Politisk flertal for revision af funktionærloven
På Christiansborg danner der sig et politisk flertal uden om regeringen for at få funktionærloven op til revision. Loven kritiseres af flere faglige organisationer for at være forældet.
Flere faglige organisationers kritik af funktionærloven som forældet møder nu forståelse på Christiansborg.
Der danner sig nemlig et politisk flertal uden om regeringen for at få kigget kritisk på funktionærloven. Både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti bakker op om, at loven skal revideres.
Flere af minimumsbestemmelserne i funktionærloven er ikke blevet ændret i årtier. Det gælder blandt andet beskyttelsen mod usaglig afskedigelse, som er fra 1964, og den manglende ret til barsel for fædre. Det kritiserer de akademiske fagforeninger, men også de store fagforbund LO og HK bakker op om den kritik af funktionærloven, som nu også vinder politisk indpas.
“Vi er enige i, at vi skal se på at få forbedret og moderniseret funktionærloven, når den i dag halter så meget efter overenskomsterne. Der er generelt lagt op til, at en ny regering vil samarbejde med fagbevægelsen i langt højere grad, end det er sket under den borgerlige regering. Det vil være en oplagt opgave for en eventuel ny regering at få forbedret dette”, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen til Magisterbladet.
Den lovgivning, der regulerer vilkårene på arbejdsmarkedet, skal selvfølgelig justeres, i takt med at arbejdsmarkedet udvikler sig, og i takt med at uhensigtsmæssigheder i lovgivningen bliver afdækket. Det understreger Torben Hansen, som er arbejdsmarkedsordfører hos Socialdemokraterne.
“Der er meget, der tyder på, at det er nødvendigt med en kritisk gennemgang af funktionærloven. Vi vil tage initiativ til at få en tilbundsgående afdækning af funktionærlovens konsekvener for privatansattes rettigheder. Bestemmelser, der er udformet i 1964, har nok overskredet holdbarhedsdatoen, og der er behov for, at vi får opdateret loven, så lønmodtagerbeskyttelsen øges i forbindelse med afskedigelser”, siger Torben Hansen.
Venstre skeptiske
Hos Venstre mener man derimod, at funktionærloven generelt opfylder sit formål, udtaler arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.
“Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er områder i loven, hvor der er behov for en opdatering. Men funktionærloven er et sikkerhedsnet med en minimumsbeskyttelse, og der er mulighed for at aftale bedre vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. Fra politisk hold skal vi tænke os meget godt om, før vi regulerer loven på arbejdsmarkedet, og jeg mener faktisk, loven lever op til sit formål”, siger Ulla Tørnæs.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de Konservative. Men mens Venstre er skeptiske, er regeringens støtteparti Dansk Folkeparti derimod klar til at revidere loven, udtaler arbejdsmarkedsordfører hos DF Bent Bøgsted.
“Det er rimeligt, at funktionærloven bliver gennemgået for at se på, hvor den er blevet forældet og uaktuel. En gammel lov kan godt blive uaktuel, og love som funktionærloven skulle jo gerne følge udviklingen på resten af arbejdsmarkedet. Det sker jo på alle andre områder”, siger Bent Bøgsted og foreslår, at de faglige organisationer indstiller til regeringen, hvilke punkter og områder der skal ændres, og at hele loven på den måde tages op til revision.
Der danner sig nemlig et politisk flertal uden om regeringen for at få kigget kritisk på funktionærloven. Både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti bakker op om, at loven skal revideres.
Flere af minimumsbestemmelserne i funktionærloven er ikke blevet ændret i årtier. Det gælder blandt andet beskyttelsen mod usaglig afskedigelse, som er fra 1964, og den manglende ret til barsel for fædre. Det kritiserer de akademiske fagforeninger, men også de store fagforbund LO og HK bakker op om den kritik af funktionærloven, som nu også vinder politisk indpas.
“Vi er enige i, at vi skal se på at få forbedret og moderniseret funktionærloven, når den i dag halter så meget efter overenskomsterne. Der er generelt lagt op til, at en ny regering vil samarbejde med fagbevægelsen i langt højere grad, end det er sket under den borgerlige regering. Det vil være en oplagt opgave for en eventuel ny regering at få forbedret dette”, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen til Magisterbladet.
Den lovgivning, der regulerer vilkårene på arbejdsmarkedet, skal selvfølgelig justeres, i takt med at arbejdsmarkedet udvikler sig, og i takt med at uhensigtsmæssigheder i lovgivningen bliver afdækket. Det understreger Torben Hansen, som er arbejdsmarkedsordfører hos Socialdemokraterne.
“Der er meget, der tyder på, at det er nødvendigt med en kritisk gennemgang af funktionærloven. Vi vil tage initiativ til at få en tilbundsgående afdækning af funktionærlovens konsekvener for privatansattes rettigheder. Bestemmelser, der er udformet i 1964, har nok overskredet holdbarhedsdatoen, og der er behov for, at vi får opdateret loven, så lønmodtagerbeskyttelsen øges i forbindelse med afskedigelser”, siger Torben Hansen.
Venstre skeptiske
Hos Venstre mener man derimod, at funktionærloven generelt opfylder sit formål, udtaler arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.
“Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er områder i loven, hvor der er behov for en opdatering. Men funktionærloven er et sikkerhedsnet med en minimumsbeskyttelse, og der er mulighed for at aftale bedre vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. Fra politisk hold skal vi tænke os meget godt om, før vi regulerer loven på arbejdsmarkedet, og jeg mener faktisk, loven lever op til sit formål”, siger Ulla Tørnæs.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de Konservative. Men mens Venstre er skeptiske, er regeringens støtteparti Dansk Folkeparti derimod klar til at revidere loven, udtaler arbejdsmarkedsordfører hos DF Bent Bøgsted.
“Det er rimeligt, at funktionærloven bliver gennemgået for at se på, hvor den er blevet forældet og uaktuel. En gammel lov kan godt blive uaktuel, og love som funktionærloven skulle jo gerne følge udviklingen på resten af arbejdsmarkedet. Det sker jo på alle andre områder”, siger Bent Bøgsted og foreslår, at de faglige organisationer indstiller til regeringen, hvilke punkter og områder der skal ændres, og at hele loven på den måde tages op til revision.
