Lovrevision vil svække universiteternes selvstyre
Enevældige rektorbeføjelser og øget ministeriel topstyring er en helt forkert vej at gå. Penkowa-sagen burde få partierne bag forslaget til en revision af universitetsloven til at besinde sig, mener DM’s formand.
Ingen af de høringssvar, organisationerne havde afgivet, var med i det forslag til en revideret universitetslov, som Folketinget førstebehandlede sidst i februar.
Men den verserende Penkowa-sag giver forhåbentlig partierne bag ændringsforslaget lejlighed til at besinde sig i sidste time inden forslagets endelige tredje behandling. Penkowa-sagen, uanset hvad udfaldet måtte blive, udstiller med al tydelighed de problemer, der kan ligge i at give universitetsrektorerne en endnu større magt, og det burde bekymre politikerne voldsomt. Det mener DM’s formand, Ingrid Stage.
“Det er stærkt kritisabelt, at partierne bag lovforslaget vil styrke den enstrengede, hierarkiske ledelsesform på universiteterne og udvide rektors beføjelser. Sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa understreger, at enevælde er en helt forkert vej at gå, også på de højere læreanstalter. Og det er langtfra omkostningsfrit”, siger Ingrid Stage.
“Det er også komplet uforståeligt, at politikerne ønsker at svække universiteternes selvstyre med ministerielle udviklingskontrakter. Den kun et år gamle evaluering af universitetsloven dokumenterede et stort behov for præcist det modsatte. Forskerne og underviserne har i den grad brug for at opleve en øget tillid fra politisk hold og en anerkendelse af deres faglige kyndighed. Bliver ændringsforslaget vedtaget, er det et betydeligt indgreb i universiteternes frihed”, fastslår DM’s formand.
Ministerens magt cementeres
Leif Søndergaard, formand for de cirka 3.800 universitetslærere i DM, er på linje med Ingrid Stage i kritikken af den lovtekst, der ser ud til at kunne samle et flertal bestående af Socialdemokraterne og regeringen.
“Lovrevisionen cementerer, at ministeriets magt rækker helt ned på den enkelte forskers skrivebord, fordi alt skal godkendes, og ministeren kan pålægge universitetet bestemte opgaver”, siger Leif Søndergaard.
Han er også ærgerlig over, at nogle af de gode takter i udspillet – fx om forskningsfriheden, tiden til forskning og vigtigheden af større medarbejderinvolvering – ikke er konkretiseret mere i lovrevisionen.
“Det giver fx plads til diskussioner om, hvorvidt det lige er i år, den enkelte skal have mere forskningstid, eller om det kan skubbes til næste år. Det står heller ikke lysende klart, hvordan medarbejderne sikres mere indflydelse, kun at det skal skrives ind i vedtægterne. P.t. er der fx ingen overordnet politik for, hvordan medarbejderinddragelsen skal foregå på Københavns Universitet, ud over det der foregår i samarbejdsudvalget, og den præcisering kunne have været til stor gavn”, understreger Leif Søndergaard.
Enhedslisten (EL) har bebudet, at partiet vil stille en række ændringsforslag til universitetsloven, herunder at ministeriets mulighed for at fastsætte pligtige mål i udviklingskontrakterne fjernes.
Men den verserende Penkowa-sag giver forhåbentlig partierne bag ændringsforslaget lejlighed til at besinde sig i sidste time inden forslagets endelige tredje behandling. Penkowa-sagen, uanset hvad udfaldet måtte blive, udstiller med al tydelighed de problemer, der kan ligge i at give universitetsrektorerne en endnu større magt, og det burde bekymre politikerne voldsomt. Det mener DM’s formand, Ingrid Stage.
“Det er stærkt kritisabelt, at partierne bag lovforslaget vil styrke den enstrengede, hierarkiske ledelsesform på universiteterne og udvide rektors beføjelser. Sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa understreger, at enevælde er en helt forkert vej at gå, også på de højere læreanstalter. Og det er langtfra omkostningsfrit”, siger Ingrid Stage.
“Det er også komplet uforståeligt, at politikerne ønsker at svække universiteternes selvstyre med ministerielle udviklingskontrakter. Den kun et år gamle evaluering af universitetsloven dokumenterede et stort behov for præcist det modsatte. Forskerne og underviserne har i den grad brug for at opleve en øget tillid fra politisk hold og en anerkendelse af deres faglige kyndighed. Bliver ændringsforslaget vedtaget, er det et betydeligt indgreb i universiteternes frihed”, fastslår DM’s formand.
Ministerens magt cementeres
Leif Søndergaard, formand for de cirka 3.800 universitetslærere i DM, er på linje med Ingrid Stage i kritikken af den lovtekst, der ser ud til at kunne samle et flertal bestående af Socialdemokraterne og regeringen.
“Lovrevisionen cementerer, at ministeriets magt rækker helt ned på den enkelte forskers skrivebord, fordi alt skal godkendes, og ministeren kan pålægge universitetet bestemte opgaver”, siger Leif Søndergaard.
Han er også ærgerlig over, at nogle af de gode takter i udspillet – fx om forskningsfriheden, tiden til forskning og vigtigheden af større medarbejderinvolvering – ikke er konkretiseret mere i lovrevisionen.
“Det giver fx plads til diskussioner om, hvorvidt det lige er i år, den enkelte skal have mere forskningstid, eller om det kan skubbes til næste år. Det står heller ikke lysende klart, hvordan medarbejderne sikres mere indflydelse, kun at det skal skrives ind i vedtægterne. P.t. er der fx ingen overordnet politik for, hvordan medarbejderinddragelsen skal foregå på Københavns Universitet, ud over det der foregår i samarbejdsudvalget, og den præcisering kunne have været til stor gavn”, understreger Leif Søndergaard.
Enhedslisten (EL) har bebudet, at partiet vil stille en række ændringsforslag til universitetsloven, herunder at ministeriets mulighed for at fastsætte pligtige mål i udviklingskontrakterne fjernes.
