Overraskende ens
I sommer lavede Magisterbladet en stor undersøgelse af de nyuddannede humanisters arbejdsmarked – en undersøgelse, der på mange områder stillede de samme spørgsmål som scient.-undersøgelsen i dette nummer. Og så er det jo nærliggende at spørge: Ligner scient.er og humanister hinanden, eller er de fra hver deres planet? Magisterbladet er dykket ned i tallene fra begge undersøgelser.
Er der flere lederambitioner blandt scient.er end humanister? Er det scient.-erne, der skaber de nye vækstområder? Og er der længere mellem jobansøgningerne fra humanisterne? Nej, er svaret til alle tre spørgsmål. Og det er kendetegnende, når man sammenligner scient.er og humanister i de to undersøgelser, for der er flere ligheder end forskelle, og når de to grupper adskiller sig, er det sjældent på de punkter, hvor man kunne få bekræftet fordomme eller forventninger.
Tilbage til de tre spørgsmål: Mens 30 procent af scient.erne drømmer om at blive ledere, kan humanisterne lige knibe sig op på en lidt højere andel af lederaspiranter. Og det samme gælder for, hvor mange der rent faktisk er ledere – her er det seks procent af de nyuddannede humanister og fem procent af scient.erne.
I forhold til at skabe et nyt forretningsfelt eller vækstområde har humanisterne førertrøjen på. Her kan 40 procent af humanisterne svare bekræftende – det har de gjort i enten nuværende eller tidligere job – mens det samme gælder 30 procent af scient.erne.
Lysten til at få nyt arbejde ser ud til at være størst blandt humanisterne. I hvert fald har 57 procent søgt nyt arbejde inden for det seneste år, mens kun 47 procent af scient.erne har haft en ansøgning ude. Men scient.erne har måske en helt naturlig grund til at være godt tilfredse, for de har i undersøgelsen en noget højere succesrate med at få arbejde med primært akademisk indhold. 84 procent har akademisk arbejde, mens kun 67 procent af humanisterne har primært akademisk arbejde.
Tendensen er også, at der i højere grad er sammenhæng mellem scient.ernes uddannelse og arbejde end for humanisternes vedkommende (se diagram overfor). Humanister varetager i forlængelse heraf også i langt højere grad “utraditionelle job”, og den tendens er måske også medvirkende til, at scient.erne er mere tilfredse med det valg af uddannelse, de i sin tid traf. 55 procent svarer et klart ja til, at de ville vælge samme uddannelse igen, hvis det var i dag, de skulle træffe valget. Kun 41 procent af humanisterne er lige så tilfredse.
Mangler it og formidling
De to gruppers veje ud på arbejdsmarkedet er på mange områder parallelle. En tredjedel af både humanister og scient.er får en fast fuldtidsansættelse som første job. Til gengæld er scient.erne oftere midlertidigt ansatte eller projektansatte, mens humanisterne oftere er i aktivering eller løntilskud.
Når scient.er og humanister bliver spurgt om, hvilke kompetencer og færdigheder de mangler, så er svarene forbløffende ens, når man tager i betragtning, hvor forskellige uddannelserne er. Fire ud af fem af de mest savnede kompetencer er de samme for scient.er og humanister, nemlig færdigheder inden for it, formidling, sprog og projektledelse.
Og lighederne gør sig også gældende, når de to grupper skal prioritere, hvad der er vigtigst. For begge grupper er “spændende arbejdsopgaver” på en klar førsteplads, derefter følger “at få familie- og arbejdsliv til at gå op”, “mulighed for at udvikle sig”, “at tilføre andre/samfundet noget positivt”, “at tjene penge” og på sidstepladsen “at gøre karriere”.
