har ikke rykket sig
Mænd tager mere barsel, og arbejdsgiverne er mere positive over for mænds barsel, lyder det fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) på baggrund af en evaluering af den centrale barselsfond. Men Inger Støjberg taler mod bedre vidende, siger professor, der læser helt andre resultater ud af rapporten.
Den centrale barselsfond fungerer efter hensigten. Sådan lød beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) kortfattede konklusion, efter at Beskæftigelsesministeriet for nylig fremlagde den første evaluering af barselsudligningsloven fra 2006, der omfatter mere end 650.000 danskere.
Ordningen, der skal forhindre, at økonomiske forhold bliver en barriere for kvinder i den fødedygtige alder, har ifølge ministeren været med til at fremme ligestillingen, eftersom evalueringen viser en tendens til, at mænd i stigende grad tager del i forældreorloven, og fordi arbejdsgiverne er blevet mere positive over for mænds barselsorlov.
Tal i evalueringen viser imidlertid, at 50 pct. af de forældre, der har fået børn mellem 2006 og 2010, slet ikke kender indholdet af ordningen, der giver arbejdsgivere mulighed for at få refusion for løn udbetalt under barsel i op til 29 uger.
Men også blandt arbejdsgiverne er ukendskabet til loven udbredt. 32 pct. af virksomhederne siger således, at de ikke er bekendt med indholdet i ordningen, et tal, der vokser til 40 pct. for virksomheder med mindre end 10 ansatte.
Tallene får professor og ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst til at kalde Inger Støjbergs konklusion “meget optimistisk”.
“Problemet svarer til det, vi kender fra de overenskomstdækkede områder. Kendskabet til reglerne er simpelthen så ringe, at det skriger til himlen. Der er behov for kampagner og et stort formidlingsarbejde for at udbrede kendskabet”.
“Der står barsel i panden på kvinder”
Ordningen blev indført primært for at forhindre, at økonomiske forhold bliver en barriere for kvinder i den fødedygtige alder, og af den vej sikre større ligestilling på arbejdsmarkedet. Og selvom 21 af de 29 uger i ordningen i princippet er “fælles uger”, der kan deles mellem forældrene, er loven skruet sådan sammen, at det i realiteten kun er ni af ugerne, der kan afholdes af manden. Mødrene tegner sig da også ifølge evalueringen for 92 pct. af refusionsudbetalingerne i den såkaldt fælles periode.
Men ifølge Anette Borchorst er en helt afgørende forudsætning for mere ligestilling, at mænd i højere grad tager del i barselsorloven.
“En kvinde i den fødedygtige alder, der kommer ind til en arbejdsgiver, har potentielt tre års barselsorlov skrevet i panden. Hvis du vil rokke ved, at de kollektive reproduktionsomkostninger ligger hos arbejdsgivere med mange kvinder ansatte, skal du reelt have fædrene ind på en anden måde. Og det kræver øremærket barsel til mænd. Så Inger Støjberg taler mod bedre vidende, når hun siger, at loven har været med til at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet”.
Undersøgelsen viser da også, at loven ikke har ændret arbejdsgivernes holdning til at ansætte kvinder. 90 pct. af virksomhederne peger således på, at deres tilbøjelighed til at ansætte kvinder ikke har ændret sig i den periode, loven har virket, 5 pct. er mindre tilbøjelige, mens 3-6 pct. – afhængig af stillingstype – er mere tilbøjelige.
Formand for DM Ingrid Stage mener, at barselsudligningsloven skal harmoneres med barselsloven, der giver 32 ugers orlov til deling mellem forældrene. Det vil med andre ord betyde en udvidelse af barselsfondens dækning.
“Så bliver det pludselig langt mere realistisk, at far tager orlov, og det klinger ikke længere så hult, når regeringen afviser at øremærke noget af barslen til far med henvisning til, at vi allerede har fleksibilitet i reglerne. Hvis vi giver far en realistisk mulighed for at holde orlov, så har vi taget et skridt i den rigtige retning, som mange familier og især mænd vil blive glad for”, siger Ingrid Stage.
Ordningen, der skal forhindre, at økonomiske forhold bliver en barriere for kvinder i den fødedygtige alder, har ifølge ministeren været med til at fremme ligestillingen, eftersom evalueringen viser en tendens til, at mænd i stigende grad tager del i forældreorloven, og fordi arbejdsgiverne er blevet mere positive over for mænds barselsorlov.
Tal i evalueringen viser imidlertid, at 50 pct. af de forældre, der har fået børn mellem 2006 og 2010, slet ikke kender indholdet af ordningen, der giver arbejdsgivere mulighed for at få refusion for løn udbetalt under barsel i op til 29 uger.
Men også blandt arbejdsgiverne er ukendskabet til loven udbredt. 32 pct. af virksomhederne siger således, at de ikke er bekendt med indholdet i ordningen, et tal, der vokser til 40 pct. for virksomheder med mindre end 10 ansatte.
Tallene får professor og ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst til at kalde Inger Støjbergs konklusion “meget optimistisk”.
“Problemet svarer til det, vi kender fra de overenskomstdækkede områder. Kendskabet til reglerne er simpelthen så ringe, at det skriger til himlen. Der er behov for kampagner og et stort formidlingsarbejde for at udbrede kendskabet”.
“Der står barsel i panden på kvinder”
Ordningen blev indført primært for at forhindre, at økonomiske forhold bliver en barriere for kvinder i den fødedygtige alder, og af den vej sikre større ligestilling på arbejdsmarkedet. Og selvom 21 af de 29 uger i ordningen i princippet er “fælles uger”, der kan deles mellem forældrene, er loven skruet sådan sammen, at det i realiteten kun er ni af ugerne, der kan afholdes af manden. Mødrene tegner sig da også ifølge evalueringen for 92 pct. af refusionsudbetalingerne i den såkaldt fælles periode.
Men ifølge Anette Borchorst er en helt afgørende forudsætning for mere ligestilling, at mænd i højere grad tager del i barselsorloven.
“En kvinde i den fødedygtige alder, der kommer ind til en arbejdsgiver, har potentielt tre års barselsorlov skrevet i panden. Hvis du vil rokke ved, at de kollektive reproduktionsomkostninger ligger hos arbejdsgivere med mange kvinder ansatte, skal du reelt have fædrene ind på en anden måde. Og det kræver øremærket barsel til mænd. Så Inger Støjberg taler mod bedre vidende, når hun siger, at loven har været med til at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet”.
Undersøgelsen viser da også, at loven ikke har ændret arbejdsgivernes holdning til at ansætte kvinder. 90 pct. af virksomhederne peger således på, at deres tilbøjelighed til at ansætte kvinder ikke har ændret sig i den periode, loven har virket, 5 pct. er mindre tilbøjelige, mens 3-6 pct. – afhængig af stillingstype – er mere tilbøjelige.
Formand for DM Ingrid Stage mener, at barselsudligningsloven skal harmoneres med barselsloven, der giver 32 ugers orlov til deling mellem forældrene. Det vil med andre ord betyde en udvidelse af barselsfondens dækning.
“Så bliver det pludselig langt mere realistisk, at far tager orlov, og det klinger ikke længere så hult, når regeringen afviser at øremærke noget af barslen til far med henvisning til, at vi allerede har fleksibilitet i reglerne. Hvis vi giver far en realistisk mulighed for at holde orlov, så har vi taget et skridt i den rigtige retning, som mange familier og især mænd vil blive glad for”, siger Ingrid Stage.
