5 spørgsmål till undervisningsministeren
Forgængeren i embedet forlod Undervisningsministeriet med hudafskrabninger, kun lidt over et år efter at hun var trådt til. Hendes afløser kommer med en noget anden stil fra et helt andet ministerium. Hvilke visioner har han for skolerne og underviserne? Magisterbladet har vristet et par svar fra Troels Lund Poulsen.
Magisterbladet (MB): Du er fra flere sider blevet betegnet som en langt mere hårdtslående og konfrontationssøgende politikertype end din forgænger. Hvordan vil det afspejle sig i den politik, dit ministerium vil føre?
Troels Lund Poulsen (TLP): Regeringens uddannelsespolitik er den samme, også nu, hvor jeg er undervisningsminister. Jeg arbejder benhårdt på at skabe resultater i forhold til regeringens ambitiøse mål. Derfor skal vi også have skabt en aftale om folkeskolen og SU inden sommerferien. Det skylder vi eleverne og deres forældre.
MB: Dine forgængere har systematisk dekreteret en række kvalitetssikringsprogrammer inden for uddannelsessektoren. Vil du fortsætte ad den vej, eller vil du hellere bruge kræfter på at styrke undervisningen, udviklingen og forskningen?
TLP: Ligesom eleverne skal til eksamen, så skal skoler og uddannelsesinstitutioner også stå til regnskab for deres indsats og resultater. Frit tilgængelig og sammenlignelig dokumentation om resultater er en effektiv måde at udbrede viden om, hvad der virker. Derfor er det også en god idé, at der er åbenhed om alle relevante oplysninger om skolernes resultater – inklusive resultaterne af de nationale test. Jo mere vi ved om resultaterne, desto mindre behov er der desuden for detailstyring og bureaukrati.
MB: Du har ingen uddannelsespolitisk erfaring selv. Kan forskerne og underviserne forvente, at deres kompetencer på området fremover vil blive inddraget i større omfang?
TLP: Skolens rejsehold er et godt eksempel på, at forskere og undervisere inddrages i uddannelsespolitikken. Det spor vil jeg fortsætte ad, og jeg vil gerne i dialog med alle, men jeg vil også se tingene i et bredere perspektiv qua mine erfaringer fra andre ministerier.
MB: Rejseholdet har anbefalet en styrkelse af pædagogisk forskning. Hvem skal definere forskningsfeltet – forskere og undervisere på professionshøjskolerne eller dig?
TLP: For at styrke den praksisorienterede forskning har vi i regeringens udspil til en bedre folkeskole foreslået, at der frem mod år 2020 igangsættes 100 nye ph.d.-projekter med udgangspunkt i den undervisning, der udføres på skolerne. Derudover er der allerede afsat 28 mio. kr. i globaliseringsaftalen fra oktober 2010 til styrket uddannelsesforskning. Det er helt centralt for effekten og relevansen af forskningen, at brugerne og professionshøjskolerne involveres i den pædagogiske forskning, og jeg vil som undervisningsminister være med til at sikre, at forskningen er relevant for uddannelsespolitikken. Videnskabsministeren og jeg inviterer derfor folkeskolens parter til møde i maj, så de kan være med til at tegne forskningsfeltet. Midlerne til ph.d.-projekterne udmøntes via et ph.d.-råd forankret på Aarhus Universitet, hvor også professionshøjskolerne deltager.
MB: Professionshøjskolernes rektorkollegium forventer, at undervisernes arbejdstid fremover må skrues sammen på en måde, der levner færre timer til forberedelse. Hvordan hænger det i din optik sammen med skolernes forpligtelse til at levere udviklingsbaseret undervisning?
TLP: Jeg synes, at det er velkomment, hvis professionshøjskolernes ledelser ser på de lokale aftaler med henblik på at opnå en mere målrettet anvendelse af lærernes arbejdstid. Den seneste kortlægning af lærernes arbejdstid på professionshøjskoler viser, at en gennemsnitslærer har godt 400 timers undervisning pr. år. Hertil er der i gennemsnit afsat omkring 600 timers forberedelse, og der vil i gennemsnit være over 500 timer til såkaldt “øvrig tid”. Der er derfor gode muligheder for at orientere sig fagligt og producere undervisning af meget høj kvalitet, og en lokal nyordning af lærernes arbejdstid kan sagtens kombineres med kravet om udviklingsbaseret undervisning. Der er gode prioriteringsmuligheder.
