Dansk Magisterforening

Strejker, blokader og lockout

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

1982
  • DM’s konfliktudvalg med ni medlemmer bliver nedlagt og afløst af et mindre overenskomstudvalg, som skal rådgive Hovedbestyrelsen i udvælgelsen af konfliktmål. Strejkevarsel sammen med Djøf over for Kommunernes Landsforening.
  • Blokade af stilling på Danmarks Geologiske Undersøgelse, men konflikten bliver stoppet af en ny lov.

1984
  • Blokade af stilling som afdelingsleder ved Arbejdsmiljøinstituttet.

1985
  • AC varsler konflikt for 1.000 medlemmer – heraf er cirka 250 DM-medlemmer. De 1.000 er centralt placerede medarbejdere i primært ministerier, amter og kommuner, og uenigheden handler om lønnen.

1986
  • Blokade på en stilling som geolog i Energistyrelsen fra april til september.
  • Indvandrerlærere nedlægger arbejdet 4.-6. august i protest mod forringet løn. En ny lov betyder, at fagforeningerne ikke længere kan forhandle deres løn- og arbejdsvilkår. DM beslutter at dække lønnen i perioden.

1987
  • Strejke i forbindelse med lederstillingen af datakontoret ved Aarhus Universitet.
  • 12 magistre i Arbejdstilsynet går hjem to dage. Vagter strejker, hvorfor overordnet personale bliver bedt om at varetage nogle af vagtfolkenes funktioner. DM står bag de 12.
  • Fem måneder lang strejke på museer – bl.a. Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.

1988
  • Strejke og blokade af stilling på Det Kongelige Bibliotek 1.-21. januar.
  • Blokade af forskningslederstilling ved Finsenlaboratoriet.

1989

  • Blokade af museumsinspektørstilling ved Ringsted Landbrugsmuseum i en måned.
  • Strejke blandt akademikere i Island bliver afblæst efter 6 uger. DM bevilgede 750.000 kr.
  • Fire måneders blokade af lederstilling ved Randers Kulturhistoriske Museum.

1990
  • Strejke ved RC International i seks dage, fordi forhandlinger om ny overenskomst ikke førte til noget.
1991
  • Blokade i 14 dage mod HK Modul Data – det usædvanlige var, at blokaden var rettet mod et andet fagforbund. Uenigheden var, om der skulle være overenskomst for DM-medlemmer. Det lykkedes at få overenskomsten i hus.

1995
  • Fra midt i november og ind i 1996 strejkede et medlem sammen med 200 andre oversættere i ØSU, Det Økonomiske og Sociale Udvalg i EU, og blokerede for arbejdet i Regionsudvalget. Konflikten handlede om, at Regionsudvalget besluttede at konvertere tidsbegrænsede stillinger til faste stillinger uden at lave den normale ansættelsesprocedure og uden om en reserveliste på 600 mennesker, der havde gennemgået omfattende test.

1998
  • Storkonflikt i Danmark på det private område startede den 27. april. Cirka 450.000 arbejdere nedlagde arbejdet, som varede i 11 dage frem til den 6. maj, hvor regeringen greb ind med lov. Konflikten handlede om den sjette ferieuge, da arbejdsgiverne kun ville strække sig til at give fri juleaften. Konflikten førte til hamstring af gær og prisstigninger på 100 gange normalprisen på 50 øre. Derfor fik konflikten tilnavnet gærkrisen. Storkonflikten fik konsekvenser for Magisterbladet, da Datagraf, som står for den grafiske tilrettelæggelse og trykningen, var ramt af konflikt.

1999
  • En enmandsstrejke i godt fire måneder for et nyansat medlem, fordi det løntillæg, Nordjyllands Amt ville give, var uacceptabelt lavt set med DM’s øjne. Strejken var på dette tidspunkt den længste i Dansk Magisterforenings historie. Resultatet var et lønløft til magisteren. DM ville ikke acceptere, at “det nye lønsystem bliver brugt til at pressen lønnen ned”, sagde daværende DM-formand Per Clausen.
  • En magister ansat i Miljøstyrelsen måtte strejke i 10 uger, før styrelsen bøjede sig og gav bedre løntillæg i det nye lønsystem.

2000
  • Fire magistre i Arbejdstilsynet gik i december 1999 i konflikt, men fik fuld løn af DM’s strejkekasse. Strejken varede i fem måneder, men en del af tiden arbejde de fire i DM’s sekretariat. Strejken handlede om lønnen i det nye lønsystem, hvor det trods flere forhandlingsmøder mellem DM og Arbejdstilsynets ledelse ikke lykkedes at blive enige om et rimeligt tillæg til de fire magistre. Det blev den længste konflikt i DM’s historie og endte med et tilfredsstillende resultat og sikrede en fremtidig lønmæssig ligestilling mellem magistre, uanset om de ansættes som specialister eller fuldmægtige. Aftalen sikrede, at tillæggene bliver varige efter to års ansættelse. Strejken var den seneste i rækken af andre strejker siden 1997 i kølvandet på indførelsen af et nyt lønsystem i den offentlige sektor med overenskomsten i 1997. Systemet ændrede balancen mellem den faste løndel, skalalønnen, og den fleksible løndel, der består af tillæg for blandt andet kvalifikationer og funktioner. Det nye lønsystem har på dette tidspunkt ført til strejker i Nordjyllands Amt og Miljøstyrelsen og konfliktvarsel mod Københavns Kommune.

2000-2001
  • DM blokerede i mere end 7 måneder for en geologstilling ved Københavns Vand på grund af uenighed om løn.

2002
  • To magistre ansat i Vejle Amt måtte strejke i over en måned, før ledelsen i amtet bøjede sig og indgik forlig om kvalifikationstillæg. Begge magistre endte med at få et tillæg på 19.000 kroner om året med mulighed for at stige.

2003
  • En 37-årig cand.phil. gik i konflikt med Odense Kommune og KL for at få en rimelig løn og enighed om tillæg ansat som leder. Efter måneders forgæves forhandlinger svarede DM med strejke. I den periode varslede DM blokade i Odense Kommunes Sundheds- og Undervisningscenter.
}