32 museer mister arkæologien
Det faglige niveau på museerne skal løftes, mener Kulturarvsstyrelsen, der vil reducere antallet af arkæologiske museer fra 42 til 10. Men det får katastrofale konsekvenser, lød beskeden på et stormøde mellem styrelsen og 180 museumsfolk og lokalpolitikere.
Det fremtidige museumslandskab skal være mere bæredygtigt end i dag, og kvaliteten skal løftes. Derfor foreslår en arbejdsgruppe nedsat af kulturministeren, at en række opgaver samles på langt færre museer end i dag. I første omgang arkæologien, men flere opgaver kan komme i spil senere.
Arbejdsgruppens udredning er foreløbig, og Kulturarvsstyrelsen har understreget, at den endelige udredning kan blive justeret på baggrund af drøftelser med museer og kommuner.
Måske derfor var stort set samtlige museer i Danmark og en lang række lokalpolitikere troppet op til et møde i Esbjerg, hvor Kulturarvsstyrelsen havde inviteret til dialog om udkastet.
Og ændringer i arbejdsgruppens udredning er der behov for, lød beskeden fra især de mindre museer, der risikerer at miste deres arkæologiske opgaver.
“Det vil efterlade en lang række museer amputeret, når en væsentlig del af deres grundlag og identitet fjernes”, lød det fra Organisationen Danske Museers næstformand, Lise Ræder Knudsen.
Hun foreslog i stedet for en struktur, hvor museerne frivilligt går sammen om centre, der ejes af en gruppe museer i forening, og hvor indflydelsen følger størrelsen af det enkelte museums bidrag.
Ingen penge ud af kommunen
Jan Tapdrup, museumschef ved Museum Salling, udtrykte dyb bekymring over arbejdsgruppens forslag. “Hvad skal der ske, hvis vi centraliserer arkæologien i ti centre? Det har hidtil været et princip, at de, der graver, får det udgravede. Det kan man selvfølgelig lave om på, men der er jo ikke nogen grund til at opretholde et arkæologisk beredskab, hvis der ikke samtidig er et arkæologisk ansvar. Men hvordan skal vi formidle i et område, når vi ikke har nogen arkæologer, der graver inden for det område? Og hvad nu hvis vi bliver en del af et center, der ligger uden for vores område, skal kommunen så give det samme tilskud som hidtil og lægge penge ud af kommunen?”, lød spørgsmålet fra Jan Tapdrup.
Et muligt klart svar på spørgsmålet kom fra Poul-Henrik Pedersen, kulturudvalgsformand i Guldborgsund Kommune, der rasede mod udredningen og kaldte den teoretisk og virkelighedsfjern.
“Det grænser til det naive at tro, at den folkelige opbakning, erhvervslivets stadig stigende sponsorering og den kommunaløkonomiske medvirken uden videre kan påregnes fremover, hvis den lokale forankring udviskes. Det er ikke en naturgiven ting, at den samlede kommunale støtte – på landsbasis 445 mio. kr. – som udgør tre gange det statslige tilskud, fortsætter, hvis udhulingen af de lokale institutioner fortsætter”, lød det advarende fra Poul-Henrik Pedersen.
Lad museerne selv bestemme
Andre – herunder Claus Kjeld Jensen, leder at Museet for Varde By og Omegn – pegede på, at museerne allerede i dag i stigende grad indgår forpligtende samarbejder for at skabe bæredygtighed og bedre kvalitet. Således har museet i Varde indgået et strategisk samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum, der indebærer en fortsat lokal forankring og ifølge Claus Kjeld Jensen har styrket muligheden for at forske og formidle. På den baggrund opfordrede han Kulturarvsstyrelsen til at lade det være op til museerne selv at bestemme, hvordan de vil samarbejde om opgaverne.
Hvis Museum Østjylland, en fusion af tre museer, ikke længere får lov til at beholde arkæologien, vil det betyde, at museet må fyre seks fastansatte arkæologer, lød det fra museumschef Jørgen Smidt-Jensen.
Ingen udpeges til at blive nedlagt
Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriet og medlem af arbejdsgruppen, forsøgte at gyde olie på vandene ved at understrege, at det i høj grad er op til museerne selv at levere løsningen.
“Vi siger ikke noget om, at man bare skal lægge sig sammen. Men vi siger, at den konsolidering, der er sket over en årrække, den behøver ikke slutte lige nu. Hvad er det så for en plan, og hvor mange museer skal vi ned på? Det har vi ikke noget bud på og heller ikke nogen hemmelig plan for. Det kan godt være, at der er noget, vi går hjem og justerer, men vi vil ikke levere noget, der udpeger enkelte museer, eller at nogen ikke skal være der”.
Direktør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk fastslog dog, at gruppens forslag om at samle arkæologen ikke bliver trukket tilbage. Hun pegede blandt andet på, at en international evaluering har påpeget, at der nogle steder er problemer med at få publiceret og formidlet det arkæologiske arbejde.
“Vi må nok se i øjnene, at vi bliver nødt til at koncentrere det på færre enheder. Jeg er helt med på, at det skal ske i dialog med de arkæologiske museer. Men der er behov for færre, det tror jeg sådan set også, at den arkæologiske verden er enig i”.
Arbejdsgruppens udredning er foreløbig, og Kulturarvsstyrelsen har understreget, at den endelige udredning kan blive justeret på baggrund af drøftelser med museer og kommuner.
Måske derfor var stort set samtlige museer i Danmark og en lang række lokalpolitikere troppet op til et møde i Esbjerg, hvor Kulturarvsstyrelsen havde inviteret til dialog om udkastet.
Og ændringer i arbejdsgruppens udredning er der behov for, lød beskeden fra især de mindre museer, der risikerer at miste deres arkæologiske opgaver.
“Det vil efterlade en lang række museer amputeret, når en væsentlig del af deres grundlag og identitet fjernes”, lød det fra Organisationen Danske Museers næstformand, Lise Ræder Knudsen.
Hun foreslog i stedet for en struktur, hvor museerne frivilligt går sammen om centre, der ejes af en gruppe museer i forening, og hvor indflydelsen følger størrelsen af det enkelte museums bidrag.
Ingen penge ud af kommunen
Jan Tapdrup, museumschef ved Museum Salling, udtrykte dyb bekymring over arbejdsgruppens forslag. “Hvad skal der ske, hvis vi centraliserer arkæologien i ti centre? Det har hidtil været et princip, at de, der graver, får det udgravede. Det kan man selvfølgelig lave om på, men der er jo ikke nogen grund til at opretholde et arkæologisk beredskab, hvis der ikke samtidig er et arkæologisk ansvar. Men hvordan skal vi formidle i et område, når vi ikke har nogen arkæologer, der graver inden for det område? Og hvad nu hvis vi bliver en del af et center, der ligger uden for vores område, skal kommunen så give det samme tilskud som hidtil og lægge penge ud af kommunen?”, lød spørgsmålet fra Jan Tapdrup.
Et muligt klart svar på spørgsmålet kom fra Poul-Henrik Pedersen, kulturudvalgsformand i Guldborgsund Kommune, der rasede mod udredningen og kaldte den teoretisk og virkelighedsfjern.
“Det grænser til det naive at tro, at den folkelige opbakning, erhvervslivets stadig stigende sponsorering og den kommunaløkonomiske medvirken uden videre kan påregnes fremover, hvis den lokale forankring udviskes. Det er ikke en naturgiven ting, at den samlede kommunale støtte – på landsbasis 445 mio. kr. – som udgør tre gange det statslige tilskud, fortsætter, hvis udhulingen af de lokale institutioner fortsætter”, lød det advarende fra Poul-Henrik Pedersen.
Lad museerne selv bestemme
Andre – herunder Claus Kjeld Jensen, leder at Museet for Varde By og Omegn – pegede på, at museerne allerede i dag i stigende grad indgår forpligtende samarbejder for at skabe bæredygtighed og bedre kvalitet. Således har museet i Varde indgået et strategisk samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum, der indebærer en fortsat lokal forankring og ifølge Claus Kjeld Jensen har styrket muligheden for at forske og formidle. På den baggrund opfordrede han Kulturarvsstyrelsen til at lade det være op til museerne selv at bestemme, hvordan de vil samarbejde om opgaverne.
Hvis Museum Østjylland, en fusion af tre museer, ikke længere får lov til at beholde arkæologien, vil det betyde, at museet må fyre seks fastansatte arkæologer, lød det fra museumschef Jørgen Smidt-Jensen.
Ingen udpeges til at blive nedlagt
Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriet og medlem af arbejdsgruppen, forsøgte at gyde olie på vandene ved at understrege, at det i høj grad er op til museerne selv at levere løsningen.
“Vi siger ikke noget om, at man bare skal lægge sig sammen. Men vi siger, at den konsolidering, der er sket over en årrække, den behøver ikke slutte lige nu. Hvad er det så for en plan, og hvor mange museer skal vi ned på? Det har vi ikke noget bud på og heller ikke nogen hemmelig plan for. Det kan godt være, at der er noget, vi går hjem og justerer, men vi vil ikke levere noget, der udpeger enkelte museer, eller at nogen ikke skal være der”.
Direktør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk fastslog dog, at gruppens forslag om at samle arkæologen ikke bliver trukket tilbage. Hun pegede blandt andet på, at en international evaluering har påpeget, at der nogle steder er problemer med at få publiceret og formidlet det arkæologiske arbejde.
“Vi må nok se i øjnene, at vi bliver nødt til at koncentrere det på færre enheder. Jeg er helt med på, at det skal ske i dialog med de arkæologiske museer. Men der er behov for færre, det tror jeg sådan set også, at den arkæologiske verden er enig i”.
