Censorsystemet hiver op i blusen
Amerikanske studerende bruger i stigende grad nedringede bluser og tilbud om sex som pression for at få underviserne til at forbedre deres karakterer. I Danmark bremser eksamener med censur den udvikling.
En voluminøs barm i en nedringet bluse og våde dådyrøjne giver kvindelige studerende en fordel, når der skal uddeles karakterer. Sådanne historier og forestillinger florerer i massevis. Ikke mindst blandt misundelige mandlige studerende. Men i USA er der faktisk noget om snakken. Her er det et velkendt fænomen, at kvindelige studerende spiller på deres seksualitet og bruger den som et pres på underviserne for at forbedre karaktererne.
At nedringede bluser og tilbud om seksuelle ydelser til underviserne overhovedet kan lade sig gøre, har i høj grad noget at gøre med en udvikling, hvor flere og flere undervisere er midlertidigt ansat. Hvordan den udvikling hænger sammen, vender vi tilbage til om et øjeblik. I mellemtiden må vi slå fast, at vi i Danmark nu oplever en udvikling som på de amerikanske universiteter, hvor flere og flere undervisere ansættes på midlertidige kontrakter. Kan vi derfor nu frygte en lignende udvikling i Danmark som i USA, hvor stor barm og våde øjne kan få direkte indflydelse på karaktergivningen?
“Det tror jeg ikke. I Danmark er der krav om, at en stor del af eksamenerne skal være med censur. Derfor tvivler jeg meget på, at udseende og sexappeal skulle betyde noget for selve eksamensresultatet”, siger lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af DM’s hovedbestyrelse Leif Søndergaard.
Han har siddet med ved talrige eksamener og har aldrig hørt om eksempler på, at danske undervisere har følt sig påvirket af elevernes seksualitet ved eksamener i en grad, så det har haft direkte indflydelse på karaktergivningen.
“Censorsystemet i Danmark tager højde for, at der ved langt de fleste eksamener ikke kun er én person som i USA, men flere, der vurderer den studerendes præstation. Desuden har vi i langt højere grad skriftlige eksamener end i USA, og der er det jo slet ikke muligt at gennemføre noget sådant”, siger Leif Søndergaard.
Seksuelle ydelser
I kronikken “Kavalergang og karakterer” fortæller lektor Claus Elholm Andersen om sine erfaringer som underviser på bl.a. UCLA og universiteter i Minnesota og Texas. Her florerer historier blandt kolleger om, hvordan især kvindelige studerende opsøger underviserne og lægger pres på dem, hvis deres karakterer ikke er gode nok. Det kan være med nedringede bluser og tilbud om seksuelle ydelser eller ved at bryde grædende sammen.
I USA er det blevet lettere for de studerende at forhandle sig frem til bedre karakterer på denne vis, fordi det stigende antal midlertidigt ansatte undervisere er afhængige af elevernes evalueringer, beskriver Claus Elholm Andersen. Evalueringerne fra eleverne skal nemlig helst være gode, hvis underviseren vil have en kontraktforlængelse. I Danmark er der som sagt ligeledes en stigende tendens til ansættelser af midlertidige undervisere på kortere kontraktforløb. Og herhjemme har der også floreret historier om, hvordan udseendet kan spille en afgørende rolle ved eksamener. Således har eksempelvis lektor og sprog- og kommunikationsforsker på Københavns Universitet Klaus Kjøller tidligere påpeget, hvordan det betaler sig at have en “god røv” til eksamen og vise den frem ved eksamensbordet, hvis man som elev vil optimere chancerne for at få en god karakter. Disse udtalelser bragte ham for alvor i mediernes søgelys tilbage i 2007 og endte med en kollegial samtale med universitetets rektor. Leif Søndergaard har dog aldrig hørt om eksempler på, at undervisere på danske universiteter har følt sig presset af nogle studiner, som var udfordrende klædt på til eksamener.
“Jeg tror faktisk også, det ligger langt fra den danske mentalitet at tænke i de baner. I USA er der en langt mere ekstrem og konkurrencepræget mentalitet i samfundet, således også på universiteterne, som åbner for alle mulige skumle metoder, og som giver spidse albuer”, siger Leif Søndergaard.
Han understreger desuden, at han heller ikke har hørt om danske undervisere, der bliver evalueret på, hvilke karakterer de giver. Men der kan være et vist pres på underviserne for at få de enkelte studerende igennem. Det drejer sig dog ikke så meget om et pres på den enkelte underviser, men mere om selve eksamensformen og den overordnede sværhedsgrad af spørgsmålene. Det er dog oftest de fastansatte, som står for eksamenerne, for en stor gruppe af de midlertidigt ansatte undervisningsassistenter må ikke eksaminere, pointerer Leif Søndergaard.
