Løn: Vi eller jeg?
Er individuel løndannelse det eneste rigtige, hvis samfundet skal udvikle sig, eller skal så meget som muligt af lønnen forhandles centralt? Og er individuelle lønforhandlinger egentlig en motivationsfaktor? Det var nogle af de store spørgsmål, der blev tumlet med på den årlige dag for tillidsrepræsentanter i DM. Ved forårets overenskomstforhandlinger pressede de offentlige arbejdsgivere på for at få mere decentralisering af løndannelsen. Og emnet er uhyre aktuelt, for der er intet, der tyder på, at presset bliver mindre i forhandlingerne i 2013.
“Vores lønsystem skal understøtte, at vi er effektive, leverer klare resultater og er fleksible. Vi arbejder mere og mere på tværs af faggrupper, men overenskomsterne er meget statiske – fleksibiliteten er der ikke helt. Burde vi arbejde hen mod mere rammeprægede overenskomster, så man decentralt kan gøre mere?
“Ofte ved I ikke, hvorfor I får tillæg, og jeg vil vove at påstå, at forhandlingerne af tillæg er blevet administration for de fleste – det er bare noget, der skal overstås. Det er vigtigt for mig, at løn bliver koblet op på indsats og resultater”.
“Man hører tit argumentet om, at en decentralisering af løndannelsen kun vil gavne de stærkeste. Men jeg oplever lige det modsatte, for da jeg som tillidsmand i et tidligere job skulle forhandle, var det dem, der råbte højest, der henvendte sig for at få tillæg. Nu, hvor jeg sidder som chef og skal forhandle med alle, så får jeg øjnene op for nogle helt andre medarbejdere”.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
“Decentral løndannelse er helt nødvendig – på nogle områder. Til gengæld synes jeg, det er tåbeligt på andre områder. Der kan være god grund til at indplacere skolelederne efter, hvilken skole de er på, og det skal ske decentralt. Men til gengæld kan vi se, at lærerne på de frie skoler halter bagefter lønmæssigt, og jeg mener ikke, at vi har brug for meget individuel løndannelse blandt lærerne”.
“Al den fokus på løn tager tid fra lederne. De bruger en masse tid på at administrere tillæg, men det er ikke individualiseringen af løn, der skaber motivation og engagement i den danske folkeskole – det er, at der er en leder, der gider og har mulighed for at engagere sig i ens arbejde. En undersøgelse blandt ansatte i amter og kommuner viste, at muligheden for at kunne udføre sit arbejde godt lå på en klar førsteplads, når medarbejdere skal pege på, hvad der motiverer dem. Lønnen var helt nede på en 7.-plads. Jeg tror ikke på individuelle lønforhandlinger som en motivationsfaktor. Vores mål er engagerede ansatte, og så må vi se på, hvad det er for styrings- og lønsystemer, der understøtter opgaven”.
Lena Granqvist, økonom i SACO, Sveriges Akademikers Centralorganisation
Løndannelsen i den offentlige sektor i Sverige er langt mere decentral end i Danmark, og akademikerne er den gruppe, der er dækket af de mest individualiserede lønsystemer – hele 40 procent har en løn, hvor der ikke er sat tal på centralniveau.
“Det decentrale lønsystem er kommet for at blive, og man kan også argumentere for, at det er nødvendigt, hvis samfundet skal udvikle sig og klare forandringer i omverdenen i form af globalisering og outsourcing. Vi ser den samme individualisering i samfundet, og vi kan se, at især de unge er meget glade for de individuelle forhandlinger”.
“Det er et system, der kræver mere af chef og medarbejder. Som medarbejder skal man være godt forberedt til at forhandle, og som tillidsrepræsentant ændrer rollen sig fra forhandler til rådgiver”.
“Man siger, at kvinder ikke klarer sig lige så godt i lønforhandlinger. Vi undersøger jævnligt, hvordan det står til, og vi kan se, at de, der har lønsamtaler med deres chef, i gennemsnit har 1 procent højere løn, end de, der ikke har lønsamtaler. Når man ser nærmere på tallene, viser det sig, at det er kvinderne, der får 1 procent mere i løn. Hvorfor gør de det? Det ser ud til, at lønsamtaler er vigtigere for kvinder, fordi de får chancen for at vise, hvad de præsterer”.
Carsten Ortmann, tillidsrepræsentant i DR
“Vi forhandler selv en del af vores løn, og som TR så jeg gerne mere central styring. Vi har ikke løngennemsigtighed på AC-området på min arbejdsplads, og det er en af de ting, jeg arbejder på at få, for det vil gøre forhandlingerne nemmere at gennemskue. Jo mere man ved om, hvad de andre tjener, jo nemmere er det at håndtere individuelle lønforhandlinger. Når man ikke ved, hvad de andre tjener, fægter man lidt i blinde”.
Pauline Dich-Johansen, tillidsrepræsentant i Digitaliseringsstyrelsen
“Den individuelle del af lønnen er i dag for lille til, at man skal gøre så meget ud af det. Men jeg mener ikke, at løndannelsen i højere grad skal decentraliseres, for så er der grupper, der vil blive tabt. Jeg kan godt lide den solidaritet, der er i det nuværende system.
Henrik Tarp Vang, tillidsrepræsentant på Professionshøjskolen UCC
“Anders Bondo Christensen sagde det meget klart. Vi skal ikke slås om de små midler, der er. Men omvendt synes jeg ikke, det er vejen frem at sætte mere af til de individuelle forhandlinger. TR’ens rolle skal være at gøre medarbejderne mere synlige – det skal ikke være op til den enkelte eller til lederen. Vi kunne se fra erfaringerne i Sverige, at kvinderne var blevet mere synlige af de årlige lønsamtaler, og den synliggørelse skal vi som TR’er arbejde på”.
Peter Grods, næstformand for DM
“Hvis man overhovedet skal pege på fordele ved en højere grad af decentralisering af løndannelsen, så må det være, at man som medarbejder nok vil have en oplevelse af at komme tættere på forhandlingerne. Men skal det trækkes ned over alle arbejdspladser? Det tror jeg ikke”.
“Den svenske erfaring med, at når man forhandler selv, så får kvinderne mere i løn, kan jeg ikke genkende. På privatområdet i Danmark, hvor der i højere grad forhandles individuelt, er der en større uforklarlig lønforskel mellem mænd og kvinder end på det offentlige område”.
Ingrid Stage, formand for DM
“Spørgsmålet er, om der kommer mere løn til vores medlemmer, hvis lønnen i højere grad decentraliseres. Men der bliver jo næppe flere penge at kæmpe om”.
“Jeg tror ikke, DM’s eksistensberettigelse vil forsvinde, hvis løndannelsen bliver decentraliseret. Sådan er det ikke gået i Sverige. Man skal stadig klæde den enkelte og TR’erne på til at forhandle”.
Anders Hamming, formand for Sektoren for Forskning & Videregående uddannelse
“Nogle vil måske få mere i løn af decentraliseringen. Men kun hvis man tror, at ulighed skaber større produktivitet, er det vejen at gå”.
“Der er nogle, der har åbnet et bal, og vi går med til ballet. Det giver selvfølgelig en risiko for, at der er noget, vi ikke vil danse med på. Men jeg vurderer risikoen for, at vi får trukket noget ned over hovedet som større, hvis vi slet ikke er med”.
