Får Danmark brug for flere gummistøvlebiologer? Eller bliver det alene nanoteknologi og biotek, vi skal leve af?

“Generelt oplever vi i KL, at kommunerne bliver stadig mere attraktive arbejdspladser for akademikere i de her år. Kommunalreformen har jo betydet, at vi har fået flere store kommuner, hvor der opbygges et mere inspirerende og udviklende fagligt miljø for højt uddannede medarbejdere. Samtidig har kommunerne fået en række nye, vigtige opgaver, som gør, at vi har brug for flere akademikere. Det gælder ikke mindst inden for miljø- og naturbeskyttelse, hvor vi slet ikke kan klare os uden dygtige biologer, geologer, ingeniører og andre med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer. Dykker man ned i tallene, vil man da også se, at der har været en stigning i antallet af kommunalt ansatte magistre, og jeg er sikker på, at kommunerne vil fortsætte med at være attraktive og fagligt udviklende arbejdspladser for denne gruppe”.

Ingrid Stage, formand for DM
“Ingen kan forudsige, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. Jeg er dog ret sikker på, at hvad enten det er på universitetet, i styrelser, kommuner og regioner eller private virksomheder, bliver der brug for alle specialer og i endnu højere grad tværfagligt samarbejde, ikke blot mellem grene af naturvidenskaberne, men også mellem humanistisk uddannede og naturvidenskabeligt uddannede. Ellers er det ganske uforudsigeligt, hvor det næste banebrydende naturvidenskabelige forskningsgennembrud kommer, der kan give basis for øget beskæftigelse, innovation, vækst og velfærd. Det er jo den gennemgående fortælling, som også bekræftes af DM’s forskningsprismodtagere.

Helt personligt ønsker jeg mig, at der kommer rigtig gang i udviklingen på miljø- og klimaområdet. Det har vi brug for”. 

Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoologisk Have
“Uanset om det drejer sig om biologer med gummistøvler på, naturgenopretningseksperter, forskere i biotek eller nanoteknologi, så er der i hvert fald én gennemgående kompetence, som bliver ret afgørende for fremtidens scient.er på arbejdsmarkedet: deres formidlingsevner.

Natur og miljø er et område, der generelt fylder mere i folks bevidsthed, og som de gerne vil have mere viden om. Du kan være nok så dygtig en forsker, men kan du ikke overbevise forskningsråd og fonde om relevansen af dine projekter, er du lige vidt. Konsulenter, politiske rådgivere og erhvervsliv skal også hente deres viden et sted fra, og jo mindre langhåret og klarere naturformidlerne og klimaforskerne kan formulere sig, jo større gennemslagskraft får de”.

Stig P. Christensen, Udviklingsdirektør i COWI, international rådgivningsvirksomhed inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi
“Teknik og natur vokser i stigende grad sammen. Det gør den også i vores verden. Det vil sige, at der fx er miljømæssige vinkler på den tekniske løsning, hvad enten det drejer sig om store infrastrukturprojekter, energi eller andre områder. Faktisk vil biologiske mekanismer fremover indgå i selve den tekniske løsning, fx i grønne byggerier. COWI søger hele tiden at tænke vores opgaver og projekter hele vejen rundt. Fagligt vil vi derfor altid efterspørge scient.er. Vi har brug for dem i forhold til at forstå og oversætte den globale udvikling og kundernes udfordringer samt i forhold til at finde de rette løsninger sammen med vores tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater. Vi ser et fremtidigt behov for personer med viden inden for bl.a. miljø og sundhed. Generelt efterspørger vi dog altid personer med en solid grunduddannelse, som forstår det tværfaglige perspektiv og kan finde nye konkrete løsninger til vores kunders virkelighed. Vi ser lige nu ikke væsentlige rekrutteringsproblemer. Dog er behovet for international eksponering og ikke mindst viden på internationalt niveau afgørende for fremtidsudsigterne. Vi er i løbende dialog med de fleste universiteter omkring vores behov”.

Sarah Gade Hansen, chefkonsulent i Dansk Industri, afdelingen for forskning og videregående uddannelser
“DI’s fremskrivninger af arbejdsmarkedet for naturvidenskabelige kandidater viser, at vi i 2030 vil mangle 4.000 naturvidenskabelige kandidater i Danmark. Vores undersøgelser peger især på to områder, hvor der vil blive mangel på kvalificerede folk. Dels på de gymnasiale uddannelser – første led i fødekæden til de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser – som allerede nu lider under en katastrofal mangel på fx gode fysiklærer, dels på it-området, som allerede i dag har problemer med at rekruttere og må hente folk i udlandet, når stolen har stået tom længe nok.

Derudover skal de unge scient.er lige fra starten indstille antennerne på, at arbejdsmarkedet er globalt. Konkurrencen er stor, det faglige niveau ekstremt højt, og mange vil komme til at arbejde på andre sprog og med kolleger fra hele verden. Så også de sproglige og kulturelle kompetencer bliver afgørende i fremtiden”.

Mette Louise Pedersen, cand.scient.adm. og chefanalytiker i analyse- og konsulentvirksomheden New Insight A/S
“Mange ansatte i undervisningssektoren vil gå på pension og efterlade jobåbninger til de unge scient.er. For magistre bosat på Sjælland og i hovedstaden viser vores analyser, at halvdelen af alle med en kandidatgrad inden for bl.a. fysik og idræt er ansat inden for undervisning. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at de “klassiske” magisterbrancher også fremover vil beskæftige mange magistre. Væksten inden for bl.a. nanoteknologi området betyder ikke nødvendigvis, at der genereres mange flere job, for væksten kan være knyttet til omtale og omsætning, men ikke til job. Magistrene er også gode til selv at skabe deres arbejdsmarked og ad den vej selv påvirke den faktiske efterspørgsel efter deres kompetencer. Desuden tror jeg, at den faldende beskæftigelse på sigt øger konkurrencen om de videreuddannede.

Fremadrettet tror jeg, at der vil blive kigget endnu nøjere på de personlige og sociale kompetencer ud over de fagspecifikke, som fortsat skal være på et meget højt niveau. Evnen til at agere i samspil med kolleger med forskellige faglige baggrunde og fx at kunne formidle faglig viden til andre faggrupper bliver væsentlige kompetencer – med andre ord koblingen af evnen til at producere viden af højt fagligt niveau med evnen til at kunne forklare, kontekstualisere og videreformidle denne til andre”.