Det Akademiske Folkekøkken: Det magiske granatæble
En frodig forårsdag i tidernes morgen gik den underskønne Kore og plukkede markhyacinter. Hun var ingen hvem som helst, for hun var datter af selveste gudekongen Zeus og gudinden Demeter, der tog sig af agerbrug og vækst. Pludseligt lokkedes den unge pige af en sjældent forførende blomst i et fjernt hjørne af engen. Da hun nærmede sig den, sprængtes et hul i jorden, og underverdenens hersker, Hades, fremstormede med sit firspand og nappede den smukke kvinde, der alt for sent forstod, at det hele var en nøje planlagt fælde. I sin forfærdelse udstødte hun et mægtigt skrig, som hørtes af Demeter, der straks fattede uråd og begyndte at lede efter sin elskede datter.
I det underjordiske giftede Hades sig med Kore, der hermed blev dronning Persefone af det underjordiske. Realiseringen af prinsessedrømmen gjorde ikke Kore spor lykkelig – sådan var piger dengang. Tværtimod længtes hun efter sin moder, som hun havde et usædvanligt tæt forhold til.
Efter forgæves at have afsøgt hele jorden uden at finde Kore gennemskuede Demeter, at Hades havde kidnappet Kore – endda med Zeus’ accept. I sin sorg og skuffelse beslutter den ulykkelige moder at strejke, hvilket betød, at intet kunne gro på jorden. Det skabte krise både blandt guder og mennesker. Da Olympens herskere fandt, at situationen var uholdbar, sendte Zeus på skift de forskellige guder til Demeter for at sweettalke hende, men uden held. Da der ikke var flere muligheder, sendtes Hermes – købmændenes og tyvenes gud – ned i dødsriget for at hente Kore tilbage og genforene moder og datter.
Da Hades blev klar over dette, fandt han på en list og fristede sin dronning til at spise af et af underverdenens granatæbler, hvilket hun ikke kunne modstå. Disse syndige mundfulde frugt skulle dog blive skæbnesvangre for den unge kvinde, da hun dermed aldrig kunne glemme dødsriget helt og for evigt forblev bundet til Hade’s rige. (Hvis trofaste bibellæsere her får et deja-vue, er det ikke så mærkeligt). Så selvom Hermes fik Kore med op, var kvinden nødt til at vende tilbage til Hades hvert år, når det sidste strå visnede, og tilbringe en tredjedel af året hos den udspekulerede ægtemand, mens hun frit kunne vandre på jorden igen, når den første grønne kvist viste sig.
Femte Mosebog
Dette er blot en af de mange myter, der er forbundet med granatæblet. Fra Kina til Grenada har dette specielle æble symboliseret alt fra velstand til frugtbarhed. Særligt forbindes frugten med den jødiske tradition. Man finder da også talrige referencer til den rødlige frugt i Mosebøgerne. Fx erfarer man, at det forjættede land ikke blot er et land, der flyder med mælk og honning, men også med “vin, figner og granatæbler” (5. Mosebog, kap. 8, vers 8).
Mange nordboere skræmmes af frugtens lidt bizarre struktur og hårde skal. Det er der ingen grund til, for med dens iøjnefaldende farveelegance og den raffinerede bitterhed har granatæblet talrige anvendelsesmuligheder i både det salte og det søde køkken.
Her er en nem kyllingeret, der er inspireret af Elisabeth Cohens anbefalelsesværdige jødiske kogebog. Hvis du vil imponere dine gæster med et eksotisk indslag eller er i det forføriske hjørne, så kast dig ud i denne opskrift, der vil fylde køkkenet med en forfriskende orientalsk stemning. Men pas på, hvem du inviterer, for når gæsterne har smagt af dine granatæbler, risikerer du, at de ligesom Kore ikke kan glemme dem – og dig – og vender tilbage hvert år, når den sidste kvist visner!
Kylling med granatæble og valnødder
Til 4 personer
1 kilo kyllingeoverlår
1 stort løg eller to små
200 gram valnødder
2 dl granatæblesaft
1 granatæble
2 spsk. brun farin
Saft af en citron
1 lille dåse tomatpuré
2 kanelstænger
Olie, salt, peber, mel
I det underjordiske giftede Hades sig med Kore, der hermed blev dronning Persefone af det underjordiske. Realiseringen af prinsessedrømmen gjorde ikke Kore spor lykkelig – sådan var piger dengang. Tværtimod længtes hun efter sin moder, som hun havde et usædvanligt tæt forhold til.
Efter forgæves at have afsøgt hele jorden uden at finde Kore gennemskuede Demeter, at Hades havde kidnappet Kore – endda med Zeus’ accept. I sin sorg og skuffelse beslutter den ulykkelige moder at strejke, hvilket betød, at intet kunne gro på jorden. Det skabte krise både blandt guder og mennesker. Da Olympens herskere fandt, at situationen var uholdbar, sendte Zeus på skift de forskellige guder til Demeter for at sweettalke hende, men uden held. Da der ikke var flere muligheder, sendtes Hermes – købmændenes og tyvenes gud – ned i dødsriget for at hente Kore tilbage og genforene moder og datter.
Da Hades blev klar over dette, fandt han på en list og fristede sin dronning til at spise af et af underverdenens granatæbler, hvilket hun ikke kunne modstå. Disse syndige mundfulde frugt skulle dog blive skæbnesvangre for den unge kvinde, da hun dermed aldrig kunne glemme dødsriget helt og for evigt forblev bundet til Hade’s rige. (Hvis trofaste bibellæsere her får et deja-vue, er det ikke så mærkeligt). Så selvom Hermes fik Kore med op, var kvinden nødt til at vende tilbage til Hades hvert år, når det sidste strå visnede, og tilbringe en tredjedel af året hos den udspekulerede ægtemand, mens hun frit kunne vandre på jorden igen, når den første grønne kvist viste sig.
Femte Mosebog
Dette er blot en af de mange myter, der er forbundet med granatæblet. Fra Kina til Grenada har dette specielle æble symboliseret alt fra velstand til frugtbarhed. Særligt forbindes frugten med den jødiske tradition. Man finder da også talrige referencer til den rødlige frugt i Mosebøgerne. Fx erfarer man, at det forjættede land ikke blot er et land, der flyder med mælk og honning, men også med “vin, figner og granatæbler” (5. Mosebog, kap. 8, vers 8).
Mange nordboere skræmmes af frugtens lidt bizarre struktur og hårde skal. Det er der ingen grund til, for med dens iøjnefaldende farveelegance og den raffinerede bitterhed har granatæblet talrige anvendelsesmuligheder i både det salte og det søde køkken.
Her er en nem kyllingeret, der er inspireret af Elisabeth Cohens anbefalelsesværdige jødiske kogebog. Hvis du vil imponere dine gæster med et eksotisk indslag eller er i det forføriske hjørne, så kast dig ud i denne opskrift, der vil fylde køkkenet med en forfriskende orientalsk stemning. Men pas på, hvem du inviterer, for når gæsterne har smagt af dine granatæbler, risikerer du, at de ligesom Kore ikke kan glemme dem – og dig – og vender tilbage hvert år, når den sidste kvist visner!
Kylling med granatæble og valnødder
Til 4 personer
1 kilo kyllingeoverlår
1 stort løg eller to små
200 gram valnødder
2 dl granatæblesaft
1 granatæble
2 spsk. brun farin
Saft af en citron
1 lille dåse tomatpuré
2 kanelstænger
Olie, salt, peber, mel
- Flæk granatæblet, og bank kernerne ned i en skål ved at slå på det yderste lag. Når de har trukket lidt, sigtes saften fra. Hak ¾ af valnødderne fint.
- Brun kyllingestykkerne i en gryde i rigeligt olie for god varme. Krydr med salt og peber.
- Tag dem op, og kom det finthakkede løg i gryden ved lidt svagere varme. Kom så tomatpuré og lidt mel ved, og brun det af. Derefter granatæblesaft, citronsaft, brun farin og 2 dl vand. Kog det godt igennem, og tilsæt valnødder og kanel.
- Kom så kyllingestykkerne i, og lad det simre i 40 minutter.
- Når de er møre, tages kyllingestykkerne op, sovsen koges igennem og smages til. Put så stykkerne tilbage, og pynt med granatæblekerner og de sidste valnødder.
- Tilbehør: En god couscous-salat og brød til at dyppe i sovsen.
