Mange DM’ere har ingen øverste arbejdstid
70 pct. af DM’erne på private arbejdspladser arbejder mere, end de skal ifølge deres kontrakt. Det er især medlemmer, der har en kontrakt uden højeste arbejdstid.
Selvom kontrakten fortæller, at arbejdsugen er på 37 timer, nærmer den reelle arbejdsuge for de fleste privatansatte DM’ere sig 40 timer. Det viser en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt 1.833 privatansatte medlemmer.
I undersøgelsen siger 44 pct., at de har aftalt en arbejdsuge på 37 timer med mulighed for kontant kompensation eller afspadsering, mens 38 pct. fortæller, at de er under en såkaldt joblønordning uden øverste arbejdstid. Det svarer til, at den aftalte arbejdstid ganske vist kan være 37 timer, men uden at der samtidig er ret til kompensation eller afspadsering ved overarbejde.
Høj reel arbejdstid
Selvom overarbejde generelt er udbredt blandt DM’erne – 70 pct. siger i undersøgelsen, at de arbejder over – er det netop blandt gruppen af joblønnere, at det “ekstreme” overarbejde er mest udbredt:
Mens 58 pct. af joblønnerne arbejder 1-4 timer mere, end de skal, angiver 12 pct., at de arbejder 5-6 timer mere end aftalt, og 11 pct., at de arbejder mere 7 timer ekstra om ugen, vel at mærke uden beregning.
Det udbredte og for nogen omfattende overarbejde blandt joblønnerne bekymrer konsulent i DM Klaus Liebing.
“Problemet er ikke kun, at der ikke er nogen betaling, men i lige så høj grad, at man ikke har nogen nødbremse. For det kan jo godt være, at jobløn er o.k. i hverdagen, hvis man er på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en forstående arbejdsgiver. Men man er ubeskyttet over for forandringer. Skal man fx også tage sig af kollegaens arbejde, hvis han bliver fyret? Eller hvad hvis man pludselig får en ny chef, der stiller højere krav eller lige har syv fantastiske idéer, som man skal tage sig af”.
Ifølge Klaus Liebing er der ofte ikke nogen sammenhæng mellem jobløn og aflønning.
“Desværre synes jeg ikke, man kan se nogen sammenhæng mellem jobløn og lønniveau. Var det sådan, at der var en relativ høj løn forbundet med jobløn, så kunne man jo sige, at du blev kompenseret for at finde dig i, at du ikke har nogen nødbremse – en slags omvendt forsikringspolice. Men der er tit kontrakter med elendige lønvilkår, hvor startlønnen ligger under vores anbefalinger”, siger han.
Småbørnsfamilier arbejder meget
Ifølge Magisterbladets undersøgelse er det “ekstreme” overarbejde mest udbredt blandt de 40-60-årige, hvor omkring 20 pct. arbejder mere end fem timer ud over det aftalte. Blandt gruppen af 30-39-årige er det “kun” 11 pct., der arbejder mere end fem timer ekstra.
Og selvom 33 pct. af de 30-39-årige angiver, at de slet ikke arbejder over, er det ikke nødvendigvis i denne gruppe, at der skal lægges flere timer hos arbejdsgiveren – som både oppositionen og regeringen ønsker.
Det siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet professor Per Kongshøj Madsen. For godt nok viser europæiske tal, at danskerne er blandt de mest afbalancerede, når det gælder balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Men danske familier er også – takket være kvindernes høje erhvervsfrekvens – blandt dem, der allerede i dag lægger flest timer på arbejdsmarkedet.
“Så muligheden for mere arbejde afhænger i høj grad også af, hvordan samfundets øvrige institutioner er indrettet. For småbørnsfamilierne er det der med åbningstider i daginstitutionerne jo fx en helt afgørende faktor”.
I princippet er det dog langtfra udelukket, mener han.
“På dele af arbejdsmarkedet giver det ikke mening at øge arbejdstiden, i hvert fald ikke for dem, der i dag ikke har nogen øverste arbejdstid. På den anden side så gik man sidst i 1980’erne fra 40 til 37 timer. Så pointen er, at kan du sætte arbejdstiden ned, så kan du også sætte den op”.
Ønsket om at arbejde mere er dog ikke nødvendigvis udbredt blandt lønmodtagerne, påpeger han.
“Man har jo faktisk gennemført et pluslønforsøg i staten, hvor man kan købe sig til ekstra arbejdstid. Men det har mildt sagt ikke været nogen stor succes”.
I undersøgelsen siger 44 pct., at de har aftalt en arbejdsuge på 37 timer med mulighed for kontant kompensation eller afspadsering, mens 38 pct. fortæller, at de er under en såkaldt joblønordning uden øverste arbejdstid. Det svarer til, at den aftalte arbejdstid ganske vist kan være 37 timer, men uden at der samtidig er ret til kompensation eller afspadsering ved overarbejde.
Høj reel arbejdstid
Selvom overarbejde generelt er udbredt blandt DM’erne – 70 pct. siger i undersøgelsen, at de arbejder over – er det netop blandt gruppen af joblønnere, at det “ekstreme” overarbejde er mest udbredt:
Mens 58 pct. af joblønnerne arbejder 1-4 timer mere, end de skal, angiver 12 pct., at de arbejder 5-6 timer mere end aftalt, og 11 pct., at de arbejder mere 7 timer ekstra om ugen, vel at mærke uden beregning.
Det udbredte og for nogen omfattende overarbejde blandt joblønnerne bekymrer konsulent i DM Klaus Liebing.
“Problemet er ikke kun, at der ikke er nogen betaling, men i lige så høj grad, at man ikke har nogen nødbremse. For det kan jo godt være, at jobløn er o.k. i hverdagen, hvis man er på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en forstående arbejdsgiver. Men man er ubeskyttet over for forandringer. Skal man fx også tage sig af kollegaens arbejde, hvis han bliver fyret? Eller hvad hvis man pludselig får en ny chef, der stiller højere krav eller lige har syv fantastiske idéer, som man skal tage sig af”.
Ifølge Klaus Liebing er der ofte ikke nogen sammenhæng mellem jobløn og aflønning.
“Desværre synes jeg ikke, man kan se nogen sammenhæng mellem jobløn og lønniveau. Var det sådan, at der var en relativ høj løn forbundet med jobløn, så kunne man jo sige, at du blev kompenseret for at finde dig i, at du ikke har nogen nødbremse – en slags omvendt forsikringspolice. Men der er tit kontrakter med elendige lønvilkår, hvor startlønnen ligger under vores anbefalinger”, siger han.
Småbørnsfamilier arbejder meget
Ifølge Magisterbladets undersøgelse er det “ekstreme” overarbejde mest udbredt blandt de 40-60-årige, hvor omkring 20 pct. arbejder mere end fem timer ud over det aftalte. Blandt gruppen af 30-39-årige er det “kun” 11 pct., der arbejder mere end fem timer ekstra.
Og selvom 33 pct. af de 30-39-årige angiver, at de slet ikke arbejder over, er det ikke nødvendigvis i denne gruppe, at der skal lægges flere timer hos arbejdsgiveren – som både oppositionen og regeringen ønsker.
Det siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet professor Per Kongshøj Madsen. For godt nok viser europæiske tal, at danskerne er blandt de mest afbalancerede, når det gælder balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Men danske familier er også – takket være kvindernes høje erhvervsfrekvens – blandt dem, der allerede i dag lægger flest timer på arbejdsmarkedet.
“Så muligheden for mere arbejde afhænger i høj grad også af, hvordan samfundets øvrige institutioner er indrettet. For småbørnsfamilierne er det der med åbningstider i daginstitutionerne jo fx en helt afgørende faktor”.
I princippet er det dog langtfra udelukket, mener han.
“På dele af arbejdsmarkedet giver det ikke mening at øge arbejdstiden, i hvert fald ikke for dem, der i dag ikke har nogen øverste arbejdstid. På den anden side så gik man sidst i 1980’erne fra 40 til 37 timer. Så pointen er, at kan du sætte arbejdstiden ned, så kan du også sætte den op”.
Ønsket om at arbejde mere er dog ikke nødvendigvis udbredt blandt lønmodtagerne, påpeger han.
“Man har jo faktisk gennemført et pluslønforsøg i staten, hvor man kan købe sig til ekstra arbejdstid. Men det har mildt sagt ikke været nogen stor succes”.
