Naturvidenskaber knokler for succes
Mentorordning, lektiecafé, studiebesøg. Naturfag på danske universiteter rækker hånden ud til nye studerende.
“De opdagede, at naturvidenskabelige studerende lignede dem selv. Og de indså, at de måske godt kunne honorere de faglige krav. Det var helt rørende at få indblik i deres oplevelse”, fortæller Lars Krogh fra Center for Scienceuddannelse på Aarhus Universitet.
“De” er en gruppe unge kvinder fra en htx-uddannelse i Aarhus. For dem førte universitetets mentorordning til en afsked med myten om naturvidenskabens studerende som bebrillede nørder, der knapper skævt.
Foreløbig har langt over 100 unge gymnasieelever haft en mentor i form af en studerende fra et naturvidenskabeligt fag på Aarhus Universitet. De unge er udvalgt blandt 2.g’ere med matematik på A-niveau. Foruden kontakten med deres mentorer har de flere gange deltaget i forelæsninger, øvelser og set og hørt om livet på campus.
“Om de senere søger ind på et naturvidenskabeligt fag, ved vi ikke endnu. Uanset hvad de vælger, vil deres valg være mere kvalificeret. Vælger de at læse naturvidenskab, har de samtidig fået bedre forudsætninger for at gennemføre deres første år på en fagligt og personligt tilfredsstillende måde”, siger Lars Krogh, der forsker i unges valg og fravalg af naturvidenskabelige fag.
Lektiehjælp og hybridlærere
Universitetet i Oslo har oprettet lektiecaféer, hvor studerende hjælper gymnasieelever med matematik, fysik og kemi. I Holland har et universitet valgt at forsøge sig med hybridlærere, der både underviser på universitetet og i gymnasiet.
“Både i udlandet og herhjemme gør universiteterne et stort arbejde for at rekruttere og fastholde naturvidenskabelige studerende”, siger Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
Naturfagene på Københavns Universitet oplever i disse år, at færre studerende dropper ud fra studiet, inden de bliver bachelorer. For ti år siden opgav fire ud af ti. Nu er tallet nede på tre ud af ti.
“Det går i den rigtige retning. De fleste naturvidenskabelige institutter har i dag gang i initiativer og projekter, der skal holde de studerende fast på pensum og eksaminer. Nogle unge oplever det som en hjælp, andre som et pres. I dag får man som studerende på naturvidenskab ikke lov til at sejle sin egen sø”, konstaterer Lars Ulriksen.
Ingen mirakelkur
På Institut for Naturfagenes Didaktik kan man ikke pege på en enkelt årsag til frafald fra studierne. Evalueringer viser, at årsagerne er flere. Det er redskaberne også, fremhæver Lars Ulriksen.
“Man kan med fordel flytte fokus fra fastholdelse til læring. Desuden bør man arbejde med progressionen fra gymnasium til universitet. Man bør sørge for, at der er sammenhæng mellem de to uddannelser, så studievalget ikke foregår i blinde. Endelig må man nok indstille sig på, at både generelt og fagspecifikt vil man være nødt til at hjælpe nye studerende med at planlægge deres tid, prioritere deres opgaver og organisere deres læsning”.