Rådighedstillægget er en succes i kommunerne, men mange flere burde have det
Aftalen om at give kommunalansatte generalister rådighedstillæg slår igennem i lønstatistikken. Men langt flere burde få det, viser årets lønstatistik, der også afslører, at de ældre har haft svært ved at fastholde reallønnen.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 kæmpede DM’s repræsentanter en hård kamp for at sikre DM-medlemmer i kommunale generaliststillinger samme ret til rådighedstillæg som djøf’erne. Det lykkedes, og at det også har resulteret i kolde kontanter, fremgår af lønstatistikken, der viser, at fuldmægtige med rådighedstillæg får mere i løn end fx specialister i teknik- og miljøforvaltningerne.
Årets statistik afslører imidlertid også, at mellem 800 og 1.500 flere kommunalt ansatte magistre burde få rådighedstillæg.
“Rådighedstillægget er en ret for alle akademikere i generaliststillinger i kommunerne. Det har været med til at hæve gennemsnitslønnen i kommunerne, men vi skal have alle med. Rådighedsordningen skal omfatte væsentlig flere”, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.
Han peger på fx kommunikations- og informationsmedarbejdere, men også på en passus i overenskomsten, der fastslår, at aftalen kun gælder ansatte, der er tiltrådt i deres stilling efter 1. april 2008.
Ifølge lønstatistikken er 42 pct. af magistre i kommunerne generalister uden rådighedstillæg.
“Retten til rådighedstillæg bør naturligvis udløses i kraft af ens arbejde og ikke af, hvornår man er blevet ansat”, siger Peter Grods.
Reallønsnedgang
Lønstatistikken viser, at de yngste ansatte i kommunerne har lettere ved at holde trit med deres kolleger i staten end deres ældre kolleger. For rigtig mange kommunalt ansatte gælder det imidlertid, at de sakker bagud i forhold til de statsansatte. For gennemsnittet af kommunalt ansatte, der blev kandidater før 2002, gælder det endog, at de ikke har kunnet fastholde reallønnen, hvis man sammenholder med forbrugerprisindekset på 2,5 pct det seneste år. Reallønsnedgangen er også en kendsgerning for ældre ansatte i staten, der er kandidater fra før 1991.
“Det er bekymrende, at de generelle lønstigninger knap nok kan holde trit med inflationen. Godt nok befinder vi os i en krise, men det er en uholdbar situation”, siger Peter Grods Hansen.
Lederne i det offentlige mærker ikke krisen på samme måde. De har oplevet en dobbelt så stor lønstigning som de menige i kommunerne (2,5 pct.) og i staten (2,9 pct.). Det generer dog ikke Peter Grods Hansen:
“Der er stor konkurrence om at sikre kompetente og velkvalificerede ledere – også i det offentlige, så tallet er ikke overraskende. Og flere og flere af dem er åremålsansatte, der skal have kompensation for usikkerheden ved ikke at sidde i en fast stilling”.
