Dansk Magisterforening

Akut mangel på fysikere og matematikere

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

Fysikere og matematikere er eftertragtet arbejdskraft. Private og offentlige virksomheder mangler lige nu og her flere hundrede kandidater fra de hårde naturvidenskaber. Danske virksomheder advarer om tabt indtjening. Danske gymnasier må bruge alternative undervisere.

Danske universiteter uddanner for få kandidater inden for de hårde naturvidenskaber. Ikke af uvilje, men på grund af manglende søgning.

Sådan har det været i mange år.

Tilbage i 1999 forudser Undervisningsministeriet i en rapport, at hver fjerde matematiker eller fysiker vil gå på pension inden 2010. Efter mange beregninger af universiteternes produktion og efterspørgslen fra industri, undervisning og andre offentlige institutioner vover rapportskriverne et øje: De forudser, at ledigheden i 2010 vil være nede på 2 procent blandt matematikere, fysikere, kemikere, biokemikere og statistikere.

De får ret.

Ledigheden i matematiker/fysiker-gruppen er i oktober 2010 1,9 pct. ifølge Magistrenes A-kasse.

Vanskeligere er det for ministeriets rapportskrivere at forudsige ledigheden for kandidater med biologi, geologi, geografi og idræt. Prognose: 9 pct. Fakta: 2,7 pct.

Kan ikke fylde markedet
I dag kan en nyuddannet geofysiker få job inden for oliebranchen hos Mærsk eller DONG. Eller hun kan blive meteorolog og søge ind hos DMI. Partikelfysikere er efterspurgte inden for industrien, hvor de udvikler ny teknologi og software. Faststoffysikere kommer ud i Haldor Topsøe og NKT. Kvantefysikere finder job i den fiberoptiske industri hos for eksempel Siemens. Biofysikere får ansættelse i medicinalindustrien. Astrofysikere bliver forskere eller formidlere. Og så er der alle dem, der på tværs af alle faglige forgreninger bruger deres viden i it-branchen, finanssektoren, i ingeniørfirmaer og konsulentfirmaer.

“Vi kan ikke fylde markedet. Forskningen står altid og råber på flere fysikere. Gymnasierne har et problem med generationsskifte. Og virksomhederne har hårdt brug for folk med en god, dyb uddannelse i behandling af data og erfaring i modellering”, siger Aksel Walløe Hansen, formand for fysikfagenes undervisningsudvalg på Københavns Universitet.

Gymnasier mangler lærere
Matematikere er også en mangelvare. Nu som før.

Mellem 1999 og 2003 har rapportskrivernes ministerium skiftet navn. Rapporten “De universitetsuddannede og deres arbejdsmarked” kommer fra Videnskabsministeriet. Konklusionerne er de samme som fire år tidligere:

“For M/F/K-fagene (matematik, fysik, kemi, red.) ser situationen alvorlig ud… Ministeriets analyser viser det meget store rekrutteringsbehov, særligt i perioden 2003-13, hvor en meget høj andel af ikke mindst lærerne i disse fag vil forlade arbejdsmarkedet. Trods en stigende andel af nyuddannede, der ansættes i den private sektor, er der fortsat et meget stort behov”.

I dag, næsten ti år senere, er ministeriets dystre spådomme gået i opfyldelse.

“Vi mangler akut lærere i matematik og fysik. Alene denne sommer havde vi et underskud på 150 undervisere i fysik. Krisen har givet et uventet tilskud af afskedigede fra virksomheder. Ellers var det gået endnu værre”, oplyser Kurt Koudahl Petersen, der er uddannelseschef i gymnasielærernes fagforening, GL.

“Mange gymnasier vælger at ansætte undervisere fra beslægtede fag, for eksempel civilingeniører. Desuden supplerer man med studerende, der er på sidste år i studiet. Selv om alle gør deres bedste, er det ikke en ideel situation. Gymnasieeleverne er jo dem, der gerne skulle søge ind på de naturvidenskabelige fag efter deres studentereksamen”, fremhæver Kurt Koudahl Petersen.

Miljø på spil
Dansk Industri har for nylig sat tal på landets fremtidige underskud af naturvidenskabelige kandidater.

Et debatoplæg fra DI fra efteråret 2010 bærer titlen “Fremtiden kalder. Uddanner vi nok?”

Svaret er nej. I 2030 vil Danmark mangle 30.000 højtuddannede. “Vi vil især mangle højtuddannede fra de uddannelser, der giver højest samfundsøkonomisk afkast – nemlig de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidatuddannelser”, skriver DI. Allerede i 2025 vil der mangle 4.000 kandidater inden for det naturvidenskabelige og veterinære område.

DI står ikke alene med bekymringen over manglen på naturvidenskabelig arbejdskraft. Danmarks mest miljøvenlige virksomheder mangler akut flere hundrede forskere og udviklere.

En rapport fra Energiministeriet og Videnskabsministeriet gør brættet op: Danske cleantechvirksomheder vil i løbet af de næste to år mangle 1.400 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

Rapporten omtaler over 1.000 danske cleantechvirksomheder, der producerer, rådgiver om eller udvikler miljøvenlige løsninger. Kort sagt virksomheder, der skal hjælpe andre virksomheder, offentlige institutioner og os almindelige forbrugere med at gøre verden lidt grønnere. Vi taler elbiler, vindmøller, varmepumper, biofuel, enzymbehandling, it-modellering, smart grid og smart buildings.

Hvis danske cleantechvirksomheder skal have deres behov opfyldt for skarpe hjerner, vil de sluge næsten hver tredje nyuddannede kandidat fra naturvidenskaber og ingeniørfag.

Sandsynligt? Nej.

Med rapportens ord: “Denne efterspørgsel udgør en betragtelig del af det samlede antal af nyuddannede og vil derfor formentlig indebære et mismatch mellem udbud og efterspørgsel”.

}