Forsker og leder på deltid
Marjolein Broese van Groenou er både fakultetsleder og forsker på Vrije Universitet. Det kan lade sig gøre, selvom hun aldrig har arbejdet mere end fire dage om ugen. I Holland er deltid nemlig mere reglen end undtagelsen.
I de første år var det mest af hensyn til børnene. I dag er de store, og nu bruger hun bl.a. den nedsatte tid til at være sammen med sin syge, gamle mor.
“Tidligere lå min fridag på en bestemt ugedag, nu samler jeg sammen til forlængede weekender og længere ferier. På den måde vælger jeg at arbejde meget i de perioder, hvor det er nødvendigt i forhold til ledelse af fakultetet eller forskningen”, siger Marjolein Broese van Groenou.
Hun forsker i sociale konsekvenser af at blive ældre. Det gør hun på Institut for Sociologi på Vrije Universitet i Amsterdam, hvor hun også er forskningsleder for hele det samfundsvidenskabelige fakultet.
“Det er klart, at jeg både ville have sparet mere op til pension og måske endda siddet i en professorstilling på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde valgt at arbejde fuld tid i hele min karriere. Men jeg synes, det har været en dejlig måde at gøre karriere på, at der har været tid til familien undervejs. Og det, som jeg gerne vil nå, det når jeg såmen nok, før jeg skal på pension”, siger Marjolein Broese van Groenou, der ikke vil afvise, at hun på et tidspunkt speeder op for sin karriere og begynder at arbejde på fuld tid.
Som forsker er det især antallet af udgivelser, som bliver mindre, når der er færre dage at arbejde i.
“Forskning kræver masser af tid til at tænke. Selvom man ofte tænker og skriver videre om aftenen og natten, så tager det længere tid at få produceret en videnskabelig artikel, når arbejdsugen er reduceret med en dag. Det er man nødt til at acceptere, hvis man vælger en karriere på deltid”.
Nemmere er det med de administrative opgaver og funktioner, som Marjolein Broese van Groenou bestrider som forskningsleder på fakultetet.
“Det er meget nemmere at planlægge sig ud af de administrative opgaver, når man arbejder på deltid. Her handler det mere om at planlægge og organisere, så der fx ingen møder er de dage, hvor man holder fri”.
Hele ledelsen på deltid
Var Marjolein Broese van Groenou ene om at arbejde på deltid, ville forståelsen og fleksibiliteten i forhold til den ugentlige fridag måske være begrænset. Men da det er mere reglen end undtagelsen at arbejde på deltid – også i stigende grad blandt mændene – tager alle hensyn til hinandens fridage.
Det er typisk om onsdagen, at rigtig mange hollændere holder helt eller delvist fri. I stedet henter de deres børn tidligt fra skole eller børnehave. Eller deltager i et forældrearrangement på deres børns skole. De bliver nemlig typisk lagt om onsdagen, hvor “den halve nation holder fri”.
“Vi sidder fire i fakultetsledelsen, og af dem arbejder de tre af os på deltid fire dage om ugen. To kvinder og en mand”, forklarer Marjolein Broese van Groenou.
I forhold til de øvrige forskningsledere på Vrije Universitet så er tre ud af otte på deltid.
“Der er flest kvinder i de ledende stillinger, som arbejder på deltid, men mændene vælger også i stigende grad en kortere arbejdsuge. Hvis man vil være professor, er man dog nødt til at arbejde alle fem dage om ugen. Det er en problemstilling, som der i øjeblikket er en levende debat om”, fortæller Marjolein Broese van Groenou.
Holder helt fri – også fra mails
En af de store udfordringer som leder på deltid er, om man kan holde sig helt fra fx at besvare mails eller telefonopkald på sin fridag.
Her er holdningen helt klar hos en af kollegerne i fakultetsledelsen, Mareanne Karssen, der er administrativ leder af fakultet.
Selvom hun har rigtig travlt i perioder og har hovedet fyldt med arbejde, holder hun stædigt fast i sin ugentlige fridag. Og værner om ikke at lade sig friste af mails og telefonopkald, som hun kunne vælge at bruge tid på.
“Som regel starter jeg onsdag morgen med at arbejde mig gennem en hel dags mails fra om tirsdagen, som er min faste ugentlige fridag. Til gengæld møder jeg med ny energi og bliver sjældent stresset”, forklarer Mareanne Karssen, der er administrativ leder af fakultetet.
Hun har været fristet af at anskaffe sig en af de nye smartphones, men har indtil videre sagt nej. Det ville formodentlig gøre det sværere at holde tirsdagen helt fri, når det pludselig blev meget lettere at tjekke mails.
Nabofakultet på skrump
Den udprægede deltidskultur sætter også sit fysiske aftryk på bygningerne på Vrije Universitet.
På nabobygningen til Institut for Sociologi er bygningsarbejdere i gang med at opføre et nyt juridisk fakultet. Og selvom det er et stort byggeri, er det mindre end normalt.
Frem for at bygge en hel masse enmandskontorer på det nye fakultet har man valgt en model med fleksible storrum, hvor ingen – heller ikke ledelsen – har deres faste plads og skrivebord. Og da rigtig mange af de ansatte arbejder på deltid, har det været muligt at bygge en skrumpet version af et nyt juridisk fakultet.
Dog med plads til alle mand m/k.
Kun to dages børnepasning
På et andet universitet i det centrale Amsterdam sidder Judith Rispen og forsker og underviser i sent udviklede børns sprog. Det gør hun 3½ dag om ugen på Psykolingvistisk Institut på Amsterdam Universitet.
“Jeg startede som forsker på fuld tid, men valgte en 3½ dages uge, da jeg fik mine børn. Jeg brænder for mit arbejde, men vil ikke undvære tiden med mine børn, mens de er små”, fortæller dr. Judith Rispen, der er 38 år og gift med en mand, der også arbejder på deltid.
I familien Rispen er enten far eller mor hjemme tre af ugens fem dage. De lever som rigtig mange hollandske familier på 1½ løn.
“Jeg får en masse positiv energi ud af at være sammen med mine børn, men prisen er selvfølgelig, at jeg ikke når at producere så mange udgivelser i min forskning, som jeg ville have gjort med fuld tid. Men for mig og mit familieliv er der en god balance mellem arbejde, karriere og familieliv”.
Selvom hun har hovedet fuldt af forskning op til en fridag, er det nemt at koble af.
Notesbog til vigtige indfald
“Det kan være godt at blive trukket væk fra sine spekulationer om forskningen. Her hjælper det at have små børn. Omvendt kan der også være vigtige overvejelser, der først falder rigtig på plads på en fridag. Derfor har jeg altid en lille notesbog på mig, så jeg kan notere vigtige indfald, fx når jeg ser mine drenge spille fodbold”, fortæller Judith Rispen.
Selvom hun forsøger at lade være, tjekker hun også mails et par gange på en fridag.
“På den måde kan jeg svare, hvis noget vigtigt dukker op. Men ellers ved alle mine kolleger, at jeg ikke er til rådighed mandag og onsdag. Og det er fuldt ud accepteret. Mange andre arbejder jo også på deltid”.
“Tidligere lå min fridag på en bestemt ugedag, nu samler jeg sammen til forlængede weekender og længere ferier. På den måde vælger jeg at arbejde meget i de perioder, hvor det er nødvendigt i forhold til ledelse af fakultetet eller forskningen”, siger Marjolein Broese van Groenou.
Hun forsker i sociale konsekvenser af at blive ældre. Det gør hun på Institut for Sociologi på Vrije Universitet i Amsterdam, hvor hun også er forskningsleder for hele det samfundsvidenskabelige fakultet.
“Det er klart, at jeg både ville have sparet mere op til pension og måske endda siddet i en professorstilling på nuværende tidspunkt, hvis jeg havde valgt at arbejde fuld tid i hele min karriere. Men jeg synes, det har været en dejlig måde at gøre karriere på, at der har været tid til familien undervejs. Og det, som jeg gerne vil nå, det når jeg såmen nok, før jeg skal på pension”, siger Marjolein Broese van Groenou, der ikke vil afvise, at hun på et tidspunkt speeder op for sin karriere og begynder at arbejde på fuld tid.
Som forsker er det især antallet af udgivelser, som bliver mindre, når der er færre dage at arbejde i.
“Forskning kræver masser af tid til at tænke. Selvom man ofte tænker og skriver videre om aftenen og natten, så tager det længere tid at få produceret en videnskabelig artikel, når arbejdsugen er reduceret med en dag. Det er man nødt til at acceptere, hvis man vælger en karriere på deltid”.
Nemmere er det med de administrative opgaver og funktioner, som Marjolein Broese van Groenou bestrider som forskningsleder på fakultetet.
“Det er meget nemmere at planlægge sig ud af de administrative opgaver, når man arbejder på deltid. Her handler det mere om at planlægge og organisere, så der fx ingen møder er de dage, hvor man holder fri”.
Hele ledelsen på deltid
Var Marjolein Broese van Groenou ene om at arbejde på deltid, ville forståelsen og fleksibiliteten i forhold til den ugentlige fridag måske være begrænset. Men da det er mere reglen end undtagelsen at arbejde på deltid – også i stigende grad blandt mændene – tager alle hensyn til hinandens fridage.
Det er typisk om onsdagen, at rigtig mange hollændere holder helt eller delvist fri. I stedet henter de deres børn tidligt fra skole eller børnehave. Eller deltager i et forældrearrangement på deres børns skole. De bliver nemlig typisk lagt om onsdagen, hvor “den halve nation holder fri”.
“Vi sidder fire i fakultetsledelsen, og af dem arbejder de tre af os på deltid fire dage om ugen. To kvinder og en mand”, forklarer Marjolein Broese van Groenou.
I forhold til de øvrige forskningsledere på Vrije Universitet så er tre ud af otte på deltid.
“Der er flest kvinder i de ledende stillinger, som arbejder på deltid, men mændene vælger også i stigende grad en kortere arbejdsuge. Hvis man vil være professor, er man dog nødt til at arbejde alle fem dage om ugen. Det er en problemstilling, som der i øjeblikket er en levende debat om”, fortæller Marjolein Broese van Groenou.
Holder helt fri – også fra mails
En af de store udfordringer som leder på deltid er, om man kan holde sig helt fra fx at besvare mails eller telefonopkald på sin fridag.
Her er holdningen helt klar hos en af kollegerne i fakultetsledelsen, Mareanne Karssen, der er administrativ leder af fakultet.
Selvom hun har rigtig travlt i perioder og har hovedet fyldt med arbejde, holder hun stædigt fast i sin ugentlige fridag. Og værner om ikke at lade sig friste af mails og telefonopkald, som hun kunne vælge at bruge tid på.
“Som regel starter jeg onsdag morgen med at arbejde mig gennem en hel dags mails fra om tirsdagen, som er min faste ugentlige fridag. Til gengæld møder jeg med ny energi og bliver sjældent stresset”, forklarer Mareanne Karssen, der er administrativ leder af fakultetet.
Hun har været fristet af at anskaffe sig en af de nye smartphones, men har indtil videre sagt nej. Det ville formodentlig gøre det sværere at holde tirsdagen helt fri, når det pludselig blev meget lettere at tjekke mails.
Nabofakultet på skrump
Den udprægede deltidskultur sætter også sit fysiske aftryk på bygningerne på Vrije Universitet.
På nabobygningen til Institut for Sociologi er bygningsarbejdere i gang med at opføre et nyt juridisk fakultet. Og selvom det er et stort byggeri, er det mindre end normalt.
Frem for at bygge en hel masse enmandskontorer på det nye fakultet har man valgt en model med fleksible storrum, hvor ingen – heller ikke ledelsen – har deres faste plads og skrivebord. Og da rigtig mange af de ansatte arbejder på deltid, har det været muligt at bygge en skrumpet version af et nyt juridisk fakultet.
Dog med plads til alle mand m/k.
Kun to dages børnepasning
På et andet universitet i det centrale Amsterdam sidder Judith Rispen og forsker og underviser i sent udviklede børns sprog. Det gør hun 3½ dag om ugen på Psykolingvistisk Institut på Amsterdam Universitet.
“Jeg startede som forsker på fuld tid, men valgte en 3½ dages uge, da jeg fik mine børn. Jeg brænder for mit arbejde, men vil ikke undvære tiden med mine børn, mens de er små”, fortæller dr. Judith Rispen, der er 38 år og gift med en mand, der også arbejder på deltid.
I familien Rispen er enten far eller mor hjemme tre af ugens fem dage. De lever som rigtig mange hollandske familier på 1½ løn.
“Jeg får en masse positiv energi ud af at være sammen med mine børn, men prisen er selvfølgelig, at jeg ikke når at producere så mange udgivelser i min forskning, som jeg ville have gjort med fuld tid. Men for mig og mit familieliv er der en god balance mellem arbejde, karriere og familieliv”.
Selvom hun har hovedet fuldt af forskning op til en fridag, er det nemt at koble af.
Notesbog til vigtige indfald
“Det kan være godt at blive trukket væk fra sine spekulationer om forskningen. Her hjælper det at have små børn. Omvendt kan der også være vigtige overvejelser, der først falder rigtig på plads på en fridag. Derfor har jeg altid en lille notesbog på mig, så jeg kan notere vigtige indfald, fx når jeg ser mine drenge spille fodbold”, fortæller Judith Rispen.
Selvom hun forsøger at lade være, tjekker hun også mails et par gange på en fridag.
“På den måde kan jeg svare, hvis noget vigtigt dukker op. Men ellers ved alle mine kolleger, at jeg ikke er til rådighed mandag og onsdag. Og det er fuldt ud accepteret. Mange andre arbejder jo også på deltid”.
