Dansk Magisterforening

Plads til forbedring

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Syv ud af ti offentligt ansatte akademikere har fundet deres ønskejob, hedder det i en ny stor undersøgelse, der prikker til forestillingen om den offentlige sektor som støvet og stillestående. Der er dog også en advarselslampe: En stor gruppe kernemedarbejdere savner udfordringer.

Først de gode nyheder: I en ny undersøgelse blandt 3.000 akademikere ansat i stat, amter og kommuner fortæller syv ud af ti, at deres job hele tiden har været et ønskejob eller er blevet det med tiden. Ni ud af ti oplever, at de har et velfungerende samarbejde med deres nærmeste kolleger, og otte ud af ti oplever, at de bliver udfordret og lærer nyt. Næsten lige så mange brænder for deres arbejdsopgaver.

Dermed står undersøgelsen, der er gennemført af Mandag Morgen for blandt andre KL og Akademikernes Centralorganisation, i kontrast til den slidte kliché om den offentlige sektor som en ineffektiv kolos fyldt med medarbejdere, der frygter forandring.

“Det er jo godt, at syv ud af ti tilsyneladende har en meget høj jobtilfredshed”, ­lyder reaktionen fra formanden for DM’s medlemmer ansat i statens, regionernes og kommunernes administrationer, Peter Grods Hansen.

På positivsiden tæller det også, at syv ud af ti oplever, at de har et velfungerende samarbejde med deres nærmeste ledelse, og at lige så mange oplever, at deres indsats bliver værdsat af ledelsen på deres arbejdsplads.

Men selvom der tilsyneladende er en lang række kvaliteter i de offentlige job, som er med til at nuancere billedet af den offentlige sektor, hæfter Peter Grods Hansen sig ved de 33 pct. af deltagerne i undersøgelsen, der ikke oplever, at de har et ønskejob.

“Tallet er bekymrende og bekræfter, at der i høj grad er behov for at fokusere på, at de offentligt ansatte får og møder udfordringer i jobbet, for det er en forudsætning for, at man har det godt i sit job, ligesom engagerende arbejdsopgaver, god ledelse og et godt kollegialt samarbejde er det”.

Erfaringsbetinget ­utilfredshed
Netop udfordringerne halter det ifølge undersøgelsen tilsyneladende bagefter med. Det er især gruppen af erfarne medarbejdere i aldersgruppen 35-44 år, der her giver udtryk for utilfredshed. De 35-44-årige tillægger ønsket om at blive udfordret og lære nyt størst betydning i jobbet, og det er også i denne gruppe, at flest – 64 pct. – ønsker ændringer i deres arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det er også blandt de 35-44-årige, at flest føler sig overset af ledelsen, og hvor færrest oplever at blive tilstrækkeligt udfordret eller at få den kompetenceudvikling og efteruddannelse, de har brug for.

De offentlige arbejdsgivere skal passe på med at tage denne gruppe for givet, siger Peter Grods Hansen.

“Et job, hvor man bliver ved med at lave de samme ting år efter år og under de samme vilkår, er jo ikke særligt udfordrende. Vores medlemmer vil gerne udvikle sig og prøve nye ting, både når det gælder job­indhold og måder at organisere arbejdet på. Det falder meget i tråd med det indsatsområde, DM har haft i flere år omkring medindflydelse på eget arbejde. Ledelserne skal være bedre til at inddrage medarbejderne og den viden og de idéer, de har til at organisere tingene anderledes”, siger Peter Grods Hansen.

En ting, der kendetegner alle akademikerne i undersøgelsen, uansat alder, er oplevelsen af at være aflønnet for lavt i forhold til deres indsats. Det oplever 47 pct.“Der er ingen tvivl i mit sind om, at en stor del af vores medlemmer bliver aflønnet for lavt i forhold til sammenlignelige job i den private sektor. Det er måske snarere overraskende, at det ikke er flere, men det hænger måske sammen med, at offentligt ansatte prioriterer et spændende og udviklende arbejde højere end flere penge i løningsposen”.

Kortlægning af de offentlige akademikere
Mandag Morgen har i samarbejde med en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kortlagt, hvilke kvaliteter forskellige grupper af akademikere i den offentlige sektor lægger mest vægt på i deres nuværende arbejde. Undersøgelsen tegner et broget billede af arbejdspladserne i den offentlige sektor. Blandt de vigtigste konklusioner er:

De unge er positivt overraskede
De yngste akademikere føler sig godt taget imod på de offentlige arbejdspladser. 70 pct. oplever, at deres indsats værdsættes af deres ledelse, og 78 pct. oplever, at de løbende kan diskutere deres opgaver med kompetente kolleger. Næsten hver tredje “jobstarter” angiver, at de valgte deres job i mangel af bedre muligheder, ligesom hver tredje fortæller, at de havde begrænset indsigt i de arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder, som det offentlige kunne tilbyde, inden de valgte job i sektoren.

De modne vil udfordres mere
“Modne” akademikere, de 35-44-årige, vil udfordres og lære nyt i jobbet. Faktisk er det det forhold, gruppen tillægger størst betydning jobmæssigt. 64 pct. ønsker ændringer i deres nuværende arbejdsopgaver og ansvarsområder, og det er også blandt de modne, at man finder den mindste andel, som oplever, at de får tilbudt den kompetenceudvikling og efteruddannelse, de har brug for. Gruppen har desuden den mindste andel, som oplever, at deres indsats værdsættes af ledelsen, og den mindste andel, som oplever at have et velfungerende samarbejde med deres nærmeste leder.

De ældste er mest tilfredse
To tredjedele af de ældste akademikere (+45) betragter deres job som et ønskejob, og det er også blandt de ældste, at flest fortæller, at de brænder for deres arbejdsopgaver. Det er også denne gruppe, der tillægger det størst betydning, at deres indsats i jobbet gør en forskel i samfundet. Når det gælder kompetenceudvikling, vægter de +45-årige ikke sparring med erfarne kolleger lige så højt som de yngre kolleger. Gruppen søger derimod i høj grad kompetenceudvikling og efteruddannelse uden for arbejdspladsen. Særligt for de +60-årige gælder det, at de i højere grad end deres yngre kolleger oplever, at de har passende tid, indflydelse på opgavemængden, og at de har de nødvendige forudsætninger for at kunne levere høj kvalitet. 43 pct. af de +60-årige forventer fortsat at være på arbejdsmarkedet i et treårigt perspektiv. Også selvom de +60-årige i gennemsnit har rundet 66 år.

Jobprofiler
Undersøgelsen inddeler akademikerne i forskellige profiler. Her ser man ud­prægede forskelle på “job­tilfredshedsbarometeret”:

Generalisten
Det er mangfoldigheden af opgaver – fra konkret sagsbehandling til langstrakte udviklingsprojekter – der tænder generalisten. Og der må gerne være flere bolde i luften samtidig. Flere end 40 pct. af generalisterne peger dog samtidig på, at de har for lidt tid til at løse opgaverne.

Jobtilfredshed: 64 pct. siger, at jobbet er et ønskejob, mens 37 pct. er skuffede eller frustrerede. Blandt de frustrerede (20 pct.) ønsker næsten alle (94 pct.) ændringer i opgaver og ansvar.

Specialisten
Specialisten laver ekspertbaseret sagsbehandling eller rådgivning på et højt fagligt niveau. Typiske fællestræk for specialisterne er stærk interesse for det faglige felt, og at de gennem hele karrieren har beskæftiget sig med det samme felt. 

Jobtilfredshed: Syv ud af ti synes, de bliver udfordret og lærer nyt i jobbet. På minussiden tæller det, at specialisterne gerne vil have mere tid til kerneopgaver og fordybelse. 66 pct. har ønskejobbet, mens 34 pct. er skuffede eller frustrerede.

Underviseren
Det store flertal af undervisere trives i jobbet. Underviserne vægter kontakten med brugerne – de studerende – højt og elsker at formidle deres passion for et fagområde til nye generationer. På minussiden: Der er ikke nok tid til kerneopgaven, og lønnen matcher ikke indsatsen.

Jobtilfredshed: 72 pct. har ønskejobbet.

Forskeren
Forskerne anser det for et privilegium at kunne fordybe sig i netop det, de brænder for. Målet er at være “bedst i verden” inden for et snævert forskningsfelt, eller mere jordnært: at få en fastansættelse. Det sidste er da også det største minus: 48 pct. sidder i tidsbegrænsede ansættelser.

Jobtilfredshed: 66 pct. har deres ønskejob, 33 er skuffede eller frustrerede.

}