Fyret på grund af sygdom
Et stigende antal akademikere som Sofie Kristensen oplever at blive fyret uberettiget i det første år af ansættelsen. Men fagforeninger som DM kan intet stille op, når deres medlemmer er ansat under funktionærloven.
Arbejdsgivere spekulerer i stigende grad i at udnytte erstatningsreglerne, når ansatte fyres uberettiget. Er man ansat efter funktionærloven, er der nemlig ingen muligheder for at få erstatning ved domstolene ved en uberettiget fyring i de første 12 måneder af ansættelsen. Det oplevede DM-medlem Sofie Kristensen, som var ansat som projektleder i et reklamebureau på funktionærretlige vilkår.
Efter et halvt års tid blev hun sygemeldt med stress på grund af dårligt arbejdsmiljø, som skyldtes hendes chef. Efter to ugers sygemelding gik hun i dialog med virksomheden om, at det ikke var foreløbig, hun ville komme tilbage. Hun blev bedt om at få en mulighedserklæring fra lægen og kaldt til en mulighedssamtale hos sin chef i midten af december 2010.
Her blev hun præsenteret for en fyreseddel, ti måneder efter at hun var blevet ansat.
“Begrundelsen var, at det var hårde tider med røde tal på bundlinjen, og derfor skulle der skæres ned. Det kom meget overraskende for mig. På flere stormøder har meldingerne fra min chef været, at det gik godt nok for firmaet til, at de ansatte ikke skulle være bekymret for deres job. Men vi var to sygemeldte, som begge blev fyret”, siger Sofie Kristensen.
På trods af chokket tog hun meldingen til efterretning, samlede sine ting på arbejdspladsen og gik sin vej. Hun gik snart derefter i gang med at søge nyt job, og blandt stillingsopslagene stødte hun på en stillingsannonce fra netop sin gamle arbejdsplads. Selv om titlen på stillingen var “kommunikationskonsulent” i stedet for “projektleder”, så var jobbet akkurat det samme som hendes gamle stilling.
“Da jeg kiggede opslaget igennem, kunne jeg se, at alle arbejdsopgaverne matchede med alt det, jeg lavede som projektleder. Det er tydeligvis en projektlederstilling. Firmaet savner jo en til at lave det, som jeg gjorde”, siger Sofie Kristensen.
Intet at stille op
Hun henvendte sig til DM for at høre, hvad hun kunne gøre, for hun følte sig uretfærdigt behandlet. Fyringen var jo tydeligvis møntet på hende og skyldtes ikke virksomhedens økonomi, siden virksomheden kunne opslå hendes stilling, kort efter at hun var blevet fyret. Men i den situation kan DM ikke gøre noget for medlemmer som Sofie Kristensen, når de er ansat under funktionærlovens bestemmelser. Konsulent i DM’s privatenhed Klaus Liebing understreger, at akademikere ansat i funktionærstillinger som Sofies i realiteten er retsløse i det første år af ansættelsen. I den periode kan en arbejdsgiver frit afskedige på et ellers helt urimeligt grundlag, uden at det udløser erstatning hos domstolene. Fyring på grund af sygdom ville prompte udløse erstatning, hvis Sofie Kristensen havde været ansat på en overenskomst.
“Hun er ikke ene om at blive fyret, kort før fristen på 12 måneders ansættelse er opnået. Det kunne jo ligne en tanke.
Men der er intet at stille op. På det private område er der de 12 første måneder af en ansættelse ikke noget retsgrundlag i funktionærloven mod uberettigede fyringer som denne”, siger Klaus Liebing.
Sofie Kristensen undrer sig over, at 10 måneders ansættelse slet ikke giver nogen sikkerhed mod uberettigede fyringer.
“Jeg vidste godt, at der var tre måneders prøveperiode. Men jeg troede, at man derefter var dækket under funktionærretlige regler. Jeg blev ret overrasket over, at jeg ikke var dækket. Min chef må åbenbart godt fyre mig på grund af sygdom og ansætte en anden i samme stilling kort tid efter, hvilket man normalt ikke må på arbejdsmarkedet”, siger hun.
Efter et halvt års tid blev hun sygemeldt med stress på grund af dårligt arbejdsmiljø, som skyldtes hendes chef. Efter to ugers sygemelding gik hun i dialog med virksomheden om, at det ikke var foreløbig, hun ville komme tilbage. Hun blev bedt om at få en mulighedserklæring fra lægen og kaldt til en mulighedssamtale hos sin chef i midten af december 2010.
Her blev hun præsenteret for en fyreseddel, ti måneder efter at hun var blevet ansat.
“Begrundelsen var, at det var hårde tider med røde tal på bundlinjen, og derfor skulle der skæres ned. Det kom meget overraskende for mig. På flere stormøder har meldingerne fra min chef været, at det gik godt nok for firmaet til, at de ansatte ikke skulle være bekymret for deres job. Men vi var to sygemeldte, som begge blev fyret”, siger Sofie Kristensen.
På trods af chokket tog hun meldingen til efterretning, samlede sine ting på arbejdspladsen og gik sin vej. Hun gik snart derefter i gang med at søge nyt job, og blandt stillingsopslagene stødte hun på en stillingsannonce fra netop sin gamle arbejdsplads. Selv om titlen på stillingen var “kommunikationskonsulent” i stedet for “projektleder”, så var jobbet akkurat det samme som hendes gamle stilling.
“Da jeg kiggede opslaget igennem, kunne jeg se, at alle arbejdsopgaverne matchede med alt det, jeg lavede som projektleder. Det er tydeligvis en projektlederstilling. Firmaet savner jo en til at lave det, som jeg gjorde”, siger Sofie Kristensen.
Intet at stille op
Hun henvendte sig til DM for at høre, hvad hun kunne gøre, for hun følte sig uretfærdigt behandlet. Fyringen var jo tydeligvis møntet på hende og skyldtes ikke virksomhedens økonomi, siden virksomheden kunne opslå hendes stilling, kort efter at hun var blevet fyret. Men i den situation kan DM ikke gøre noget for medlemmer som Sofie Kristensen, når de er ansat under funktionærlovens bestemmelser. Konsulent i DM’s privatenhed Klaus Liebing understreger, at akademikere ansat i funktionærstillinger som Sofies i realiteten er retsløse i det første år af ansættelsen. I den periode kan en arbejdsgiver frit afskedige på et ellers helt urimeligt grundlag, uden at det udløser erstatning hos domstolene. Fyring på grund af sygdom ville prompte udløse erstatning, hvis Sofie Kristensen havde været ansat på en overenskomst.
“Hun er ikke ene om at blive fyret, kort før fristen på 12 måneders ansættelse er opnået. Det kunne jo ligne en tanke.
Men der er intet at stille op. På det private område er der de 12 første måneder af en ansættelse ikke noget retsgrundlag i funktionærloven mod uberettigede fyringer som denne”, siger Klaus Liebing.
Sofie Kristensen undrer sig over, at 10 måneders ansættelse slet ikke giver nogen sikkerhed mod uberettigede fyringer.
“Jeg vidste godt, at der var tre måneders prøveperiode. Men jeg troede, at man derefter var dækket under funktionærretlige regler. Jeg blev ret overrasket over, at jeg ikke var dækket. Min chef må åbenbart godt fyre mig på grund af sygdom og ansætte en anden i samme stilling kort tid efter, hvilket man normalt ikke må på arbejdsmarkedet”, siger hun.
Note: Navnet Sofie Kristensen er opdigtet, da redaktionen har efterlevet den medvirkendes ønske om anonymitet.
