Dansk Magisterforening

EU vil danse tættere med grønne, små og mellemstore virksomheder

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Allerede for fire år siden opskalerede virksomheden Topsoe Fuel Cell sit produktionsanlæg kraftigt med støtte fra EU. Går en bebudet fordobling af EU’s puljer til grøn innovation og forskning igennem, kan det betyde flere scient.-arbejdspladser i Mølleådalen.

Siden 2007 er det gået stærkt i virksomheden Topsoe Fuel Cell.

Efter godt syv års samarbejde med Forskningscenter Risø besluttede virksomheden at satse endnu mere massivt på udviklingen af de keramiske brændselsceller, der en dag skal konvertere kemisk energi til elektricitet på små kraftvarmeanlæg, blandt andet i helt almindelige husholdninger.

På bare et år blev medarbejderstaben udvidet fra 30 til 120, og et helt nyt produktionsanlæg blev opført. Daværende klimaminister Connie Hedegaard lagde vejen forbi Ravnholm ved Mølleåen nord for København for at kigge på anlæggene, der producerer de stakke af brændselsceller, som er kerneteknologien i fremtidens intelligente elsystemer. En optimistisk pil peger i retning af, at brændselscellerne i cirka 2020 yder nok og er så tilpas lave i pris at fremstille, at man kan sende dem på markedet.

Det var ikke mindst en bevilling fra EU på fem millioner euro, den tredje til forskningen i Topsoe Fuel Cell, der satte virksomheden i stand til at opskalere sit produktionsanlæg i 2007.

Står det til EU-Kommissionen, bliver det næppe sidste gang, at Bruxelles sender penge den vej. Kommissionen har netop lanceret et ambitiøst forslag til en vækstplan, Horizon 2020. Ifølge planen skal 595 milliarder kroner – det er dobbelt så meget som i de eksisterende puljer – over de næste seks år gives til innovation og forskning inden for især nanoteknologi og biotek samt high tech. Ikke mindst skal områder som klima og sundhed tilgodeses. Og ikke nok med at pengene bliver flere, bureaukratiet skal lettes, og tidsfristen sættes ned fra fx 350 til 100 dage, før ansøgere vil modtage svar fra EU. Samtidig skal de forkætrede regler for både ansøgninger og afrapportering til EU forenkles, lover Kommissionen.

Og det er netop en mellemstor virksomhed som Topsoe Fuel Cell med grøn innovation på visitkortet, EU-Kommissionen regner som den primære målgruppe for Horizon 2020. Ifølge EU-Kommissionens repræsentant i Danmark, Jan Høst Schmidt, udgør de små og mellemstore virksomheder 99 procent af alle virksomheder i Europa og skaber to ud af tre nye job i dag.

“En fordobling af investeringen i forskning og innovation inden for de såkaldte “key enabling technologies” i de små og mellemstore virksomheder er derfor en helt essentiel del af Europas vækststrategi”, lyder det fra EU-Kommissionens mand i København.

Støtte tilpasset udvikling
Når det ikke bare ringer som sød musik i ørerne på leder af sales og support Claus Voigt Andersen, at EU bevidst satser på virksomheder med nøjagtig Topsoe Fuel Cells profil, er det, fordi tidligere erfaringer med EU-ansøgninger har sat sig sine spor.

“Vi håber, at fremtidig EU-støtte i højere grad vil være tilpasset en udviklingsvirksomhed som vores. Et udviklingsprojekt kan flytte fokus undervejs, efterhånden som man opdager nyt, og derfor er det fx vigtigt, at støtterammen kan rumme, at projektets mål ændres”, forklarer Claus Voigt Andersen.

Det kan dog godt få betydning for Topsoe Fuel Cell, hvis adgangen til EU’s forskningsfonde bliver lettet for bureaukrati.

“Den bevilling, vi fik i 2007 fra EU, har haft en uvurderlig betydning for vores forskning. Før oplevede vi en knaphed. Blandt andet de maskiner, vi købte for de fem millioner euro, har gjort os i stand til at mangedoble produktionen af brændselsceller. Hvis vi med vores størrelse og fokus på den grønne teknologi bliver endnu mere attraktive for EU, og man samtidig fjerner de forhindringer, vi før har kæmpet med, er det klart, at vi vil stå klar til at udnytte mulighederne, og det kan godt generere nye akademiske arbejdspladser, måske ikke lige omkring udviklingen af brændselscellerne, men så inden for nogle af de sideprojekter, som vores grundforskning kaster af sig”, siger Claus Voigt Andersen.

}