Mangel på arbejdskraft i fremtiden – realitet eller spøgelse?
Vi kommer til at mangle arbejdskraft om nogle år, fordi vi har fået for få børn og lever for længe. Det er det gennemgående synspunkt i den offentlige debat og grundlaget for væsentlige politiske beslutninger. Men flere tal peger i en anden retning.
Erasmus Montanus påstod, at jorden var rund. Det skulle han ikke have gjort. Næsten lige så risikabelt er det at hævde, at vi måske ikke kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden.
På kort sigt er problemet det modsatte. For de økonomiske vismænd skriver i deres nyeste rapport fra november i år, at ændringerne af efterlønnen betyder, at arbejdsløsheden vil vokse fra 2014, fordi arbejdsstyrken vil blive forøget.
Men på længere sigt skulle en større arbejdsstyrke give flere job, siger de, fordi det presser lønnen ned (Vismandsrapporten, november 2011, side 52):
“I modellerne vil et højere arbejdsudbud give sig udslag i et fald i reallønnen, hvorved afsætningspriserne reduceres, så eksporten øges, og importen sænkes. Derved øges produktion og beskæftigelse svarende til det højere arbejdsudbud”.
Det er altså lønpresset, der skal skaffe flere job. Men er det givet, at denne mekanisme vil virke? Det forudsætter i hvert fald, at efterspørgslen er høj i udlandet, og det forudsætter igen, at det går godt økonomisk. Og her er udsigterne p.t. ikke lovende. Men gavne betalingsbalancen over for udlandet vil det vel? Jo. Men her har vi p.t. ifølge vismændene det største overskud nogensinde. I år på 94 mia. kr. Og i deres prognose, som går til 2013, vil det stadig ligge historisk højt på 67 mia. kr.
Lønpresset vil måske give flere job i eksporten. Men lavere lønstigninger betyder lavere efterspørgsel herhjemme og dermed pres på de hjemlige job. Så på dette punkt peger mekanismen den gale vej.
På kort sigt er problemet det modsatte. For de økonomiske vismænd skriver i deres nyeste rapport fra november i år, at ændringerne af efterlønnen betyder, at arbejdsløsheden vil vokse fra 2014, fordi arbejdsstyrken vil blive forøget.
Men på længere sigt skulle en større arbejdsstyrke give flere job, siger de, fordi det presser lønnen ned (Vismandsrapporten, november 2011, side 52):
“I modellerne vil et højere arbejdsudbud give sig udslag i et fald i reallønnen, hvorved afsætningspriserne reduceres, så eksporten øges, og importen sænkes. Derved øges produktion og beskæftigelse svarende til det højere arbejdsudbud”.
Det er altså lønpresset, der skal skaffe flere job. Men er det givet, at denne mekanisme vil virke? Det forudsætter i hvert fald, at efterspørgslen er høj i udlandet, og det forudsætter igen, at det går godt økonomisk. Og her er udsigterne p.t. ikke lovende. Men gavne betalingsbalancen over for udlandet vil det vel? Jo. Men her har vi p.t. ifølge vismændene det største overskud nogensinde. I år på 94 mia. kr. Og i deres prognose, som går til 2013, vil det stadig ligge historisk højt på 67 mia. kr.
Lønpresset vil måske give flere job i eksporten. Men lavere lønstigninger betyder lavere efterspørgsel herhjemme og dermed pres på de hjemlige job. Så på dette punkt peger mekanismen den gale vej.
