Konkursryttere skal i karantæne
Det skal ikke længere være muligt for personer at spekulere i at gå konkurs med deres selskaber. Konkursrådet er på vej med en model, der skal sætte konkursryttere i karantæne.
I Danmark kan konkursryttere gå ned med deres selskaber igen og igen. De kan efter en konkurs nemlig nemt åbne og drive nye selskaber, som laver helt det samme, blot med et nyt navn. Det er ansvarshavende udgiver i mediekoncernen Advice Anders Bruun et godt eksempel på. Men nu skal det være slut. Konkursrådet er nemlig ved at færdiggøre arbejdet på en model for Justitsministeriet, hvor konkursryttere sættes i karantæne i en årrække, erfarer Magisterbladet.
“Jeg kan endnu ikke komme nærmere ned i detaljen med, hvordan en endelig model kommer til at se ud. Men jeg tør godt sige, at vi foreslår ministeren at indføre en model med konkurskarantæne”, siger professor i jura og formand for Konkursrådet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Han forklarer, at de strafferetlige regler i dag kun indfanger meget grove tilfælde af konkursrytteri. Apparatet er ikke tilstrækkelig effektivt til at indfange alle slags konkursryttere. Derfor arbejder Konkursrådet på at foreslå en civilretlig model, hvor Skifteretten kan frakende en person retten til at drive virksomhed i en periode alene på grund af groft uansvarlig drift og altså ikke alene kun som i dag, når virksomhedsejeren har lavet noget kriminelt.
“Nye regler skal jo ikke hindre folk i at starte virksomhed, fordi de er bange for at gå ned og blive dømt som konkursryttere. Omvendt skal konkursryttere ikke bare kunne flyde derudad og påføre en række mennesker og samfundet store tab. Vi skal altså finde en balance”, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Momskarruseller koster samfundet
Der findes ikke en endelig definition på, hvornår en person er konkursrytter. Derfor er det også svært at fastslå det endelige omfang af konkursrytteri herhjemme, forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Man skal derfor lave en model, der skiller konkursrytterne fra iværksætterne.
Greens Erhvervsinformation lavede i 2009 en stor undersøgelse over det totale antal konkurser de seneste 25 år i Danmark. Blandt de 59.000 selskabslukninger er der ofte en række personer, der igen og igen står bag konkurserne, forklarer Bo Rasmussen, direktør hos Greens Erhvervsinformation.
“Man kan konkludere, at konkursrytteri eksisterer, og at der er en sluttet kreds af personer, som på tværs af brancher helt klart udnytter mulighederne inden for dansk lovgivning”, siger Bo Rasmussen og fastslår, at selvom konkursrytteri nok ikke er meget udbredt herhjemme, så er det stadig et voldsomt økonomisk problem for det danske samfund.
Konkursryttere er nemlig dygtige til at trække masser af penge ud af deres selskaber, og det koster ifølge Bo Rasmussen samfundet mange penge.
“Vi har set flere eksempler på momskarruseller, der kører rundt blandt selskaber, som betyder, at staten går glip af mange millioner kroner. Stein Bagger-sagen er et godt eksempel på, hvor mange millioner kroner det koster samfundet ikke at have kontrol med selskaberne. Der mangler lovgivning på området”, siger Bo Rasmussen.
“Jeg kan endnu ikke komme nærmere ned i detaljen med, hvordan en endelig model kommer til at se ud. Men jeg tør godt sige, at vi foreslår ministeren at indføre en model med konkurskarantæne”, siger professor i jura og formand for Konkursrådet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Han forklarer, at de strafferetlige regler i dag kun indfanger meget grove tilfælde af konkursrytteri. Apparatet er ikke tilstrækkelig effektivt til at indfange alle slags konkursryttere. Derfor arbejder Konkursrådet på at foreslå en civilretlig model, hvor Skifteretten kan frakende en person retten til at drive virksomhed i en periode alene på grund af groft uansvarlig drift og altså ikke alene kun som i dag, når virksomhedsejeren har lavet noget kriminelt.
“Nye regler skal jo ikke hindre folk i at starte virksomhed, fordi de er bange for at gå ned og blive dømt som konkursryttere. Omvendt skal konkursryttere ikke bare kunne flyde derudad og påføre en række mennesker og samfundet store tab. Vi skal altså finde en balance”, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Momskarruseller koster samfundet
Der findes ikke en endelig definition på, hvornår en person er konkursrytter. Derfor er det også svært at fastslå det endelige omfang af konkursrytteri herhjemme, forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Man skal derfor lave en model, der skiller konkursrytterne fra iværksætterne.
Greens Erhvervsinformation lavede i 2009 en stor undersøgelse over det totale antal konkurser de seneste 25 år i Danmark. Blandt de 59.000 selskabslukninger er der ofte en række personer, der igen og igen står bag konkurserne, forklarer Bo Rasmussen, direktør hos Greens Erhvervsinformation.
“Man kan konkludere, at konkursrytteri eksisterer, og at der er en sluttet kreds af personer, som på tværs af brancher helt klart udnytter mulighederne inden for dansk lovgivning”, siger Bo Rasmussen og fastslår, at selvom konkursrytteri nok ikke er meget udbredt herhjemme, så er det stadig et voldsomt økonomisk problem for det danske samfund.
Konkursryttere er nemlig dygtige til at trække masser af penge ud af deres selskaber, og det koster ifølge Bo Rasmussen samfundet mange penge.
“Vi har set flere eksempler på momskarruseller, der kører rundt blandt selskaber, som betyder, at staten går glip af mange millioner kroner. Stein Bagger-sagen er et godt eksempel på, hvor mange millioner kroner det koster samfundet ikke at have kontrol med selskaberne. Der mangler lovgivning på området”, siger Bo Rasmussen.
