Opgør med sundhedens tyranni

Et æble er sundt. Og frisk luft er sundt. Cigaretter er derimod usunde. Og fedt på maven. Uha.

Men hvad med Sundheden selv? Er den sund?

“Nej”, siger en forsker. “Ikke, hvis man ser på medarbejdere som gruppe”.

Faktisk ville det være bedre for os, påstår hun, hvis vore ledelser holdt op med at blande sig i vores BMI, vores kost, vores motion, vores humør og hele vores levevis. Ledelsens fokus på sundhed gør os stressede og usolidariske.

“Hvis ledelser i offentlige og private virksomheder ville flytte deres fokus fra gode motionsvilkår til gode arbejdsvilkår og bruge de samme ressourcer på at forbedre vores arbejdsmiljø, ville vi som medarbejdere vinde ved det”, siger Nanna Mik-Meyer, sociolog, antropolog og ph.d. Til daglig ansat på CBS, hvor hun er leder af Center for Health Management.

Sundhed er ny religion
Vores forhold til sundhed er blevet alt for radikalt, mener sundhedsforskeren.

“Sundhed har i dag absolut værdi på linje med “liv” eller “lykke”. Ledelserne mener det utvivlsomt godt, når de forsøger at værne om medarbejdernes helbred, men som medarbejdere betaler vi en pris”.

Derfor bør vi tage et opgør med sundhed som det højeste gode, mener hun.

“Vi bør som medarbejdere værne om vores ret til at blive vurderet på vores faglige kompetencer, vores kreativitet i opgaveløsningen, vores vilje til at overholde deadlines, vores flid, vores evne til at samarbejde og kommunikere. Vi bør insistere på vores ret til at blive bedømt på vores arbejdsindsats”.

Flertal er forsikret
Seks ud ti privatansatte DM-medlemmer har i dag en sundhedsforsikring. Det viser nye tal fra DM’s lønstatistik.

Efter nytår fjerner regeringen skattefradraget på private sundhedsforsikringer. Økonomer i Dansk Sundhedsinstitut forudser, at det vil ramme hver tredje forsikrede og bringe antallet af sundhedsforsikrede danskere ned fra 1,1 million til omkring 700.000.

“Jeg synes, det er fint for den enkelte medarbejder, at man kan få masseret sin musearm og sin ømme pc-nakke eller få finansieret nogle psykologtimer under en skilsmisse”, understreger Nanna Mik-Meyer.

“Jeg peger blot på, at der også er en skyggeside af vores … ja undskyld, sygelige optagethed af sundhed”.

Fint for den enkelte
For god ordens skyld: Nanna Mik-Meyer er selv sund. Hun løber. Hun er slank. Hun ryger ikke. Hun vil helst spise i en kantine med vitaminer og grønne lækkerier.

Hun angriber ikke vores ønske om sundhed. Hun angriber vores tilbedelse af Sundhed.

“Når en værdi bliver ophøjet til noget næsten religiøst, bliver den svær at tale om. Kritik bliver nemt opfattet som et utidigt angreb. Som om man ikke selv kan leve op til idealet, eller som om man ikke under andre et godt liv. Jeg anerkender, at enkeltpersoner har glæde af frugtordninger og massage og fitness og løbeklubber. Jeg anerkender også, når ledelser ønsker at vise omsorg for deres medarbejdere. Men generelt kan man frygte, at den voldsomme fokusering på sundhed ikke skaber større trivsel for medarbejderne”.

Sundhedens følgesygdomme
Et kritikpunkt: Sundhed er ikke so­lida­risk.

“På samfundsplan undergraver private sundhedsforsikringer det fælles offentlige sygehussystem. Internt i virksomhederne fører idealet om sundhed til udgrænsning af de usunde. En medarbejder, der står uden for arbejdspladsen og ryger, bliver betragtet som uproduktiv. En medarbejder, der står på sit kontor og gør øvelser, bliver betragtet som produktiv. En tyk medarbejder bliver betragtet som lad og langsom. En slank medarbejder bliver betragtet som effektiv. Intet af det kan dokumenteres. Det er fordomme”.

Et kritikpunkt: Sundhed stresser. Ledelsen mener det godt og sørger for sundhedstjek. Resultatet er bekymringer blandt medarbejderne.

“Typisk går de sunde til sundhedstjek, ikke de syge. Men ingen er fuldstændig sund. Man kan altid finde lidt mangel på D-vitaminer eller jern og lidt for meget kolesterol. Man går rask ind og kommer syg ud. Fagfolk kalder det screeningens paradoks”.

Et kritikpunkt: Sundhed bliver koblet med arbejdsmoral.

“Ingen undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem sundhed og produktivitet. Rygere er ikke mere syge end ikke-rygere. Tykke medarbejdere er ikke langsommere end tynde medarbejdere. Men det ligger som en fordom under virksomheders sundhedspolitik, at en sund medarbejder er en effektiv medarbejder, hvis indsats kan ses på bundlinjen”.

Trivsel tæller mest
Vejen væk fra sundhedens tyranni kræver mere end gode løbesko og frisk humør.

“Som individ kan man ikke sætte sig ud over en dominerende ideologi. Det sunde ideal hænger snævert sammen med et nyliberalt syn på ledelse, hvor medarbejdere tager ansvar, motiverer og evaluerer sig selv. Lederen er coach og indpoder de rigtige værdier og den rette moral, så medarbejderen kan lede sig selv. Et opgør med den type ledelse kan kun være kollektivt, tror jeg. Man kan som medarbejder ikke afskaffe sundhed som ideal, men man kan insistere på, at vi er på arbejde for at løse vores opgaver”.

Ingen undersøgelser kan koble sundhed og effektivitet. Til gengæld har forskere dokumenteret en sammenhæng mellem trivsel og effektivitet.

“Trivsel handler også om arbejdstider, klar ledelse, tillid mellem ledelse og medarbejdere, respekt for hinandens faglighed. Lad os tale om trivsel i stedet for sundhed”, foreslår Nanna Mik-Meyer. Og tilføjer med et smil:

“For min skyld kan vi godt gøre det samtidig med, at vi løber DHL-stafet”.