Fagforeninger vil styrke velfærden
Knap 700 deltagere fra 11 fagforbund var den 21. september samlet for at diskutere fremtidens velfærdssamfund.
Fagforeningerne bag initiativet havde på forhånd peget på seks indsatsområder med behov for en ny politisk dagsorden.
Et af de seks områder, der blev debatteret på konferencen, var uddannelse, og her var DM’s formand, Ingrid Stage, ordstyrer.
Ingrid Stage advarede i sin indledning kraftigt mod “afrapporteringsvanvid” og den intense konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner, som er blevet mere og mere udtalt det seneste tiår. Konkurrence og kontrol afføder ikke bedre kvalitet, lød hendes bekymring, tværtimod fjerner det fokus og ressourcer fra kerneydelsen. Vil samfundet have mere kvalitet i uddannelsessystemet, er opskriften langsigtede offentlige investeringer, lød det fra DM’s formand.
Direktøren i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, talte også om investeringer i sit oplæg. Faktisk har DEA sporet en direkte sammenhæng mellem uddannelse, produktivitet og vækst. Således er de mest produktive virksomheder de virksomheder, der har det højeste uddannelsesniveau. Og ifølge en DEA-analyse stiger Danmarks BNP med 1. pct., hvis andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse øges med 1 pct. Men det hele handler ikke om investeringer, lød det fra DEA’s direktør. Hun pegede bl.a. på store problemer med frafaldet på uddannelserne, som ikke mindst skyldes manglende fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.
Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, gjorde manglende sammenhænge til hovedtema i sit indlæg.
“Vi har en ufattelig mangel på viden om hinanden i det danske uddannelsessystem, der er ingen koordination mellem institutionerne og en ringe arbejdsdeling”, lød det provokerende fra Stefan Hermann, der brugte den sundhedsfaglige kandidatuddannelse som eksempel. Uddannelsen retter sig mod professionsbachelorer, og 95 pct. af alle på uddannelsen har da også denne baggrund. Alligevel tvinges de alle sammen til at tage suppleringskurser til 15.000 kr. for at få adgang til uddannelsen.
Metropols rektor havde dog også et andet budskab. For det er ikke kun cirkulærer og regler, der er med til at umyndiggøre uddannelserne. Det er i lige så høj grad ledelserne og medarbejderne, der umyndiggør hinanden. Det sidste takket være medarbejdernes “timetælleri” og rigide normkrav, der skyldes lønmodtagermentalitet og vanetænkning, lød det fra Stefan Hermann.
Den overraskende indlemmelse af overenskomstforhandlingerne i debatten fik Ingrid Stage op af stolen.
“Der er en ting, du ikke kan se. Ophævelsen af arbejdstidsaftaler er ikke en god ting, tværtimod. Det er lig med udnyttelse af medarbejderne, som vi fx har set det på universiteterne”, sagde Ingrid Stage.
Og dermed var debatten – om end kortvarigt – pludselig forvandlet til en diskussion mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Fagforeningerne bag initiativet havde på forhånd peget på seks indsatsområder med behov for en ny politisk dagsorden.
Et af de seks områder, der blev debatteret på konferencen, var uddannelse, og her var DM’s formand, Ingrid Stage, ordstyrer.
Ingrid Stage advarede i sin indledning kraftigt mod “afrapporteringsvanvid” og den intense konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner, som er blevet mere og mere udtalt det seneste tiår. Konkurrence og kontrol afføder ikke bedre kvalitet, lød hendes bekymring, tværtimod fjerner det fokus og ressourcer fra kerneydelsen. Vil samfundet have mere kvalitet i uddannelsessystemet, er opskriften langsigtede offentlige investeringer, lød det fra DM’s formand.
Direktøren i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, talte også om investeringer i sit oplæg. Faktisk har DEA sporet en direkte sammenhæng mellem uddannelse, produktivitet og vækst. Således er de mest produktive virksomheder de virksomheder, der har det højeste uddannelsesniveau. Og ifølge en DEA-analyse stiger Danmarks BNP med 1. pct., hvis andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse øges med 1 pct. Men det hele handler ikke om investeringer, lød det fra DEA’s direktør. Hun pegede bl.a. på store problemer med frafaldet på uddannelserne, som ikke mindst skyldes manglende fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.
Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, gjorde manglende sammenhænge til hovedtema i sit indlæg.
“Vi har en ufattelig mangel på viden om hinanden i det danske uddannelsessystem, der er ingen koordination mellem institutionerne og en ringe arbejdsdeling”, lød det provokerende fra Stefan Hermann, der brugte den sundhedsfaglige kandidatuddannelse som eksempel. Uddannelsen retter sig mod professionsbachelorer, og 95 pct. af alle på uddannelsen har da også denne baggrund. Alligevel tvinges de alle sammen til at tage suppleringskurser til 15.000 kr. for at få adgang til uddannelsen.
Metropols rektor havde dog også et andet budskab. For det er ikke kun cirkulærer og regler, der er med til at umyndiggøre uddannelserne. Det er i lige så høj grad ledelserne og medarbejderne, der umyndiggør hinanden. Det sidste takket være medarbejdernes “timetælleri” og rigide normkrav, der skyldes lønmodtagermentalitet og vanetænkning, lød det fra Stefan Hermann.
Den overraskende indlemmelse af overenskomstforhandlingerne i debatten fik Ingrid Stage op af stolen.
“Der er en ting, du ikke kan se. Ophævelsen af arbejdstidsaftaler er ikke en god ting, tværtimod. Det er lig med udnyttelse af medarbejderne, som vi fx har set det på universiteterne”, sagde Ingrid Stage.
Og dermed var debatten – om end kortvarigt – pludselig forvandlet til en diskussion mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
