Kritisk lønudvikling blandt forskere og undervisere
Undervisning og forskning som en lokkende karrierevej? Ikke hvis lønnen er et af konkurrenceparametrene, viser de nyeste løntal for universitetsområdet.
Mens universitetets lektorer og postdoc’er akkurat har holdt en uændret realløn det sidste år, har professorerne oplevet en egentlig reallønsnedgang.
Med en stigning på kun 0,8 procent kan professorerne nemlig ikke matche stigningen i forbrugerprisindekset, som er på 1,8 procent. Også fx special- og chefkonsulenter har oplevet en egentlig reallønsnedgang siden 2010. Det viser de nyeste løntal for universitetsansatte fra Personalestyrelsens lønoverblik.
Lønoverblikket viser også, at der i andre personalegrupper er pæne lønstigninger på mellem 2,4 og, i den helt tunge ende, 9,1 procent til institutlederne. Det er de administrative medarbejdere, der fortsat får pæne stigninger, ligesom de ph.d.-studerende kan glæde sig over ekstra 4,4 procent i løn siden sidste år, en udvikling, som skyldes, at de fortsat stiger på basislønskalaen.
Efter endog meget pæne lønreguleringer i forbindelse med overenskomstaftalen i 2008 slår effekten af finanskrisen og de deraf faldende lønninger i det private altså nu igennem med forsinkelse på universiteterne. Særligt beskæmmende er det imidlertid, at det er forskerne og underviserne, der bliver ramt. Det mener Leif Søndergaard, der er formand for 3.800 universitetslærere i DM.
“Hvis man som samfund virkelig vil satse på, at undervisning og forskning på vores universiteter skal være en attraktiv karrierevej for dygtige unge, så er lønudviklingen et alvorligt problem”, siger han.
“Universiteterne kan ikke lokke udlændinge til eller konkurrere med private virksomheder, hvis lønudviklingen er negativ. Det er ikke noget godt konkurrenceparameter, og særligt ikke, når lederne fortsat henter gedigne lønstigninger. At løngabet vokser imellem lederne og dem, der udfører universitetets hovedopgaver inden for forskning og undervisning, synes jeg, er meget problematisk”, forklarer Leif Søndergaard.
Selv om der ikke er megen optimisme at spore i den generelle økonomi, satser universitetslærernes formand på, at den kommende overenskomstaftale kun bliver toårig.
“Vi er godt klar over, at næste aftale formodentlig bliver mager. Derfor vil vi gerne forhandle om så kort en overenskomstperiode som muligt”, fastslår Leif Søndergaard.
