Danske funktionæransatte dårligst sikret i Norden
Danske lønmodtagere får ikke erstatning ved uberettiget opsigelse i det første års ansættelse, når de er ansat efter funktionærloven. Men i både Sverige og Norge vanker der store bøder til arbejdsgiver, hvis det samme sker der.
En stor gruppe af danske lønmodtagere er så godt som retsløse i det første år af deres ansættelse. Privatansatte lønmodtagere, som er ansat efter funktionærloven, kan nemlig bortvises og fyres helt usagligt, uden at arbejdsgiverne kan dømmes til at betale erstatning for det.
Som dansk privatansat lønmodtager skal man derfor have en kollektiv overenskomst, hvis man skal være sikret mod usaglig fyring i det første år af ansættelsen, og det har bare ti procent af alle akademikere, som er ansat i private virksomheder. Resten – knap 40.000 akademikere – kan fyres usagligt det første år uden at få en krone i erstatning.
Helt anderledes er det til gengæld i både Sverige og Norge, hvor alle lønmodtagere er langt bedre sikret mod usaglige afskedigelser. Privat og offentligt ansatte – funktionærer eller ej. I Sverige sikrer “Loven om ansættelsesbeskyttelse” (LAS) alle lønmodtagere fra første ansættelsesdag.
“I henhold til LAS skal der altid være en saglig grund til en opsigelse. Det gælder alle ansatte fra den første arbejdsdag, for så vidt man ikke på forhånd er blevet enige om i ansættelseskontrakten, at der er en prøvetid. Den kan vare højst seks måneder”, siger Robert Andersson, som er forhandlingschef for Sveriges universitetslærerforbund, SULF.
6-32 måneders løn
Han forklarer, at der på den måde ikke er forskel på reglerne for funktionærer eller ansatte på overenskomst i Sverige.
Det er hovedsageligt også de helt samme regler, der gælder for ansatte i det private og offentlige. Hvis en lønmodtager på funktionærvilkår siges op uden saglig grund, kan en svensk fagforening modsat i Danmark allerede fra den første arbejdsdag gå i forhandling med arbejdsgiveren om den usaglige fyring, uanset om der er overenskomst eller ej, fordi det er retspraksis i Sverige.
I første omgang vil en svensk fagforening typisk have den usaglige afskedigelse erklæret ugyldig. Kan der ikke opnås enighed med arbejdsgiveren, kan fagforeningen overdrage sagen til Arbejdsdomstolen, som vil afgøre spørgsmålet.
“Det vil oftest ende med et forlig, og at arbejdsgiveren pålægges at betale mellem 6-32 måneders løn. Dette er de typiske rammer, som forliget vil lande inden for. Derudover kan domstolen pålægge arbejdsgiveren at betale en bøde på mellem 50.000 og 100.000 kroner for krænkelse”, siger Robert Andersson.
Også bedre i Norge
Ligesom i Sverige er alle arbejdstagere i Norge dækket mod usaglig afskedigelse ifølge Arbejdsmiljøloven. Den dækker alle lønmodtagere ud over ansatte inden for søfart og fiskeri, militær luftfart (som har særskilte aftaler), og medmindre anden kontrakt eller aftale foreligger. Der skal ligesom i Sverige være meget stærke grunde til at kunne fyre en arbejdstager i Norge, forklarer Frank O. Anthun, som er forhandlingschef i Forskerforbundet, der er Norges største og førende fagforening for forskere og højtuddannede ansatte.
“I Norge har man et relativt stærkt opsigelsesværn mod usaglige opsigelser. I de første seks måneders prøvetid er værnet lidt svagere, men derefter skal en fyring været stærkt begrundet i virksomhedens eller arbejdstagerens forhold”, siger Frank O. Anthum, som har oplevet forskellene på arbejdstageres rettigheder på det danske og norske arbejdsmarked på nærmeste hold, eftersom hans datter har arbejdet i Danmark. Hvis en norsk arbejdsgiver vil fyre en ansat, skal opsigelsen ifølge Arbejdsmiljøloven være begrundet i tilpasning til arbejdet, faglig dygtighed eller pålidelighed. Arbejdstagere kan ikke opsiges usagligt i Norge – heller ikke det første år som funktionærer i Danmark kan, da de er beskyttet imod usaglig opsigelse ifølge lovens paragraf 15-7 “Vern mot usaklig oppsigelse”.
Ingen maksimalgrænse
Er arbejdstager uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kan vedkommende ikke opsiges i de første 12 måneder af sygdomsperioden. Også under graviditet og barsel er norske arbejdstagere fuldt ud beskyttet mod usaglig afskedigelse ifølge Arbejdsmiljøloven og derudover også ifølge Folketryghedsloven.
Sektionsleder i Forskerforbundet Ann Turid Opstad oplyser til Magisterbladet, at den norske lovgivning ikke indeholder nogen maksimal grænse for erstatningens størrelse ved usaglige afskedigelser. Den fastsætter retten efter, hvad der findes rimeligt under hensyn til det økonomiske tab, arbejdsgiverens forhold og omstændighederne i øvrigt. Erstatningen kan derfor overstige det økonomiske tab.
“Hvis der indgås aftaler om erstatning ved opsigelse på grund af virksomhedens forhold, kan der i tarifaftaler været fastsat en norm for erstatningsbeløbets størrelse. I staten er det i en tarifaftale fastsat, at der kan gives en måneds løn for hvert år, vedkommende har været ansat, men begrænset op til 24 måneders løn”, siger Ann Turid Opstad.
Som dansk privatansat lønmodtager skal man derfor have en kollektiv overenskomst, hvis man skal være sikret mod usaglig fyring i det første år af ansættelsen, og det har bare ti procent af alle akademikere, som er ansat i private virksomheder. Resten – knap 40.000 akademikere – kan fyres usagligt det første år uden at få en krone i erstatning.
Helt anderledes er det til gengæld i både Sverige og Norge, hvor alle lønmodtagere er langt bedre sikret mod usaglige afskedigelser. Privat og offentligt ansatte – funktionærer eller ej. I Sverige sikrer “Loven om ansættelsesbeskyttelse” (LAS) alle lønmodtagere fra første ansættelsesdag.
“I henhold til LAS skal der altid være en saglig grund til en opsigelse. Det gælder alle ansatte fra den første arbejdsdag, for så vidt man ikke på forhånd er blevet enige om i ansættelseskontrakten, at der er en prøvetid. Den kan vare højst seks måneder”, siger Robert Andersson, som er forhandlingschef for Sveriges universitetslærerforbund, SULF.
6-32 måneders løn
Han forklarer, at der på den måde ikke er forskel på reglerne for funktionærer eller ansatte på overenskomst i Sverige.
Det er hovedsageligt også de helt samme regler, der gælder for ansatte i det private og offentlige. Hvis en lønmodtager på funktionærvilkår siges op uden saglig grund, kan en svensk fagforening modsat i Danmark allerede fra den første arbejdsdag gå i forhandling med arbejdsgiveren om den usaglige fyring, uanset om der er overenskomst eller ej, fordi det er retspraksis i Sverige.
I første omgang vil en svensk fagforening typisk have den usaglige afskedigelse erklæret ugyldig. Kan der ikke opnås enighed med arbejdsgiveren, kan fagforeningen overdrage sagen til Arbejdsdomstolen, som vil afgøre spørgsmålet.
“Det vil oftest ende med et forlig, og at arbejdsgiveren pålægges at betale mellem 6-32 måneders løn. Dette er de typiske rammer, som forliget vil lande inden for. Derudover kan domstolen pålægge arbejdsgiveren at betale en bøde på mellem 50.000 og 100.000 kroner for krænkelse”, siger Robert Andersson.
Også bedre i Norge
Ligesom i Sverige er alle arbejdstagere i Norge dækket mod usaglig afskedigelse ifølge Arbejdsmiljøloven. Den dækker alle lønmodtagere ud over ansatte inden for søfart og fiskeri, militær luftfart (som har særskilte aftaler), og medmindre anden kontrakt eller aftale foreligger. Der skal ligesom i Sverige være meget stærke grunde til at kunne fyre en arbejdstager i Norge, forklarer Frank O. Anthun, som er forhandlingschef i Forskerforbundet, der er Norges største og førende fagforening for forskere og højtuddannede ansatte.
“I Norge har man et relativt stærkt opsigelsesværn mod usaglige opsigelser. I de første seks måneders prøvetid er værnet lidt svagere, men derefter skal en fyring været stærkt begrundet i virksomhedens eller arbejdstagerens forhold”, siger Frank O. Anthum, som har oplevet forskellene på arbejdstageres rettigheder på det danske og norske arbejdsmarked på nærmeste hold, eftersom hans datter har arbejdet i Danmark. Hvis en norsk arbejdsgiver vil fyre en ansat, skal opsigelsen ifølge Arbejdsmiljøloven være begrundet i tilpasning til arbejdet, faglig dygtighed eller pålidelighed. Arbejdstagere kan ikke opsiges usagligt i Norge – heller ikke det første år som funktionærer i Danmark kan, da de er beskyttet imod usaglig opsigelse ifølge lovens paragraf 15-7 “Vern mot usaklig oppsigelse”.
Ingen maksimalgrænse
Er arbejdstager uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kan vedkommende ikke opsiges i de første 12 måneder af sygdomsperioden. Også under graviditet og barsel er norske arbejdstagere fuldt ud beskyttet mod usaglig afskedigelse ifølge Arbejdsmiljøloven og derudover også ifølge Folketryghedsloven.
Sektionsleder i Forskerforbundet Ann Turid Opstad oplyser til Magisterbladet, at den norske lovgivning ikke indeholder nogen maksimal grænse for erstatningens størrelse ved usaglige afskedigelser. Den fastsætter retten efter, hvad der findes rimeligt under hensyn til det økonomiske tab, arbejdsgiverens forhold og omstændighederne i øvrigt. Erstatningen kan derfor overstige det økonomiske tab.
“Hvis der indgås aftaler om erstatning ved opsigelse på grund af virksomhedens forhold, kan der i tarifaftaler været fastsat en norm for erstatningsbeløbets størrelse. I staten er det i en tarifaftale fastsat, at der kan gives en måneds løn for hvert år, vedkommende har været ansat, men begrænset op til 24 måneders løn”, siger Ann Turid Opstad.
