Af en lektors dagbog: "Min egen trivsel er tæt forbundet til arbejdspladsens"
“Presset er stort i disse år. Særligt sprogfagene har det rigtigt svært på CBS, og på lidt længere sigt er der ganske enkelt ikke undervisning nok til os alle”.
Mandag
“Hele formiddagen sidder jeg i tandlægens venteværelse og arbejder på en specialevejledning, mens min datter er under behandling. Hendes tand knækkede i weekenden, så hun har fået en akut tid.
Officielt er dette min fridag. En af mine nærmeste kolleger var syg hele vinteren, og jeg har derfor en del ekstra undervisning og ad hoc-opgaver. Nu er jeg løbet ind i et problem med at få tid til at afvikle min restferie, inden det nye ferieår begynder til maj. Jeg har derfor lagt 10 feriedage ud over marts måned, men jeg får ikke holdt fri, for opgaverne forsvinder jo ikke.
Jeg har tre specialestuderende under mine vinger. To af dem skriver sammen, og en tredje sidder i Italien og skal have skriftlig vejledning, så det tager lidt længere tid. Det er den, jeg sidder og arbejder på i tandlægens venteværelse.
Jeg bruger eftermiddagen på studielederopgaver, skal melde tilbage om et introkursus for nye studerende på CBS om CSR, corporate social responsibilities, følge op på nogle kursusevalueringer – og så opdager jeg, at jeg har glemt at indberette et ph.d.-kursus, som jeg stod for i Norge i efteråret. En af årsagerne til, at omfanget af administrationsopgaver vokser, er, at vi skal indberette mere. Jeg forstår egentlig godt, at det er vigtigt, men omvendt er det også utroligt anstrengende med den kontrol, der sniger sig ind fra institutlederniveau og opefter”.
Tirsdag
“Meget af min tid går med at søge projektbevillinger. Det er et af succeskriterierne i mit job, at jeg også formår at skaffe en hel del ekstern finansiering til vores projekter. Mit institut har netop fået en projektbevilling på fem millioner fra Veluxfonden, som først og fremmest skal bruges til en ph.d.-stilling og en postdoc. Det er dejligt. Målet for projektet er med tiden at få oprettet en national terminologibank. Det er et af mine brændende ønsker som datalingvist, at vi et centralt sted samler den viden, som relaterer sig til det danske fagsprog.
Jeg tog selv i sin tid italiensk som hovedfag på Københavns Universitet, supplerede med fag på Handelshøjskolen – og tog så bifag i datalingvistik. Datalingvistik var et helt nyt fag dengang. Jeg tog et kursus og blev bidt af det. Synes, det giver mange interessante muligheder i sprogarbejde at bruge it-værktøjer, fx til at få styr på forskellige begreber med henblik på oversættelsesarbejde eller på opbygningen af store it-systemer. Selv om terminologi på en måde er et fag midt imellem sprog og matematik/datalogi, så opfatter jeg primært mig selv som humanist.
Jeg er studieleder på en bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation, som blev startet på CBS for to år siden. Med det arbejde følger både semesterplanlægning, evalueringer og eksamens- og budgetplanlægning. Selv om uddannelsen ligger lidt uden for mit kerneområde, er jeg glad for, at jeg sagde ja til at blive studieleder, og det hænger bl.a. sammen med, at jeg mistede en del undervisningstimer, da datalingvistik lukkede som selvstændig uddannelse i 2007.
I dag er mine to specialestuderende til vejledning hos mig i halvanden time. Vejledning af specialestuderende er noget af det, jeg holder mest af i mit job. De unge gennemløber en stejl udviklingskurve på rekordtid. Fra at vide ingenting får de en kæmpe indsigt i et område på forholdsvis kort tid. Det er meget inspirerende at være vidne til på nært hold. Jeg ligger også i korrespondance med nogle kolleger, som jeg samarbejder med om at skrive en artikel om sprogteknologi. Og så forbereder jeg min undervisning”.
Onsdag
“Det med, hvor meget mit arbejde egentlig fylder, og hvor meget plads jeg har til at løse de enkelte opgaver, er noget, jeg kredser meget om. Dels er det svært for mig at være ordentligt på, hvis jeg ikke når at reflektere lidt imellem de mange drastiske sporskifter, som sker i løbet af en dag, dels hænger det sammen med, at jeg har prøvet at være så overbelastet, at jeg var tæt på at blive syg af det. For nogle år siden oplevede jeg en periode med ekstremt meget arbejde. Jeg havde fået ansvaret for en stor konference, havde mange undervisningstimer og studieadministrationsopgaver oveni. Hele tiden lå det i mit baghoved, at når det blev januar, så ville der falde ro på, og jeg kunne lade op igen. Jeg havde bare glemt at tage højde for bunken af eksamensopgaver, der landede på mit bord efter jul. Så kogte det over for mig. Jeg endte med at sygemelde mig i tre uger. Det gør noget ved en, at man både har været ude over kanten selv og også har set kolleger bliver syge. Man bliver bevidst om at passe på sig selv. Det er en af årsagerne til, at jeg nu er blevet mere nøjeregnende med min tid, også selv om kulturen på CBS tilskriver det modsatte. Min institutleder bakker mig heldigvis op. Jeg skriver ned, hvad min tid bliver brugt til, jeg planlægger nøje og skal helst vide, hvad der ligger af opgaver – både i dag og i næste uge. På den måde kan jeg også sige nej, hvis det bliver for meget. Alligevel har jeg sjældent en arbejdsuge på under 45 timer.
Formiddagen går med et studielederseminar. Vi er 30 kolleger, der bliver orienteret af dekanen og diskuterer ledelsens ønske om at samle flere uddannelser, så udbuddet bliver mere overskueligt. Dekanen ser det som en styrke, at CBS udbyder mange bacheloruddannelser, så unge nemt kan finde noget hos os, de synes er spændende. Det er en tanke, jeg støtter langt hen ad vejen. Efter frokost forbereder jeg min undervisning til næste dag.
Jeg er hjemme klokken 19. Vil hellere blive og gøre mig færdig end at slæbe arbejde med hjem. Heldigvis er det min mand, der står for indkøb og madlavning hjemme hos os. Han er også sprogmand, godt nok med tysk som speciale, men vi diskuterer tit fx terminologi over aftensmaden”.
Torsdag
“Jeg starter dagen med undervisning klokken otte. To timer. Går direkte videre til en workshop om e-læring. CBS har i en del år haft et system til dokumentudveksling med de studerende, men licenserne er blevet så dyre, at det nu skal skiftes ud. Rent administrativt er det nye system godt tænkt, fx trækker det automatisk oplysninger om studerende og deres hold. Pædagogisk halter det til gengæld bagefter eller rettere: Systemet kan en masse ting, men de forskellige didaktiske funktionaliteter er blevet prioriteret i forbindelse med overgangen, og der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til de daglige brugere af systemet: undervisere og studerende. Jeg er meget optaget af, at vi optimerer systemerne til den kollaborative læring. Det er helt i tråd med mit eget fag, og jeg har nok en større forståelse og indsigt i it, end de fleste sprogfolk har. Efter workshoppen tænker jeg, at det derfor nok er mig, der opad i systemet skal gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi gør en indsats for at udnytte det nye system ordentligt til e-læring på CBS.
Jeg går til møde med studienævnssekretæren, hvor vi planlægger næste møde i studienævnet, og så sætter jeg mig sammen med en arbejdsgruppe, som består af institutledere og et par andre kolleger fra to institutter. Opgaven er at tegne nogle skitser til et fremtidigt institut for erhvervshumaniora, hvor vi samler flere af de små institutter under samme paraply. Vores udfordring er at beskrive idéen, så også vores kolleger på andre institutter kan blive overbeviste om, at det er en god idé. Som udgangspunkt er der en hel del modstand mod endnu en omstrukturering.
Efter mødet finder jeg arbejde frem, jeg skal have med hjem til næste dag, og jeg kigger på en af de store sager på mit skrivebord: akkreditering. Min bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation er kun betinget godkendt, og jeg arbejder på at få tilføjet et kursus i organisationsteori”.
Fredag
“Der er ikke meget forskning i mit liv lige nu, og det er heldigvis usædvanligt. Efter sommerferien er den eneste undervisning, jeg planlægger, et netbaseret kursus, og jeg glæder mig meget til at kunne koncentrere mig om mit forskningsprojekt i en periode. Misforstå mig ikke, jeg er også meget glad for at undervise.
Jeg bruger en del tid her i formiddag på at følge jordskælvet i Japan. En ph.d.-studerende på mit institut er japaner og netop nu på udlandsophold med sin datter i Sendai, en af de byer, der er allerhårdest ramt.
Jeg forbereder min undervisning til næste uge, hvor jeg har et hold på 30 studerende i terminologi. Og da det egentlig er min feriedag, så pakker jeg med god samvittighed bilen og kører med min mand og datter ned til svigermor i Sønderjylland om eftermiddagen. Min ældste søn er ikke med. Han har diagnosen ADHD. I perioder, hvor han har arbejde, klarer han sig efterhånden fint, men det kostede familien en hel del energi, da han var i puberteten. Han havde det meget svært.
Normalt har jeg lidt arbejde med på familiebesøg, men jeg holder telefonen lukket og undlader at tjekke mails”.
Lørdag/søndag
“Det er blevet helt tydeligt for mig, at min egen trivsel er tæt forbundet med trivslen på min arbejdsplads. Presset er stort i disse år. Særligt sprogfagene har det rigtig svært på CBS, og på lidt længere sigt er der ganske enkelt ikke undervisning nok til os alle. Jeg har taget studielederjobbet bl.a. for at fylde hullet, i første omgang i fire år. Så håber jeg på, at der sker et skifte på et tidspunkt. Regeringen har fx bebudet en politik for fremmedsprog, som forhåbentlig også slår igennem på de videregående uddannelser en dag. Men det har lidt lange udsigter. Da den italienske og russiske tolkeuddannelse lukkede for tre år siden, var der ikke én politiker, der hævede et øjenbryn.
Jeg bruger nogle timer lørdag på at hjælpe min datter med at skrive ansøgning. Hun søger ind på lægestudiet på kvote to. I løbet af dagen læser og kommenterer jeg et udkast til et konferencebidrag fra en kollega. Jeg bruger også tiden på at glæde mig til påske, hvor min mand og jeg rejser til Østpreussen. Han er interesseret i militærhistorie og fik turen af mig i sølvbryllupsgave sidste år.
Søndag aften tjekker jeg mine mails – endelig er der en melding om, at min ph.d.-studerende er i sikkerhed hos sine forældre i Osaka! Så gør jeg min undervisningsforberedelse klar, så jeg kan sende materiale til den undervisningsassistent, som skal overtage et hold efter mig på tirsdag”.
“Hele formiddagen sidder jeg i tandlægens venteværelse og arbejder på en specialevejledning, mens min datter er under behandling. Hendes tand knækkede i weekenden, så hun har fået en akut tid.
Officielt er dette min fridag. En af mine nærmeste kolleger var syg hele vinteren, og jeg har derfor en del ekstra undervisning og ad hoc-opgaver. Nu er jeg løbet ind i et problem med at få tid til at afvikle min restferie, inden det nye ferieår begynder til maj. Jeg har derfor lagt 10 feriedage ud over marts måned, men jeg får ikke holdt fri, for opgaverne forsvinder jo ikke.
Jeg har tre specialestuderende under mine vinger. To af dem skriver sammen, og en tredje sidder i Italien og skal have skriftlig vejledning, så det tager lidt længere tid. Det er den, jeg sidder og arbejder på i tandlægens venteværelse.
Jeg bruger eftermiddagen på studielederopgaver, skal melde tilbage om et introkursus for nye studerende på CBS om CSR, corporate social responsibilities, følge op på nogle kursusevalueringer – og så opdager jeg, at jeg har glemt at indberette et ph.d.-kursus, som jeg stod for i Norge i efteråret. En af årsagerne til, at omfanget af administrationsopgaver vokser, er, at vi skal indberette mere. Jeg forstår egentlig godt, at det er vigtigt, men omvendt er det også utroligt anstrengende med den kontrol, der sniger sig ind fra institutlederniveau og opefter”.
Tirsdag
“Meget af min tid går med at søge projektbevillinger. Det er et af succeskriterierne i mit job, at jeg også formår at skaffe en hel del ekstern finansiering til vores projekter. Mit institut har netop fået en projektbevilling på fem millioner fra Veluxfonden, som først og fremmest skal bruges til en ph.d.-stilling og en postdoc. Det er dejligt. Målet for projektet er med tiden at få oprettet en national terminologibank. Det er et af mine brændende ønsker som datalingvist, at vi et centralt sted samler den viden, som relaterer sig til det danske fagsprog.
Jeg tog selv i sin tid italiensk som hovedfag på Københavns Universitet, supplerede med fag på Handelshøjskolen – og tog så bifag i datalingvistik. Datalingvistik var et helt nyt fag dengang. Jeg tog et kursus og blev bidt af det. Synes, det giver mange interessante muligheder i sprogarbejde at bruge it-værktøjer, fx til at få styr på forskellige begreber med henblik på oversættelsesarbejde eller på opbygningen af store it-systemer. Selv om terminologi på en måde er et fag midt imellem sprog og matematik/datalogi, så opfatter jeg primært mig selv som humanist.
Jeg er studieleder på en bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation, som blev startet på CBS for to år siden. Med det arbejde følger både semesterplanlægning, evalueringer og eksamens- og budgetplanlægning. Selv om uddannelsen ligger lidt uden for mit kerneområde, er jeg glad for, at jeg sagde ja til at blive studieleder, og det hænger bl.a. sammen med, at jeg mistede en del undervisningstimer, da datalingvistik lukkede som selvstændig uddannelse i 2007.
I dag er mine to specialestuderende til vejledning hos mig i halvanden time. Vejledning af specialestuderende er noget af det, jeg holder mest af i mit job. De unge gennemløber en stejl udviklingskurve på rekordtid. Fra at vide ingenting får de en kæmpe indsigt i et område på forholdsvis kort tid. Det er meget inspirerende at være vidne til på nært hold. Jeg ligger også i korrespondance med nogle kolleger, som jeg samarbejder med om at skrive en artikel om sprogteknologi. Og så forbereder jeg min undervisning”.
Onsdag
“Det med, hvor meget mit arbejde egentlig fylder, og hvor meget plads jeg har til at løse de enkelte opgaver, er noget, jeg kredser meget om. Dels er det svært for mig at være ordentligt på, hvis jeg ikke når at reflektere lidt imellem de mange drastiske sporskifter, som sker i løbet af en dag, dels hænger det sammen med, at jeg har prøvet at være så overbelastet, at jeg var tæt på at blive syg af det. For nogle år siden oplevede jeg en periode med ekstremt meget arbejde. Jeg havde fået ansvaret for en stor konference, havde mange undervisningstimer og studieadministrationsopgaver oveni. Hele tiden lå det i mit baghoved, at når det blev januar, så ville der falde ro på, og jeg kunne lade op igen. Jeg havde bare glemt at tage højde for bunken af eksamensopgaver, der landede på mit bord efter jul. Så kogte det over for mig. Jeg endte med at sygemelde mig i tre uger. Det gør noget ved en, at man både har været ude over kanten selv og også har set kolleger bliver syge. Man bliver bevidst om at passe på sig selv. Det er en af årsagerne til, at jeg nu er blevet mere nøjeregnende med min tid, også selv om kulturen på CBS tilskriver det modsatte. Min institutleder bakker mig heldigvis op. Jeg skriver ned, hvad min tid bliver brugt til, jeg planlægger nøje og skal helst vide, hvad der ligger af opgaver – både i dag og i næste uge. På den måde kan jeg også sige nej, hvis det bliver for meget. Alligevel har jeg sjældent en arbejdsuge på under 45 timer.
Formiddagen går med et studielederseminar. Vi er 30 kolleger, der bliver orienteret af dekanen og diskuterer ledelsens ønske om at samle flere uddannelser, så udbuddet bliver mere overskueligt. Dekanen ser det som en styrke, at CBS udbyder mange bacheloruddannelser, så unge nemt kan finde noget hos os, de synes er spændende. Det er en tanke, jeg støtter langt hen ad vejen. Efter frokost forbereder jeg min undervisning til næste dag.
Jeg er hjemme klokken 19. Vil hellere blive og gøre mig færdig end at slæbe arbejde med hjem. Heldigvis er det min mand, der står for indkøb og madlavning hjemme hos os. Han er også sprogmand, godt nok med tysk som speciale, men vi diskuterer tit fx terminologi over aftensmaden”.
Torsdag
“Jeg starter dagen med undervisning klokken otte. To timer. Går direkte videre til en workshop om e-læring. CBS har i en del år haft et system til dokumentudveksling med de studerende, men licenserne er blevet så dyre, at det nu skal skiftes ud. Rent administrativt er det nye system godt tænkt, fx trækker det automatisk oplysninger om studerende og deres hold. Pædagogisk halter det til gengæld bagefter eller rettere: Systemet kan en masse ting, men de forskellige didaktiske funktionaliteter er blevet prioriteret i forbindelse med overgangen, og der er ikke taget tilstrækkeligt hensyn til de daglige brugere af systemet: undervisere og studerende. Jeg er meget optaget af, at vi optimerer systemerne til den kollaborative læring. Det er helt i tråd med mit eget fag, og jeg har nok en større forståelse og indsigt i it, end de fleste sprogfolk har. Efter workshoppen tænker jeg, at det derfor nok er mig, der opad i systemet skal gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at vi gør en indsats for at udnytte det nye system ordentligt til e-læring på CBS.
Jeg går til møde med studienævnssekretæren, hvor vi planlægger næste møde i studienævnet, og så sætter jeg mig sammen med en arbejdsgruppe, som består af institutledere og et par andre kolleger fra to institutter. Opgaven er at tegne nogle skitser til et fremtidigt institut for erhvervshumaniora, hvor vi samler flere af de små institutter under samme paraply. Vores udfordring er at beskrive idéen, så også vores kolleger på andre institutter kan blive overbeviste om, at det er en god idé. Som udgangspunkt er der en hel del modstand mod endnu en omstrukturering.
Efter mødet finder jeg arbejde frem, jeg skal have med hjem til næste dag, og jeg kigger på en af de store sager på mit skrivebord: akkreditering. Min bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation er kun betinget godkendt, og jeg arbejder på at få tilføjet et kursus i organisationsteori”.
Fredag
“Der er ikke meget forskning i mit liv lige nu, og det er heldigvis usædvanligt. Efter sommerferien er den eneste undervisning, jeg planlægger, et netbaseret kursus, og jeg glæder mig meget til at kunne koncentrere mig om mit forskningsprojekt i en periode. Misforstå mig ikke, jeg er også meget glad for at undervise.
Jeg bruger en del tid her i formiddag på at følge jordskælvet i Japan. En ph.d.-studerende på mit institut er japaner og netop nu på udlandsophold med sin datter i Sendai, en af de byer, der er allerhårdest ramt.
Jeg forbereder min undervisning til næste uge, hvor jeg har et hold på 30 studerende i terminologi. Og da det egentlig er min feriedag, så pakker jeg med god samvittighed bilen og kører med min mand og datter ned til svigermor i Sønderjylland om eftermiddagen. Min ældste søn er ikke med. Han har diagnosen ADHD. I perioder, hvor han har arbejde, klarer han sig efterhånden fint, men det kostede familien en hel del energi, da han var i puberteten. Han havde det meget svært.
Normalt har jeg lidt arbejde med på familiebesøg, men jeg holder telefonen lukket og undlader at tjekke mails”.
Lørdag/søndag
“Det er blevet helt tydeligt for mig, at min egen trivsel er tæt forbundet med trivslen på min arbejdsplads. Presset er stort i disse år. Særligt sprogfagene har det rigtig svært på CBS, og på lidt længere sigt er der ganske enkelt ikke undervisning nok til os alle. Jeg har taget studielederjobbet bl.a. for at fylde hullet, i første omgang i fire år. Så håber jeg på, at der sker et skifte på et tidspunkt. Regeringen har fx bebudet en politik for fremmedsprog, som forhåbentlig også slår igennem på de videregående uddannelser en dag. Men det har lidt lange udsigter. Da den italienske og russiske tolkeuddannelse lukkede for tre år siden, var der ikke én politiker, der hævede et øjenbryn.
Jeg bruger nogle timer lørdag på at hjælpe min datter med at skrive ansøgning. Hun søger ind på lægestudiet på kvote to. I løbet af dagen læser og kommenterer jeg et udkast til et konferencebidrag fra en kollega. Jeg bruger også tiden på at glæde mig til påske, hvor min mand og jeg rejser til Østpreussen. Han er interesseret i militærhistorie og fik turen af mig i sølvbryllupsgave sidste år.
Søndag aften tjekker jeg mine mails – endelig er der en melding om, at min ph.d.-studerende er i sikkerhed hos sine forældre i Osaka! Så gør jeg min undervisningsforberedelse klar, så jeg kan sende materiale til den undervisningsassistent, som skal overtage et hold efter mig på tirsdag”.
