Akademikere vil ikke arbejde længere
Regeringen vil ved de forestående trepartsforhandlinger stille krav om, at danskerne arbejder mere og i længere tid, end de gør i dag. Akademikerne er dog ikke parate til at arbejde mere, men kræver derimod flere job, mere efteruddannelse og et nyt aktiveringssystem.
Fire milliarder kroner. Så meget vil regeringen skrabe sammen ved de kommende trepartsforhandlinger, der starter efter nytår. Men hvordan regeringen vil løse den stigende ledighed og faldende konkurrenceevne, er der dog ikke udmeldt konkrete løsninger på. Derfor står Danmarks fremtidige jobmarked og konkurrencesituation fortsat hen i det uvisse. Det står dog klart, at danskerne skal arbejde mere og i længere tid. Men akademikerne er ikke parate til at arbejde mere, for de arbejder allerede meget. Derimod har en række fagforeninger udformet en længere ønskeliste, som vil blive lagt på bordet, når forhandlingerne starter efter nytår.
For akademikerne står ændringer af genoptjeningskravet til dagpenge, skabelsen af flere job og et nyt aktiveringssystem som krav, der meget gerne skulle indfris, fortæller formand i AC Erik Jylling.
“Vi skal skabe nye job for vores unge – især i den private sektor, hvor der stadig kommer alt for få akademikere i arbejde sammenlignet med vores nabolande. Og så skal vi have indrettet et aktiveringssystem, der bliver mere individualiseret og tager hensyn til den enkelte i stedet for at være den massegryde af meningsløs aktivering og spild af penge, som vi har set de seneste år”.
Ifølge formand i DM Ingrid Stage handler det først og fremmest om nu, at regeringen får skrevet et kommissorium, der kan skabe klarhed over, hvad den præcist vil.
“Regeringen forventer, at arbejdsmarkedets parter skal finde fire milliarder kroner, men det har de akademiske organisationer, og da slet ikke DM, aldrig lovet, at vi vil. Vi har ikke sagt ja til at arbejde mere, da vores medlemmer allerede arbejder rigtigt meget. Hvis vi skal finde de penge, skal medlemmerne have noget ud af det, ellers er der ingen grund til at indgå i positiv dialog”, siger Ingrid Stage.
Store forandringer
Regeringens mål med en kommende trepartsaftale er at skaffe 20.000 ekstra i arbejde frem mod år 2020. Det vil give besparelser på overførselsindkomster og flere skatteindtægter og således ifølge regeringen forbedre statskassen med fire milliarder kroner om året. Men på trods af at det på nuværende tidspunkt står uklart, hvor meget mere og længere danskerne skal arbejde, og hvor mange midler der vil blive sat af til eksempelvis efteruddannelse, så forventer Erik Jylling store forandringer på netop de områder, som akademikerne ønsker.
“Om vi ligefrem kan komme igennem med at tage hele systemet væk fra kommunerne, må blive et forhandlingsspørgsmål. Men min fornemmelse er, at den nye regering vil nedtone det aktiveringscirkus, vi ser i dag, og gøre det på en anden måde. Det i sig selv vil give et provenu til statskassen, da systemet bruger rigtig mange penge på at opretholde dette cirkus”, siger Erik Jylling.
FTF og AC enige
De synspunkter bakkes op af hovedorganisationen FTF, hvor man også efterlyser et kommissorium fra regeringen om trepartsforhandlingerne. For FTF er især organisering af beskæftigelsen og ændringer i dagpengene, når det gælder genoptjeningsperioden og efter- og videreuddannelse, centrale ønsker. De skal opfyldes, hvis regeringen vil have danskerne til at arbejde mere og i længere tid, fortæller formand for de 450.000 private og offentligt ansatte i FTF Bente Sorgenfrey.
“Regeringen skal blive mere klar i mælet om, hvad den egentlig vil. Vi skal udvide arbejdsstyrken med 20.000 personer. Men vi ved også, at hvis der skal ske ændringer på de områder, vi ønsker, så må vi selv komme med nogle penge til forhandlingerne”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF og AC-organisationerne har stort set samme opfattelse af, hvilke håndtag der kan skrues på, hvis målsætningen om 20.000 flere i arbejde skal indfris. Det kan ske ved, at flere deltidsansatte bliver fuldtidsansatte, og ved at sygefraværet bringes ned. Så skal arbejdslivet desuden tilrettelægges bedre, så arbejds- og familieliv hænger bedre sammen. Og aktiveringsindsatsen skal væk fra jobcentrene.
“A-kasserne skal have ansvaret for de første seks måneder af ledighedsperioden. Jobcentrenes varetagelse af indsatsen har ikke fungeret. Ved at fjerne kontrol og afbureaukratisere får man en stor pose penge, som ellers er sat af til disse funktioner i beskæftigelsessystemet i dag”, siger Bente Sorgenfrey.
Mere tryghed
DM’s formand peger desuden på, at beskæringen af fradraget for fagforeningskontingentet bør trækkes tilbage, da det var og er et direkte angreb på fagbevægelsen. Desuden forventer Ingrid Stage, at dimittendledigheden tages alvorligt, hvis regeringens udtalelser om, at Danmark skal have flere højtuddannede, og at vi skal leve af innovation i fremtiden, skal stå til troende. Desuden forventer hun en forbedret indsats på arbejdsmiljøet. Når forkortelsen af dagpengeperioden samtidig ikke rulles tilbage, så må fagforeningerne kunne forvente at få noget igen.
“Nogle af disse områder skal forhandles på plads under trepartsforhandlingerne, og andet under overenskomstforhandlingerne. Sidst der var trepartsforhandlinger, var der penge. Denne gang skal vi hjælpe med at finde penge. Men vi skal altså varetage vores medlemmers interesser, ikke regeringens. Det er dog positivt, at regeringen vil tale med os, og det er vi da klar til”, siger Ingrid Stage og peger på, at større tryghed er et stort, udtalt ønske.
“Mange medlemmer siger til os, at vi nu især skal satse på at sikre større tryghed i ansættelsen frem for at stille udgiftskrævende krav. Det gælder især ansatte i kommunerne, og det gælder for de unge, som har uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det vil jeg faktisk tro, at denne regering har sans for at lytte til”, siger Ingrid Stage.
For akademikerne står ændringer af genoptjeningskravet til dagpenge, skabelsen af flere job og et nyt aktiveringssystem som krav, der meget gerne skulle indfris, fortæller formand i AC Erik Jylling.
“Vi skal skabe nye job for vores unge – især i den private sektor, hvor der stadig kommer alt for få akademikere i arbejde sammenlignet med vores nabolande. Og så skal vi have indrettet et aktiveringssystem, der bliver mere individualiseret og tager hensyn til den enkelte i stedet for at være den massegryde af meningsløs aktivering og spild af penge, som vi har set de seneste år”.
Ifølge formand i DM Ingrid Stage handler det først og fremmest om nu, at regeringen får skrevet et kommissorium, der kan skabe klarhed over, hvad den præcist vil.
“Regeringen forventer, at arbejdsmarkedets parter skal finde fire milliarder kroner, men det har de akademiske organisationer, og da slet ikke DM, aldrig lovet, at vi vil. Vi har ikke sagt ja til at arbejde mere, da vores medlemmer allerede arbejder rigtigt meget. Hvis vi skal finde de penge, skal medlemmerne have noget ud af det, ellers er der ingen grund til at indgå i positiv dialog”, siger Ingrid Stage.
Store forandringer
Regeringens mål med en kommende trepartsaftale er at skaffe 20.000 ekstra i arbejde frem mod år 2020. Det vil give besparelser på overførselsindkomster og flere skatteindtægter og således ifølge regeringen forbedre statskassen med fire milliarder kroner om året. Men på trods af at det på nuværende tidspunkt står uklart, hvor meget mere og længere danskerne skal arbejde, og hvor mange midler der vil blive sat af til eksempelvis efteruddannelse, så forventer Erik Jylling store forandringer på netop de områder, som akademikerne ønsker.
“Om vi ligefrem kan komme igennem med at tage hele systemet væk fra kommunerne, må blive et forhandlingsspørgsmål. Men min fornemmelse er, at den nye regering vil nedtone det aktiveringscirkus, vi ser i dag, og gøre det på en anden måde. Det i sig selv vil give et provenu til statskassen, da systemet bruger rigtig mange penge på at opretholde dette cirkus”, siger Erik Jylling.
FTF og AC enige
De synspunkter bakkes op af hovedorganisationen FTF, hvor man også efterlyser et kommissorium fra regeringen om trepartsforhandlingerne. For FTF er især organisering af beskæftigelsen og ændringer i dagpengene, når det gælder genoptjeningsperioden og efter- og videreuddannelse, centrale ønsker. De skal opfyldes, hvis regeringen vil have danskerne til at arbejde mere og i længere tid, fortæller formand for de 450.000 private og offentligt ansatte i FTF Bente Sorgenfrey.
“Regeringen skal blive mere klar i mælet om, hvad den egentlig vil. Vi skal udvide arbejdsstyrken med 20.000 personer. Men vi ved også, at hvis der skal ske ændringer på de områder, vi ønsker, så må vi selv komme med nogle penge til forhandlingerne”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF og AC-organisationerne har stort set samme opfattelse af, hvilke håndtag der kan skrues på, hvis målsætningen om 20.000 flere i arbejde skal indfris. Det kan ske ved, at flere deltidsansatte bliver fuldtidsansatte, og ved at sygefraværet bringes ned. Så skal arbejdslivet desuden tilrettelægges bedre, så arbejds- og familieliv hænger bedre sammen. Og aktiveringsindsatsen skal væk fra jobcentrene.
“A-kasserne skal have ansvaret for de første seks måneder af ledighedsperioden. Jobcentrenes varetagelse af indsatsen har ikke fungeret. Ved at fjerne kontrol og afbureaukratisere får man en stor pose penge, som ellers er sat af til disse funktioner i beskæftigelsessystemet i dag”, siger Bente Sorgenfrey.
Mere tryghed
DM’s formand peger desuden på, at beskæringen af fradraget for fagforeningskontingentet bør trækkes tilbage, da det var og er et direkte angreb på fagbevægelsen. Desuden forventer Ingrid Stage, at dimittendledigheden tages alvorligt, hvis regeringens udtalelser om, at Danmark skal have flere højtuddannede, og at vi skal leve af innovation i fremtiden, skal stå til troende. Desuden forventer hun en forbedret indsats på arbejdsmiljøet. Når forkortelsen af dagpengeperioden samtidig ikke rulles tilbage, så må fagforeningerne kunne forvente at få noget igen.
“Nogle af disse områder skal forhandles på plads under trepartsforhandlingerne, og andet under overenskomstforhandlingerne. Sidst der var trepartsforhandlinger, var der penge. Denne gang skal vi hjælpe med at finde penge. Men vi skal altså varetage vores medlemmers interesser, ikke regeringens. Det er dog positivt, at regeringen vil tale med os, og det er vi da klar til”, siger Ingrid Stage og peger på, at større tryghed er et stort, udtalt ønske.
“Mange medlemmer siger til os, at vi nu især skal satse på at sikre større tryghed i ansættelsen frem for at stille udgiftskrævende krav. Det gælder især ansatte i kommunerne, og det gælder for de unge, som har uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det vil jeg faktisk tro, at denne regering har sans for at lytte til”, siger Ingrid Stage.
