Kulturhistorisk træf for 42. gang
En gang årligt valfarter museumsfolk fra hele landet til Fuglsø midt i det bakkede landskab på Mols. Faglighed og forskningsvilkår på det kulturhistoriske felt er i fokus, når dørene bliver slået op for to dage med oplæg, debatter og socialt samvær.
Busser og taxier kører i en lind strøm op ad bakken til Fuglsøcentret, hvor næsten 500 museumsfolk skal tilbringe to dage i faglighedens tegn. Selvom det er en råkold novembermorgen, er stemningen allerede i top. For mange betyder mødet i Fuglsø nemlig genforening med gamle kolleger og tidligere studiekammerater, der uddeler knus og håndtryk i foyeren.
Faget er i fokus, men det sociale element spiller også en vigtig rolle for kulturhistorikerne. Det indtryk får man hurtigt, når man oplever mødet på Fuglsøcentret. Netværk og hygge blandt folk, der har samme interesser og – for nogles vedkommende – arbejder under samme vilkår, er kendetegnende for mødet. Mange ses kun den ene gang om året, så der er adskillige meninger, der skal udveksles, og historier, der skal fortælles.
Museumsforskning var et tema i det tætpakkede program. Centrets store gymnastiksal dannede rammen for de oplæg og debatter om museumsforskningen i fremtiden, der skød det årlige møde i gang. Per Kristian Madsen, museumsdirektør på Nationalmuseet, fortalte i sit oplæg om idéen om forskning som den nysgerriges og rationalets tumleplads, mens Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen, i sit oplæg blandt andet pointerede, at museerne ofte er de eneste institutioner i kommunerne med akademisk personale og derfor de eneste institutioner, der kan forske. Efter de indledende oplæg var der debat i salen. Resten af programmet lød på orientering og oplæg i forskellige faglige grupper efterfulgt af middag og bar.
Det var 42. gang, at Organisationen Danske Museer (ODM) arrangerede det, der i daglig tale blot bliver kaldt “Fuglsø”, men som egentlig hedder “Kulturhistorisk Orienteringsmøde”.
Faglig opdatering og socialt samvær
Palle Ø. Sørensen. Museumsinspektør og arkæolog på Museet Færgegården:
“Jeg er på Fuglsø for at møde kolleger denne ene gang om året, hvor vi har muligheden for det. Jeg startede med at komme på Fuglsø allerede i 1980’erne, så jeg har i hvert fald været her 25 gange. For mig handler det om at blive fagligt opdateret. Hvad er der sket inden for faget? Og hvad er der blevet gjort af arkæologiske fund? Men der er også et socialt element i Fuglsømødet, hvor jeg kan mødes med mange andre arkæologer”.
Hvad rører sig på museerne?
Lene Høst Madsen (tv.), museumsinspektør, Københavns Museum, og Anne B. Hansen (th.), museumsinspektør, Kroppedal:
“Vi kommer for at se, hvad der rører sig på museerne. Alle fagområder er repræsenteret. Det er ikke kun det, man specifikt selv arbejder med. Man kan få indblik i, hvilke udstillinger der er rundt omkring, og hvilke arkæologiske tophistorier der er. Vi hører også, hvad der bliver sagt fra Kulturarvsstyrelsens side og fra øvrige myndigheders side om, hvilken vej puljerne går.
Fuglsø er et meget fagligt møde. Man løber frem og tilbage, for man skal nå at høre oplæg de forskellige steder. Det gælder om hurtigt at finde ud af, hvad der er mest væsentligt for en selv i år. Noget kan man godt springe over, og andet er toprelevant. Vi har snart været på Fuglsø i 10 år. Når man samler så mange mennesker med samme faglighed på ét sted, er netværksdelen også meget vigtig. Der er folk, man kun ser på Fuglsø”.
Faget er i fokus, men det sociale element spiller også en vigtig rolle for kulturhistorikerne. Det indtryk får man hurtigt, når man oplever mødet på Fuglsøcentret. Netværk og hygge blandt folk, der har samme interesser og – for nogles vedkommende – arbejder under samme vilkår, er kendetegnende for mødet. Mange ses kun den ene gang om året, så der er adskillige meninger, der skal udveksles, og historier, der skal fortælles.
Museumsforskning var et tema i det tætpakkede program. Centrets store gymnastiksal dannede rammen for de oplæg og debatter om museumsforskningen i fremtiden, der skød det årlige møde i gang. Per Kristian Madsen, museumsdirektør på Nationalmuseet, fortalte i sit oplæg om idéen om forskning som den nysgerriges og rationalets tumleplads, mens Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen, i sit oplæg blandt andet pointerede, at museerne ofte er de eneste institutioner i kommunerne med akademisk personale og derfor de eneste institutioner, der kan forske. Efter de indledende oplæg var der debat i salen. Resten af programmet lød på orientering og oplæg i forskellige faglige grupper efterfulgt af middag og bar.
Det var 42. gang, at Organisationen Danske Museer (ODM) arrangerede det, der i daglig tale blot bliver kaldt “Fuglsø”, men som egentlig hedder “Kulturhistorisk Orienteringsmøde”.
Faglig opdatering og socialt samvær
Palle Ø. Sørensen. Museumsinspektør og arkæolog på Museet Færgegården:
“Jeg er på Fuglsø for at møde kolleger denne ene gang om året, hvor vi har muligheden for det. Jeg startede med at komme på Fuglsø allerede i 1980’erne, så jeg har i hvert fald været her 25 gange. For mig handler det om at blive fagligt opdateret. Hvad er der sket inden for faget? Og hvad er der blevet gjort af arkæologiske fund? Men der er også et socialt element i Fuglsømødet, hvor jeg kan mødes med mange andre arkæologer”.
Hvad rører sig på museerne?
Lene Høst Madsen (tv.), museumsinspektør, Københavns Museum, og Anne B. Hansen (th.), museumsinspektør, Kroppedal:
“Vi kommer for at se, hvad der rører sig på museerne. Alle fagområder er repræsenteret. Det er ikke kun det, man specifikt selv arbejder med. Man kan få indblik i, hvilke udstillinger der er rundt omkring, og hvilke arkæologiske tophistorier der er. Vi hører også, hvad der bliver sagt fra Kulturarvsstyrelsens side og fra øvrige myndigheders side om, hvilken vej puljerne går.
Fuglsø er et meget fagligt møde. Man løber frem og tilbage, for man skal nå at høre oplæg de forskellige steder. Det gælder om hurtigt at finde ud af, hvad der er mest væsentligt for en selv i år. Noget kan man godt springe over, og andet er toprelevant. Vi har snart været på Fuglsø i 10 år. Når man samler så mange mennesker med samme faglighed på ét sted, er netværksdelen også meget vigtig. Der er folk, man kun ser på Fuglsø”.
