Finanslov 2012: Nye vinde blev ramt af gammel talkrig
Ingen jubel og ingen sure miner. Universiteter og professionshøjskoler er noget skuffede over regeringens finanslovsudspil og har allerede blikket stift rettet mod de kommende år. Kan De Radikale levere varen?
Siden fik Morten Østergaard ved flere lejligheder formuleret sig på en uheldig måde om den nye regerings finanslovsforslag, der chokerede de studerende og gav mindelser om den talkrig, der under tidligere videnskabsminister Helge Sander var et tilbagevendende årligt ritual.
I første omgang præsenterede Morten Østergaard offentligheden for ekstra 300 mio. kroner til forskning – et “stort løft”, der, som det hed, betyder, at universiteterne undgår de store besparelser, som den forrige regering lagde op til.
De studerende var imidlertid langtfra overbeviste:
“Den her finanslov stemmer overhovedet ikke overens med de millioner, som regeringen har lovet at investere i uddannelse og forskning”, lød det fra de studerendes formand, Magnus Pedersen, få dage efter i dagbladet Information.
Ifølge de studerende er der nemlig et hul på 600 mio. kroner i forhold til året før. Og det vil gå ud over blandt andet undervisningen, mener de studerende, der peger på, at den nye minister viderefører den forrige regerings 2-pct.-besparelse på uddannelsestaxametre svarende til ca. 100 mio. kr.
Fra afvisning til indrømmelse
Men pengene bliver ført tilbage igen, lyder det fra ministeriet, der i første omgang ikke kunne genkende de studerendes tal. Alle tidligere besparelser på forskning og undervisning “var taget af bordet”, og kun administrative besparelser stod tilbage, fastholdt Morten Østergaard.
Et åbent samråd i Folketinget fik dog Morten Østergaard på andre tanker. Ifølge ministeriets egne tal viser det sig nu, at der samlet set kommer besparelser på det offentlige forskningsbudget for 419 mio. kroner i 2012.
Selvom han har beklaget nedskæringerne, har rektorformand Jens Oddershede under hele forløbet været moderat positiv over for “signalerne” i finansloven, og han ser særligt frem mod 2013-14. For ifølge De Radikales 2020-plan skal den offentlige forskning allerede i 2013 tilføres 1,5 mia. kr. sammenlignet med VK’s bebudede nedskæringer. Og herefter går det støt fremad med ekstra 1. mia. kr. om året indtil 2020, hvor uddannelse og forskning har 8 mia. kr. mere at gøre godt med sammenlignet med i dag.
På professionshøjskoleområdet er der til gengæld tale om “ægte” skuffelse over finanslovsforslaget.
“Vi var ikke forberedt på gaver, men er alligevel skuffede over, at der slet ikke er positive signaler til professionshøjskolerne”, siger rektorformand Erik Knudsen, der mener, at regeringen foreløbig ikke har tildelt professionshøjskolerne en central rolle i en national vækststrategi.
Han savner samtidig penge til den “massive efteruddannelse” af landets 60.000 lærere, som de radikales leder, Magrethe Vestager, tidligere har bebudet.
