S-R-SF’s miljømål: Stort potentiale, men svære betingelser
Regeringens ambitioner på miljøområdet er kolossale. Men træerne vokser ikke ind i himlen, viser den seneste udmelding fra miljøminister Ida Auken (SF).
Ida Auken (SF) blev klappet ind, da hun overtog nøglerne til sin onkel, Svend Aukens, gamle ministerium. Og med god grund. Ida Auken har vist, at hun er indstillet på at kæmpe for miljøet – og dermed også for ministeriet og dets medarbejdere.
S-R-SF’s målsætninger på miljøområdet er betydelige og skal føre til en storstilet grøn omstilling, som skal gøre Danmark til “demonstrationsland” for den øvrige verden. Miljøfolk, landmænd og greentech-virksomheder venter i spænding på at se, hvordan den grønne omstilling bliver implementeret i praksis.
At S-R-SF i regeringsgrundlaget peger på to alvorlige globale kriser, den økonomiske og klima-/miljøkrisen, og at en del af løsningen består i at håndtere de to kriser i forening, er slet ikke så tosset, mener professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimakommissionen Katherine Richardson.
"Et af de få områder, der har holdt skansen under den globale krise, er den vedvarende energisektor, der er vokset med 7-8 pct. igennem hele krisen. Næsten 13 pct. af vores eksportportefølje ligger i grøn teknologi og energieffektiviseringer. Men i virkeligheden er hele diskussionen om energi en lille del af et større spørgsmål, som handler om, at vi i fremtiden ikke skal konkurrere på lønninger, men om prisen på råvarer som fx vand og fosfor. Det kommer til at ramme alle sektorer, og hvis vi er foran på dagsordnen, kan det komme alle erhvervsområder og hele samfundet til nytte”, siger hun.
Mere end vindmøller
Den grønne omstilling handler med andre ord ikke blot om at udfase brugen af fossile brændstoffer i energisektoren og opsætte et vist antal vindmøller og så i øvrigt via kommunerne sikre, at varmeforsyningen indrettes derefter. Det handler også om de 9-10 mia. mennesker, vi ifølge FN skal brødføde i 2050.
“Her er et godt eksempel brugen af fosfor i landbruget. Vi ved, at fosfor er en begrænset fossil ressource, og at vores forbrug topper inden for de næste 100 år. I modsætning til de fossile energikilder er der ingen erstatningsmulighed for fosfor. Fortsat vækst i samfundet kræver simpelthen, at vi bliver langt mere effektive i vores anvendelse af næringssalte i landbruget, også i det danske landbrug, som i forvejen er meget ressourcebevidst sammenlignet med andre landes landbrug. En måde at gøre det på er ved at se meget mere lokalt på jordbundsforholdene og give de enkelte jorde mere præcise doseringer af fosfor og kvælstof end i dag. Der skal en masse biologer og mikrobiologer på banen, så vi kan få kortlagt jordbundsforholdene over hele Danmark”, lyder det fra Katherine Richardson.
Ida Auken gennemfører VK-politik
Et vigtigt instrument i nedbringelsen af landbrugets udledning af kvælstof og fosfor er de 23 såkaldte vandplaner, som den forrige regering udarbejdede, med henblik på at sikre at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv.
I den første version af planerne skulle udvaskningen af kvælstof nedbringes med 19.000 ton inden 2015, men sidste år valgte daværende miljøminister Karen Ellemann (V) at udskyde 10.000 ton af reduktionen 12 år til 2027. Udsættelsen stod i kontrast til meldinger fra en række eksperter, blandt andre professor Stiig Markager og forskningschef Bo Riemann ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der pegede på, at der ifølge DMU’s beregninger var behov for en reduktion på omkring 30.000 ton – svarende til cirka en halvering af den nuværende udledning.
Selvom Ida Auken dengang var stærkt kritisk over for udsættelsen, opgav hun som miljøminister for to uger siden at tilbagerulle Karen Ellemanns udsættelse. Ifølge hendes pressechef er det uvist, hvornår de resterende 10.000 ton bliver indfaset. Spørgsmålet skal behandles i den landbrugskommission, regeringen agter at nedsætte.
Stor opgave uanset
Vandplanerne har været i høring det seneste år, og Danmark er under hårdt pres fra EU for hurtigt at vedtage dem. De fleste er dog enige om, at selv med de slappere krav til kvælstofudledning bliver vandplanerne stadigvæk en stor mundfuld. Som natur- og miljøchef i Holstebro Kommune Flemming Sørensen siger:
“Det her er stort. Og det bliver ganske vanskeligt at nå målene inden 2015, som er deadline for implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Tænk på, at man faktisk har prøvet at nå det samme mål i de sidste 15-20 år via tidligere vandplaner”.
Udfordringerne gælder ikke mindst de 7.300 km vandløb, som kommunerne ifølge planerne skal bringe tilbage til “god økologisk tilstand”, som det hedder i EU-terminologi.
Flemming Sørensen regner med, at der venter hans medarbejdere en stor opgave.
“Noget kan vi selv klare, måske skal vi også ansætte nogle folk, og en del vil blive lagt i hænderne på private. Det er især biologer og ingeniører, vi skal bruge til konkrete naturgenopretningsprojekter”.
Det er fortsat uafklaret, hvor mange penge der bliver sat af til opgaven – eller for den sags skyld: Hvor meget det koster at implementere planerne.
S-R-SF’s målsætninger på miljøområdet er betydelige og skal føre til en storstilet grøn omstilling, som skal gøre Danmark til “demonstrationsland” for den øvrige verden. Miljøfolk, landmænd og greentech-virksomheder venter i spænding på at se, hvordan den grønne omstilling bliver implementeret i praksis.
At S-R-SF i regeringsgrundlaget peger på to alvorlige globale kriser, den økonomiske og klima-/miljøkrisen, og at en del af løsningen består i at håndtere de to kriser i forening, er slet ikke så tosset, mener professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimakommissionen Katherine Richardson.
"Et af de få områder, der har holdt skansen under den globale krise, er den vedvarende energisektor, der er vokset med 7-8 pct. igennem hele krisen. Næsten 13 pct. af vores eksportportefølje ligger i grøn teknologi og energieffektiviseringer. Men i virkeligheden er hele diskussionen om energi en lille del af et større spørgsmål, som handler om, at vi i fremtiden ikke skal konkurrere på lønninger, men om prisen på råvarer som fx vand og fosfor. Det kommer til at ramme alle sektorer, og hvis vi er foran på dagsordnen, kan det komme alle erhvervsområder og hele samfundet til nytte”, siger hun.
Mere end vindmøller
Den grønne omstilling handler med andre ord ikke blot om at udfase brugen af fossile brændstoffer i energisektoren og opsætte et vist antal vindmøller og så i øvrigt via kommunerne sikre, at varmeforsyningen indrettes derefter. Det handler også om de 9-10 mia. mennesker, vi ifølge FN skal brødføde i 2050.
“Her er et godt eksempel brugen af fosfor i landbruget. Vi ved, at fosfor er en begrænset fossil ressource, og at vores forbrug topper inden for de næste 100 år. I modsætning til de fossile energikilder er der ingen erstatningsmulighed for fosfor. Fortsat vækst i samfundet kræver simpelthen, at vi bliver langt mere effektive i vores anvendelse af næringssalte i landbruget, også i det danske landbrug, som i forvejen er meget ressourcebevidst sammenlignet med andre landes landbrug. En måde at gøre det på er ved at se meget mere lokalt på jordbundsforholdene og give de enkelte jorde mere præcise doseringer af fosfor og kvælstof end i dag. Der skal en masse biologer og mikrobiologer på banen, så vi kan få kortlagt jordbundsforholdene over hele Danmark”, lyder det fra Katherine Richardson.
Ida Auken gennemfører VK-politik
Et vigtigt instrument i nedbringelsen af landbrugets udledning af kvælstof og fosfor er de 23 såkaldte vandplaner, som den forrige regering udarbejdede, med henblik på at sikre at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv.
I den første version af planerne skulle udvaskningen af kvælstof nedbringes med 19.000 ton inden 2015, men sidste år valgte daværende miljøminister Karen Ellemann (V) at udskyde 10.000 ton af reduktionen 12 år til 2027. Udsættelsen stod i kontrast til meldinger fra en række eksperter, blandt andre professor Stiig Markager og forskningschef Bo Riemann ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der pegede på, at der ifølge DMU’s beregninger var behov for en reduktion på omkring 30.000 ton – svarende til cirka en halvering af den nuværende udledning.
Selvom Ida Auken dengang var stærkt kritisk over for udsættelsen, opgav hun som miljøminister for to uger siden at tilbagerulle Karen Ellemanns udsættelse. Ifølge hendes pressechef er det uvist, hvornår de resterende 10.000 ton bliver indfaset. Spørgsmålet skal behandles i den landbrugskommission, regeringen agter at nedsætte.
Stor opgave uanset
Vandplanerne har været i høring det seneste år, og Danmark er under hårdt pres fra EU for hurtigt at vedtage dem. De fleste er dog enige om, at selv med de slappere krav til kvælstofudledning bliver vandplanerne stadigvæk en stor mundfuld. Som natur- og miljøchef i Holstebro Kommune Flemming Sørensen siger:
“Det her er stort. Og det bliver ganske vanskeligt at nå målene inden 2015, som er deadline for implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Tænk på, at man faktisk har prøvet at nå det samme mål i de sidste 15-20 år via tidligere vandplaner”.
Udfordringerne gælder ikke mindst de 7.300 km vandløb, som kommunerne ifølge planerne skal bringe tilbage til “god økologisk tilstand”, som det hedder i EU-terminologi.
Flemming Sørensen regner med, at der venter hans medarbejdere en stor opgave.
“Noget kan vi selv klare, måske skal vi også ansætte nogle folk, og en del vil blive lagt i hænderne på private. Det er især biologer og ingeniører, vi skal bruge til konkrete naturgenopretningsprojekter”.
Det er fortsat uafklaret, hvor mange penge der bliver sat af til opgaven – eller for den sags skyld: Hvor meget det koster at implementere planerne.
