Hold på vandet
Fra trussel til mulighed. I Region Midtjylland forsøger de at gøre klimatilpasning til en vindersag. Målet er et nyt eksporteventyr.
Vi skriver 2009. Region Midtjylland er på daværende tidspunkt med i et EU-projekt, hvor 16 partnere fra Tyskland, Holland, Belgien og Danmark er ved at undersøge klimaændringernes påvirkning af grundvand. Projektet skal afdække de tilpasninger, som de ændrede nedbørsmængders påvirkning af grundvandet nødvendiggør.
Selvom det måske ikke lyder sådan, er klimatilpasning på dette tidspunkt fortsat forholdsvis ukendt territorium og ikke et emne, der ligger særlig højt på den politiske dagsorden. Og projektet rejser efterhånden nogle principielle spørgsmål.
“Vi kunne se, at der var nogle samfundsmæssige udfordringer med klimatilpasning i Danmark. For hvad var det egentlig præcis, vi skulle tilpasse os? Det var lidt uklart”, siger geolog Rolf Johnsen, der var blandt dem, der begyndte at stille spørgsmål.
Samtaler med kolleger førte til idéen om, at der må være et udviklingspotentiale i klimatilpasning. Ja, endda et erhvervspotentiale. For det er jo ikke kun Midtjylland, der skal tilpasse. Det skal resten af verden også. Men først skulle det identificeres, hvad udfordringen bestod i.
“Den tidligere regering havde en klimatilpasningsstrategi, som ikke var særlig detaljeret. Så vi gik i gang med at identificere fem områder – herunder overfladevand, grundvandsbeskyttelse, det åbne land og fysisk planlægning”, fortæller Rolf Johnsen. “Opgaver, som geologer, biologer, geografer, arkitekter, ingeniører og sågar landmænd må arbejde sammen om”.
Løsningen er ikke store kloakker
Havde man på forhånd troet, at klimatilpasning mest handler om dimensionering af kloakker, så tog man fejl, fortæller han. Faktisk bør det handle så lidt som muligt om kloakker.
“Der var en sætning, vi begyndte at bruge rigtig meget: Hold på vandet. Når der kommer de her pludselige regnskyl, og det sker i det åbne land, så vil vandløbet ofte være den naturlige vandleder ud mod det åbne hav, og ofte vil byerne ligge undervejs ud mod åbningen i fjorden. Så jo mere man kan holde på vandet opstrøms, des færre problemer får man. Så en del af løsningerne kan være at have arealer i landområderne, der kan fungere som oversvømmelsesbuffere og optage vandet”.
I byerne gælder det tilsvarende om at holde på vandet så længe som muligt for at undgå overbelastning af kloaknettet. Faktisk skal man i byerne passe på med at fokusere for meget på kloakker, siger Rolf Johnsen.
“Løsningen ligger ikke i at lave større kloakker, som mange tror. Man skal tænke mere intelligent end det. Det handler om at få vand op på overfladen. Det er måske ikke så tosset, at vandet ligger på Lyngbymotorvejen, for det havde da været langt værre, hvis det var røget ud i husene. Så det at samle vandet, hvor det gør mindst skade, skal være en del af tænkningen. At en vej kan bruges som vandløb i ekstreme situationer, er da smart. Det kan være svært at se for lokalbefolkningen, når det ligger der, men det er faktisk smart”.
Tværfaglighed er alfa og omega
De spæde tanker om at vende klimatruslen til en mulighed var på dette tidspunkt forvandlet til et stort projekt med ambitioner om at skabe nye indsigter, der kunne bruges i hele landet. Regionens geologer, biologer og innovationsfolk samarbejdede med kommunale miljø- og planlægningsfolk, rådgivende ingeniører, landbrug og en lang række offentlige forskningsinstitutioner. Samarbejdet kom i sig selv til at repræsentere en af projektets væsentligste pointer.
“Vi fandt simpelthen ud af, at det allervigtigste i det her arbejde er tværfagligheden. For hvis den ikke fungerer, så finder man heller ikke de gode løsninger”.
“Det gode eksempel er at få alle i nationale, regionale og lokale forvaltninger til at tænke i at holde vandet tilbage og udnytte det til rekreative formål. Måske er der et industriområde, der har lavet en belægning, der betyder, at man skiller sig hurtigt af med vandet. Det betyder så, at du nedstrøms risikerer oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Er løsningen så her at lave et bassin, der sikrer, at det ikke kommer derned i ekstreme situationer? Allerede her skulle du jo have haft nogle planlægningsfolk, der fra starten skulle have sagt, at det ikke nytter noget at skille sig af med vandet så hurtigt opstrøms. Og dyr og planter i vandløbet bliver påvirket af det hele, fordi det er deres vandløb, der modtager store mængder vand af en varierende kvalitet, og nedstrøms har du grundejere, der bliver oversvømmet. Så i denne situation skal man analysere hele oplandet. Og nu begynder det for alvor at blive spændende, for de store vandløbssystemer går jo på tværs af kommunegrænser. I Gudenåen vil du måske se grødeskæring i én kommune, som hurtigt leder vandet videre til en anden kommune og skaber problemer der”, fortæller Rolf Johnsen.
Lokale forskelle overrasker
Hans pointe er, at det handler om helheder og sammenhænge. Sammenhængen mellem overfladevand og grundvand, mellem by og land og på tværs af kommunegrænser – og om tværgående koordinering mellem alle delelementerne.
En anden lære fra projektet er desuden, at klimatilpasningen nødvendigvis må tilrettelægges meget lokalt.
“Vi vidste ikke, hvordan de ændrede klimaforhold ville påvirke de forurenede grunde, vi har i dag. Derfor undersøgte vi to forskellige lossepladser. Og resultaterne viser, at man ikke entydigt kan sige, at den øgede nedbør betyder en større udvaskning mod grundvandet”.
Ved Eskelund i Aarhus, hvor mere end 2 millioner kubikmeter affald er deponeret direkte oven over et grundvandsmagasin, der forsyner det lokale vandværk, opdagede regionens teknikere, at der var en større udvaskning mod grundvandet. Imidlertid viste det sig ikke at være et problem, fordi der var en strømning væk fra vandværket. På en anden losseplads, Hørløkke ved Vojens, kunne man imidlertid konstatere en stigende grundvandsstand og større udvaskning til et nærliggende vandløb, som ikke tidligere var blevet påvirket.
“Vores tese var, at mere regn giver større udvaskning til jordbunden, og den holder nok stadigvæk, men det overraskede os, at forholdene var så forskellige, at man ikke kunne beskrive et fælles billede. Det fortæller jo virkelig noget om, at der er et behov for at kende de eksakte lokale forhold”, siger Rolf Johnsen om undersøgelserne, der blandt andet blev foretaget ved hjælp af avancerede simuleringer af forureningsspredningen.
Ambitionen er at gøre en dyd ud af nødvendigheden. For Region Midtjylland ser – ligesom den nye regering – store perspektiver i at kombinere behovet for klimaløsninger med nye udviklingsmuligheder for erhvervslivet.
“Dansk Industri finder det, vi laver, meget interessant, for der er et globalt marked. Vi er jo ikke det eneste land, der bliver udfordret på vand. Vi har en god tradition for at beskytte natur og grundvand, og den tradition skal kobles på klimatilpasning. Hvis vi i regionen begynder at efterspørge produkter, som er klimatilpasningsvenlige, ja, så begynder virksomhederne i regionen at lave produkter, der besvarer det spørgsmål. Det har vi ikke gjort i stor stil endnu, men det bliver næste skridt. Arbejdet har indtil videre handlet om at skabe opmærksomhed om nødvendigheden og mulighederne i klimatilpasning”.
Selvom det måske ikke lyder sådan, er klimatilpasning på dette tidspunkt fortsat forholdsvis ukendt territorium og ikke et emne, der ligger særlig højt på den politiske dagsorden. Og projektet rejser efterhånden nogle principielle spørgsmål.
“Vi kunne se, at der var nogle samfundsmæssige udfordringer med klimatilpasning i Danmark. For hvad var det egentlig præcis, vi skulle tilpasse os? Det var lidt uklart”, siger geolog Rolf Johnsen, der var blandt dem, der begyndte at stille spørgsmål.
Samtaler med kolleger førte til idéen om, at der må være et udviklingspotentiale i klimatilpasning. Ja, endda et erhvervspotentiale. For det er jo ikke kun Midtjylland, der skal tilpasse. Det skal resten af verden også. Men først skulle det identificeres, hvad udfordringen bestod i.
“Den tidligere regering havde en klimatilpasningsstrategi, som ikke var særlig detaljeret. Så vi gik i gang med at identificere fem områder – herunder overfladevand, grundvandsbeskyttelse, det åbne land og fysisk planlægning”, fortæller Rolf Johnsen. “Opgaver, som geologer, biologer, geografer, arkitekter, ingeniører og sågar landmænd må arbejde sammen om”.
Løsningen er ikke store kloakker
Havde man på forhånd troet, at klimatilpasning mest handler om dimensionering af kloakker, så tog man fejl, fortæller han. Faktisk bør det handle så lidt som muligt om kloakker.
“Der var en sætning, vi begyndte at bruge rigtig meget: Hold på vandet. Når der kommer de her pludselige regnskyl, og det sker i det åbne land, så vil vandløbet ofte være den naturlige vandleder ud mod det åbne hav, og ofte vil byerne ligge undervejs ud mod åbningen i fjorden. Så jo mere man kan holde på vandet opstrøms, des færre problemer får man. Så en del af løsningerne kan være at have arealer i landområderne, der kan fungere som oversvømmelsesbuffere og optage vandet”.
I byerne gælder det tilsvarende om at holde på vandet så længe som muligt for at undgå overbelastning af kloaknettet. Faktisk skal man i byerne passe på med at fokusere for meget på kloakker, siger Rolf Johnsen.
“Løsningen ligger ikke i at lave større kloakker, som mange tror. Man skal tænke mere intelligent end det. Det handler om at få vand op på overfladen. Det er måske ikke så tosset, at vandet ligger på Lyngbymotorvejen, for det havde da været langt værre, hvis det var røget ud i husene. Så det at samle vandet, hvor det gør mindst skade, skal være en del af tænkningen. At en vej kan bruges som vandløb i ekstreme situationer, er da smart. Det kan være svært at se for lokalbefolkningen, når det ligger der, men det er faktisk smart”.
Tværfaglighed er alfa og omega
De spæde tanker om at vende klimatruslen til en mulighed var på dette tidspunkt forvandlet til et stort projekt med ambitioner om at skabe nye indsigter, der kunne bruges i hele landet. Regionens geologer, biologer og innovationsfolk samarbejdede med kommunale miljø- og planlægningsfolk, rådgivende ingeniører, landbrug og en lang række offentlige forskningsinstitutioner. Samarbejdet kom i sig selv til at repræsentere en af projektets væsentligste pointer.
“Vi fandt simpelthen ud af, at det allervigtigste i det her arbejde er tværfagligheden. For hvis den ikke fungerer, så finder man heller ikke de gode løsninger”.
“Det gode eksempel er at få alle i nationale, regionale og lokale forvaltninger til at tænke i at holde vandet tilbage og udnytte det til rekreative formål. Måske er der et industriområde, der har lavet en belægning, der betyder, at man skiller sig hurtigt af med vandet. Det betyder så, at du nedstrøms risikerer oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Er løsningen så her at lave et bassin, der sikrer, at det ikke kommer derned i ekstreme situationer? Allerede her skulle du jo have haft nogle planlægningsfolk, der fra starten skulle have sagt, at det ikke nytter noget at skille sig af med vandet så hurtigt opstrøms. Og dyr og planter i vandløbet bliver påvirket af det hele, fordi det er deres vandløb, der modtager store mængder vand af en varierende kvalitet, og nedstrøms har du grundejere, der bliver oversvømmet. Så i denne situation skal man analysere hele oplandet. Og nu begynder det for alvor at blive spændende, for de store vandløbssystemer går jo på tværs af kommunegrænser. I Gudenåen vil du måske se grødeskæring i én kommune, som hurtigt leder vandet videre til en anden kommune og skaber problemer der”, fortæller Rolf Johnsen.
Lokale forskelle overrasker
Hans pointe er, at det handler om helheder og sammenhænge. Sammenhængen mellem overfladevand og grundvand, mellem by og land og på tværs af kommunegrænser – og om tværgående koordinering mellem alle delelementerne.
En anden lære fra projektet er desuden, at klimatilpasningen nødvendigvis må tilrettelægges meget lokalt.
“Vi vidste ikke, hvordan de ændrede klimaforhold ville påvirke de forurenede grunde, vi har i dag. Derfor undersøgte vi to forskellige lossepladser. Og resultaterne viser, at man ikke entydigt kan sige, at den øgede nedbør betyder en større udvaskning mod grundvandet”.
Ved Eskelund i Aarhus, hvor mere end 2 millioner kubikmeter affald er deponeret direkte oven over et grundvandsmagasin, der forsyner det lokale vandværk, opdagede regionens teknikere, at der var en større udvaskning mod grundvandet. Imidlertid viste det sig ikke at være et problem, fordi der var en strømning væk fra vandværket. På en anden losseplads, Hørløkke ved Vojens, kunne man imidlertid konstatere en stigende grundvandsstand og større udvaskning til et nærliggende vandløb, som ikke tidligere var blevet påvirket.
“Vores tese var, at mere regn giver større udvaskning til jordbunden, og den holder nok stadigvæk, men det overraskede os, at forholdene var så forskellige, at man ikke kunne beskrive et fælles billede. Det fortæller jo virkelig noget om, at der er et behov for at kende de eksakte lokale forhold”, siger Rolf Johnsen om undersøgelserne, der blandt andet blev foretaget ved hjælp af avancerede simuleringer af forureningsspredningen.
Ambitionen er at gøre en dyd ud af nødvendigheden. For Region Midtjylland ser – ligesom den nye regering – store perspektiver i at kombinere behovet for klimaløsninger med nye udviklingsmuligheder for erhvervslivet.
“Dansk Industri finder det, vi laver, meget interessant, for der er et globalt marked. Vi er jo ikke det eneste land, der bliver udfordret på vand. Vi har en god tradition for at beskytte natur og grundvand, og den tradition skal kobles på klimatilpasning. Hvis vi i regionen begynder at efterspørge produkter, som er klimatilpasningsvenlige, ja, så begynder virksomhederne i regionen at lave produkter, der besvarer det spørgsmål. Det har vi ikke gjort i stor stil endnu, men det bliver næste skridt. Arbejdet har indtil videre handlet om at skabe opmærksomhed om nødvendigheden og mulighederne i klimatilpasning”.
