Dansk Magisterforening

Engagement med bundlinje

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

Nogle mennesker kan køre gennem et landskab, mens de nyder forårets spirende marker med lærker og ­læhegn. Andre tænker: “Hov! Hvorfor er den grund tom? Hvad skal de mon bygge der?”. Udviklingschef Christine Skovgaard hører til de sidste.

40 milliarder danske kroner bliver i disse år omsat til mursten og udstyr i nye hospitaler. Derfor holder hospitalsplanlæggere i hele Europa deres blik stift rettet mod Danmark.

I virksomheden Nohr-Con holder udviklingschef Christine Skovgaard til gengæld sit blik stift rettet mod planlæggerne. Hvordan kan de bedst blive inspireret til gode løsninger? Hvad bør de vide om patientforløb og drift og logistik i fremtidens sundhedssektor?

Nogle af svarene vil falde i maj i København, når danske og internationale eksperter samles til en konference, arrangeret af Christine Skovgaard. Hun har altid antennerne ude.

“Jeg samler information og nye tanker fra radio, tv, aviser nyhedsbreve, samtaler på konferencer – alt er relevant, hvis jeg både skal være inde i en problemstilling og samtidig være lidt foran den, så vi hele tiden kan tilbyde relevant nytænkning til vore kunder”.

Derfor fanger en tom grund hendes blik. Hvilken type byudvikling skal foregå her? Skal der være indkøbscenter, kontorer, skole, plejehjem eller …? Hvem skal bygge? Kender vi dem? Kan vi give dem input ved at invitere eksperter, der har tænkt nyt?

“Vores målgruppe er bred og dækker bygherrer, arkitekter, ingeniører, rådgivere. Vores tilbud om konferencer og studieture skal både give nye tanker og praktiske løsninger. De må ikke være for flippede, men de må heller ikke være trivielle. Den balance er svær, og den gør mit job til et af de mest spændende og kreative job, jeg kan forestille mig”, fortæller hun.

Meget mere end mursten

Som udviklingschef i Nohr-Con er Christine Skovgaard ansvarlig for årligt at udvikle, planlægge og gennemføre 10 til 15 konferencer og studieture om byggeri og byudvikling. For hende er hospitaler, skoler og plejehjem ikke bare huse med en bestemt aktivitet.

“En god skole handler ikke kun om pæn arkitektur og gode materialer. Den handler også om modeller for læring. Hvordan skal undervisningen foregå? I laboratorier, i grupper, i store klasser? Kan man ligge ned og lære nyt, eller skal man absolut sidde på en stol? Det er den type spørgsmål, der hele tiden udfordrer min og mine kollegers tankegang”.

Kreativitet giver overskud

Som udviklingschef har Christine Skovgaard stort fagligt ansvar, mens personaleansvar og endeligt budgetansvar ligger hos firmaets ejer og direktør, Jesper Kjærsig, som i øvrigt er uddannet geograf.

“Bundlinjen tæller”, påpeger Christine Skovgaard, “og i et lille firma er der ikke råd til ret mange fejlskud. På det punkt har jeg haft en ret stejl læringskurve. I begyndelsen var jeg lidt bekymret for, at bundlinjen kunne kvæle de kreative indfald på forhånd, fordi et projekt nok ville blive for stort eller dyrt eller usikkert og økonomisk risikabelt. I dag kan jeg bare konstatere, at sådan er det ikke gået. Man kan godt være kreativ og omkostningsbevidst. Man kan godt tænke ud af boksen og få vilde indfald og stadig ende med et afbalanceret produkt i forhold til målgruppen. Måske er vi hjulpet af, at vi er få mennesker, der alle er opmærksomme på, at vi lever af at tænke nyt”, siger Christine Skovgaard.

Ansvar skræmmer ikke

Nohr-Cons danske chefgruppe består af tre personer, en geograf, en jurist og Christine Skovgaard, der er uddannet i dansk og medievidenskab.

“I disse år, hvor jeg har små børn, er jeg glad for, at mit job som udviklingschef har tryk på “udvikling” og ikke på “chef”. Men senere i mit arbejdsliv vil jeg ikke være afvisende over for større ansvar og en tungere lederstilling. Det kan være svært at træffe beslutninger, men man bliver jo hele tiden bedre til det i takt med, at ens erfaring vokser. Og det er dejligt at have indflydelse på noget vigtigt, for eksempel at store offentlige byggerier bliver så gode som overhovedet muligt. Hvis det om nogle år vil kræve, at jeg bliver mere chefagtig, er det fint med mig. Tanken om større ansvar skræmmer mig ikke. Men jeg stræber ikke efter en stor chefstilling. Indhold er vigtigst”.
}