Yngre ansatte kender ikke deres barselsvilkår
Hver tredje privatansatte mand og kvinde under 40 år kender ikke barselsvilkårene på deres arbejdsplads, viser undersøgelse. Det er et stort problem for ligestillingen, siger arbejdsmarkedsforsker.
Yngre mænd og kvinder mangler basal viden om deres rettigheder, når familien venter sig. Hver tredje mand og kvinde mellem 20 og 40 år kender slet ikke til barselsvilkårene på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt 1.838 privatansatte medlemmer af DM. I undersøgelsen siger 45 procent af alle mænd desuden, at de ikke kender til deres lønvilkår under barsel. For kvinder gælder det samme for 35 procent af dem.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er køn og ligestilling emner, som man bare ikke taler om.
“Det er noget, der har været skudt til hjørnespark, og ikke noget, vi skal snakke om. Der har været noget øremærkning i 2008 og 2010, og vi fik den centrale barselsfond i 2004, så man skulle tro, at der var skabt et incitament. Derfor er min konklusion, at lovgivningen ikke er stærk nok”, siger Henning Jørgensen.
Som det altid har været
Når man ikke kender til barselsvilkårene på sin arbejdsplads, så bliver det nemt, som det altid har været, når barslen skal fordeles mellem mor og far, understreger ligestillingsekspert og professor på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet Nina Smith. Hun er derfor ikke overrasket over den manglende viden om barsel blandt de yngre privatansatte.
“Det er desværre ikke overraskende, for det er sådan, virkeligheden ser ud. Vi hører hele tiden, at nu tager mænd mere barsel. Men kvantitativt set er det meget lidt barsel, mænd tager”, siger Nina Smith.
Fra lovmæssigt hold er der i den private sektor i Danmark blot øremærket to ugers barsel til faren i forbindelse med fødslen. Mænd i det offentlige er berettiget til 14 ugers fuld løn under barsel. To uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. I Sverige er 60 dage øremærket til faren, mens Island har en ligelig 3+3+3-måneders-ordning til henholdsvis mor, far og til deling.
Henning Jørgensen mener, at fordeling af barslen i Danmark skal reguleres via lovgivning, hvis der for alvor skal ske ændringer. Han henviser til Island, hvor der ikke var nogen regulering, hvis man går femten år tilbage.
“Der har man givet øremærkning af barsel til mændene, og nu er de på barselsorlov, og de er glade for det. Det bliver legitimeret, hvis lovgivningen siger, at sådan er det. Og hvis ikke man kan få ændringer frivilligt, så må der laves lovbestemmelser”, siger Henning Jørgensen.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er køn og ligestilling emner, som man bare ikke taler om.
“Det er noget, der har været skudt til hjørnespark, og ikke noget, vi skal snakke om. Der har været noget øremærkning i 2008 og 2010, og vi fik den centrale barselsfond i 2004, så man skulle tro, at der var skabt et incitament. Derfor er min konklusion, at lovgivningen ikke er stærk nok”, siger Henning Jørgensen.
Som det altid har været
Når man ikke kender til barselsvilkårene på sin arbejdsplads, så bliver det nemt, som det altid har været, når barslen skal fordeles mellem mor og far, understreger ligestillingsekspert og professor på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet Nina Smith. Hun er derfor ikke overrasket over den manglende viden om barsel blandt de yngre privatansatte.
“Det er desværre ikke overraskende, for det er sådan, virkeligheden ser ud. Vi hører hele tiden, at nu tager mænd mere barsel. Men kvantitativt set er det meget lidt barsel, mænd tager”, siger Nina Smith.
Fra lovmæssigt hold er der i den private sektor i Danmark blot øremærket to ugers barsel til faren i forbindelse med fødslen. Mænd i det offentlige er berettiget til 14 ugers fuld løn under barsel. To uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. I Sverige er 60 dage øremærket til faren, mens Island har en ligelig 3+3+3-måneders-ordning til henholdsvis mor, far og til deling.
Henning Jørgensen mener, at fordeling af barslen i Danmark skal reguleres via lovgivning, hvis der for alvor skal ske ændringer. Han henviser til Island, hvor der ikke var nogen regulering, hvis man går femten år tilbage.
“Der har man givet øremærkning af barsel til mændene, og nu er de på barselsorlov, og de er glade for det. Det bliver legitimeret, hvis lovgivningen siger, at sådan er det. Og hvis ikke man kan få ændringer frivilligt, så må der laves lovbestemmelser”, siger Henning Jørgensen.
