Dansk Magisterforening

Kommuner stærkt kritiske over for planproces

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

“Det ville jo aldrig blive accepteret, hvis en kommune kørte en planproces på den måde”, siger kommunal miljømedarbejder om Naturstyrelsens håndtering af vandplanforløbet. Naturstyrelsen forstår ikke kritikken.

“Det er helt urimeligt at sende Vand- og Natura 2000-planerne i offentlig høring, når planerne og deres grundlag ikke er færdige. Der er ændret i indhold og kortgrundlag undervejs, finansieringen er ukendt, meget af det lovgrundlag, der er for implementeringen af planerne, er ikke på plads endnu. Det er ikke ordentlighed!”

Sådan lyder de første sætninger i Vejen Kommunes høringssvar til vand- og naturplanerne. Skribenten i Vejen er sur, men langtfra alene. Et gennemgående træk i mange af de mere end 4.000 høringssvar, som er afgivet til Naturstyrelsen, er frustration over en proces, der har været og fortsat er fuld af uafklarede forhold.

I Kommunernes Landsforenings høringssvar er der mere – meget mere – af samme skuffe:

“Kommunerne har ikke haft et oplyst grundlag at tage stilling til vand- og naturplanerne på”, “planene og deres konsekvenser har i meget stort omfang været ugennemskuelige for kommunerne”, “kommunernes idéer blev imidlertid ikke medtaget i planerne”, “selv kommunernes faktuelle rettelser er imidlertid langtfra altid medtaget”, “væsentlige data udestod”, “det tekniske høringsmateriale må betragtes som værende ufuldstændigt”, “resultaterne fra arbejdsgrupperne er ikke lagt offentligt frem” og “kommunerne har ikke haft mulighed for at se begrundelserne for, hvorfor store dele af deres tidligere høringssvar ikke er indarbejdet”.

I Naturstyrelsen er man imidlertid uforstående over for kommunernes oplevelse af processen. Vicedirektør i styrelsen Helle Pilsgaard siger:

“Jeg kan afkræfte, at vi ikke har gjort os klart hvad, der kom ind af ideer, og vi har brugt de ideer, som var mulige at inkorporere i konceptet. Og så vil jeg sige, at vi undervejs i forløbet har holdt rigtigt mange møder med enten Kommunernes Landsforening (KL) eller med KL og Kommunalteknisk Chefforening. Derudover har vi haft to store konferencer i januar 2010 og 2011, hvor alle kommuner deltog, og der har været lokale møder mellem styrelsens enheder og de enkelte kommuner. At der slet ikke er blevet lyttet, synes jeg ikke er en 100 pct. nuanceret fremstilling af, hvordan samarbejdet har været”.

Hvordan forklarer du, at KL skriver det her?
“At der slet ikke har været dialog og kun lukkede døre, det synes jeg ikke er tilfældet. Der har været en lang række samarbejdsmøder og to store konferencer, men det er klart, at når man sidder i den enkelte kommune eller i KL, så kan man selvfølgelig godt opleve, at man ikke ved alt det, man skal vide”, siger Helle Pilsgaard.

Og det er da tilsyneladende også netop tilfældet. I hvert fald hvis man spørger Anette Holm Bonde, miljømedarbejder i Vejle Kommune.

“Processen har været meget frustrerende. Vi aner intet om, hvad der foregår, og hvornår planerne kommer, hvad der ryger ud, eller hvad der er med. Bliver det hele mon udvandet? Det ved vi ingen ting om overhovedet. Og vi ved ikke, hvornår vi skal i gang. Vi skal jo næsten kaste alt, hvad vi har i hænderne, til side, men kan ikke lave nogen langtidsplanlægning”.

I Hillerød Kommune siger miljøplanlægger Carsten Cederholm:

“Det, der er foregået, svarer til, at en kommune sendte en lokalplan ud og gav folk et par dage til at tage stilling til den – uden at vedlægge kortbilag, så borgerne kunne se, hvad der foregik. Det ville jo aldrig blive accepteret, hvis en kommune kørte en planproces på den måde”.

}