Dansk Magisterforening

En velspækket kasse

Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

DM’s reservefond er mere fyldt end nogensinde. 263 millioner kroner ligger klar, hvis medlemmerne kommer i konflikt, men pengene bruges sjældent på strejker. Og en storkonflikt for DM-medlemmer er højst usandsynlig, lyder vurderingen.

Godt en million kroner. Det er beløbet, der de seneste 30 år er udbetalt fra DM’s reservefond – populært kaldet strejkekassen – til medlemmer ramt af konflikt. Ikke noget voldsomt beløb, i betragtning af at strejkekassen nu rummer i omegnen af 263 millioner kroner. Og ser man tilbage på de sidste 30 års udbetalinger fra reservefonden, så er der virkelig tale om småbeløb. Beløbene dækker over ganske få lovlige konflikter, strejker og blokader i perioden, og samme tendens ser man i de andre akademiske fagforeninger, hvor man for de flestes vedkommende skal tilbage til 1980’erne for at finde egentlige strejker.

De seneste ti år af DM’s historie er der kun udbetalt 116.000 kr. i forbindelse med konflikter. Reservefondens beholdning er da også vokset støt de senere år. DM bruger i virkeligheden ikke strejkekassen til de store generelle konflikter, men derimod, når der har været konflikter for enkeltpersoner i forbindelse med lønniveauet og tillæg for en ny stilling, forklarer forhandlingschef i DM Jon Finsen.

“I de tilfælde har sagen været så principiel, at DM har lavet blokade på stillingen. Medlemmer, som har været på vej ind i stillingen, er således kommet i konklift om den konkrete stilling på individniveau, og der får medlemmet løn fra DM’s strejkekasse, så længe konflikten kører”, siger han.

Ikke sandsynligt
Mens der kun er få udbetalinger fra reservefonden i forbindelse med strejker, så anvendes den derimod oftest i forbindelse med en række forhandlinger uden resultat, hvor medlemmer sammen med DM ikke kan blive enige med arbejdsgiveren. Så ender sagen i faglig voldgift eller i civilretligt søgsmål, hvor DM skal have eksterne advokater tilknyttet.

“I det øjeblik vi får eksterne advokater tilknyttet på en faglig konflikt, dækkes udgiften af reservefonden, og det sker vel i omkring 40 tilfælde om året. Reservefonden skal derfor have en sådan størrelse, at den også kan klare disse opgaver”, siger Jon Finsen.

Udgifter i forbindelse med ekstern advokatbistand udgør kun en mindre del af renteindtægterne på de 263 millioner kroner i reservefonden, som er investeret i aktier og obligationer hos henholdsvis Jyske Bank, Danske Kapital og BankInvest. Det vil derfor udelukkende være en omfattende offentlig konflikt, som i givet fald vil tære på reservefonden.

“Hvis DM går i konflikt på det offentlige område, vil vi typisk tage 10 procent af medlemmerne ud til konflikt, og det kan fonden klare i ganske lang tid. Det store problem vil være en storkonflikt, hvor hele medlemsmassen er i konflikt. Så bliver det dyrt. Men det har vi ikke et eneste eksempel på, og det er næppe sandsynligt, at det kommer til at ske, når man ser på det historisk”, siger Jon Finsen.

Han fastslår samtidig, at en storkonflikt på det private område ikke er sandsynlig.

“Det er overhovedet ikke sandsynligt, alene fordi overenskomsterne er indgået på forskellige tidspunkter. Og selv hvis vi kører konflikt på de store private DM-virksomheder, kan DM holde til en strejke i ganske lang tid med vores nuværende strejkekasse”, siger Jon Finsen.

Støtte svarer til løn

På nær et lille fald i 2008 under finanskrisen er beholdningen i strejkekassen kun gået en vej – opad. I samme periode har man fra politisk side i DM da også valgt at sætte medlemmernes betaling til reservefonden markant ned. Mens et fuldtidsmedlem betalte 666 kr. til fonden om året for syv år siden, er beløbet i 2011 faldet til 160 kr. om året.
Siden midten af 1980’erne har der kun været få strejker i DM. I midten af 80’erne var 250 magistre ved at ryge i strejke på én gang, men det afblæstes, inden det kom så vidt.

Storstrejkerne på magisterarbejdspladserne i 1990’erne udeblev, og i denne periode var der kun tale om mindre arbejdsnedlæggelser. I slutningen af 1990’erne kom der dog lidt mere gang i konflikterne, da Ny Løn indførtes, og det skulle markeres over for arbejdsgiverne, hvordan den skulle bruges. Fra 1999 til starten af 2003 havde DM i alt otte blokader og strejker, alle baseret på, at et medlem ikke kunne få den løn, som fagforeningen mente, det skulle have.

Reservefonden kan komme i spil på både det private og offentlige område. På det offentlige område er DM underlagt en forhandlingsaftale med AC. Hvis medlemmerne siger nej til en offentlig overenskomst, går DM i princippet i konflikt, afhængigt af om et nej også vinder indpas hos de andre akademiske organisationer. På det private område er der altid vejledende urafstemninger blandt medlemmerne om en overenskomst. I sidste ende er det DM’s hovedbestyrelse, der tager beslutningen, om strejkekassen skal åbnes ved en konflikt.

DM’s udgangspunkt for konfliktstøtte er, at der udbetales, hvad der svarer til det enkelte medlems normale løn inklusive pension. På det private område er gennemsnitslønnen 44.500 kroner, og på det offentlige område 44.400 kroner. Det svarer til en daglig konfliktstøtte på henholdsvis 1.977 kroner og 1.973 kroner per medlem.
}