Humanister i vildrede
De unge kandidater fra humaniora er i vildrede, når jagten på job går ind. Mange har svært ved at sætte ord på deres kompetencer, og det blokerer dem i deres jobsøgning. Samtidig savner de konkret viden inden for fx it, forretningsforståelse, formidling og projektarbejde.
Det er ikke kun ung usikkerhed og beskeden erhvervserfaring, der giver de nye kandidater fra humaniora hovedpine, når de skal ud at søge job.
En undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt knap 2.000 medlemmer med en humanistisk kandidatgrad i 2006 eller senere, dokumenterer, at rigtig mange gerne vil have flere erhvervsrettede kompetencer med sig fra studierne.
Næsten hver femte besvarelse i undersøgelsen kredser om manglende færdigheder inden for it, hjemmesider, programmering og Excel. 14 procent af de unge humanister oplever, at de har manglet kompetencer inden for formidling og kommunikation, mens godt hver 10. kandidat efterlyser fag inden for forretningsforståelse og økonomi. Også sprogfærdigheder, projektledelse, statistik og didaktik står højt på listen over fag, de nyuddannede cand.mag.er savner indsigt i.
Et andet problem fylder mindst lige så meget.
Flere giver i undersøgelsen udtryk for, at det er svært for dem at sætte ord på, hvilke kompetencer de præcis er kommet fra universitetet med. Til tider så svært, at det har blokeret dem i deres jobsøgning.
Jane Schultz Jensen er en af dem, der i en kommentar til undersøgelsen skrev, at hun har manglet “færdigheder i at overføre min teoretiske viden til den virkelige praktiske verden – samt at se og finde muligheder på det danske jobmarked”.
Jane Schultz Jensen er 34 år, nordjyde og bosiddende i Aalborg. Hun er bachelor i arkæologi og blev cand.mag. i kultur og formidling i 2006.
“Først søgte jeg, lidt naivt, stillinger alene inden for kulturområdet. Dem er der som bekendt ikke så mange af. Da jeg så begyndte at søge bredere, var det vanskeligt for mig at sætte ord på min faglighed, hvad det præcis er, jeg kan, og hvordan det kan bruges, fx i en AC-generaliststilling”, forklarer Jane Schultz Jensen.
Studiet savner udblik
Anders Greis blev cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet i oktober 2010.
Siden har han undervist på deltid på Den Rytmiske Højskole i Vig i Odsherred og ved siden af produceret og udgivet sin egen musik under navnet “Kaosbørn”.
Selv om retorik-kandidaterne er blandt de humanister, der generelt klarer sig godt i konkurrencen om job, har 30-årige Anders Greis også oplevet, at studiet savner “udblik”, som han kalder det.
“Undervisningen varetages af folk, der selv har gået på universitetet og ikke har forladt det siden. Studiet forholder sig alt for lidt til verden uden for murene og de jobmuligheder, vi gerne skal opnå”, mener Anders Greis.
Konkret kunne han godt have tænkt sig, at studierne havde givet ham en større viden om økonomi og forretningsforståelse.
“Men det er et dilemma, for hvad skal udgå på et studium, der i forvejen er skambeskåret på antallet af undervisningstimer? Jeg var fx meget begejstret for at læse retorik teori. Det var rigtig fedt at fordybe sig i fagets historie, og jeg opfatter emnet som en vigtig byggesten i min humanistiske faglighed. Men hvis jeg skal forholde faget til samfundet nu, og hvad det kan bruges til på jobmarkedet – hvem pokker er så interesseret i retorikkens opståen derude?”, spørger Anders Greis.
Søgte 40-50 stillinger
34-årige Maja Rosenquist drøner p.t. rundt i hælene på sit tredje barn, otte måneder gamle Nora, på barselsorlov hjemme i Helsinge.
Maja Rosenquist blev færdig som cand.mag. i international virksomhedskommunikation og spansk fra Syddansk Universitet i 2007 og fik i januar 2008 arbejde som specialkonsulent for organisationen DanAdopt. Det var efter at have søgt mellem 40 og 50 forskellige stillinger.
“Som nyuddannet cand.mag. manglede jeg at kunne sætte ord på, hvilke kompetencer jeg besad. Det virkede mest oplagt at søge kommunikationsstillinger, men jeg manglede – efter min egen mening – dels it-færdigheder, dels syntes jeg ikke, jeg var stærkt nok funderet til at bestride mange af de kommunikationsjob, der var slået op”, forklarer Maja Rosenquist.
En del spørgsmål meldte sig, hver gang hun satte sig ned for at skrive ansøgninger.
“Jeg kunne analysere, men kunne jeg også producere? Og kunne jeg overhovedet hamle op med de nyuddannede, som havde en ren kommunikationsbaggrund og ikke en kommunikations- og sprogkombination? Jeg endte med at søge og få et job, der egentlig var slået op som et studiejob, hvor jeg arbejdede med at migrere indholdet fra Bispebjerg Hospitals gamle CMS-system til et nyt. Ikke særligt spændende, men det var rart at kunne skrive noget på cv’et”, forklarer Maja Rosenquist.
Kontakt til virkeligheden ønskes
Et tættere samarbejde med erhvervslivet – fx en indbygget praktikperiode undervejs i studierne – kunne måske have vist kandidaterne en vej ud på arbejdsmarkedet, vurderer flere i Magisterbladets undersøgelse. Den idé støttes også af Jane Schultz Jensen i Aalborg.
“I sidste fase af uddannelsen kunne jeg ønske mig, at universitetet fx havde taget initiativ til at formidle en kontakt mellem de studerende og virksomheder eller organisationer, både private og offentlige. Det kunne have været med til at spore os ind på, hvad de efterspørger, og vi havde fået en chance for at prøve at sælge os selv til en arbejdsgiver. For mit eget vedkommende havde det formodentlig givet mig et lille forspring, fordi jeg helt fra starten havde søgt langt bredere, geografisk såvel som fagligt”, siger Jane Schultz Jensen.
Hun har haft svært ved at finde ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter universitetet har hun været i job med løntilskud samt haft et par vikariater af længere varighed, blandt andet som AC-medarbejder på sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og i administrationen på Aalborg Universitet. P.t. er Jane Schultz Jensen ledig og i aktivering.
“Jeg har i perioder følt mig meget fortabt og følt, at jeg ikke rigtig kunne noget. Der gik for længe, før jeg fik professionel hjælp til at få afklaret mine kompetencer. Det skulle jeg have fået assistance til tidligere, for det har givet mig en ro og en overbevisning om, at jeg godt kan noget. Jeg tror, det vil skærpe mine ansøgninger betydeligt fremover”, siger Jane Schultz Jensen.
En undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt knap 2.000 medlemmer med en humanistisk kandidatgrad i 2006 eller senere, dokumenterer, at rigtig mange gerne vil have flere erhvervsrettede kompetencer med sig fra studierne.
Næsten hver femte besvarelse i undersøgelsen kredser om manglende færdigheder inden for it, hjemmesider, programmering og Excel. 14 procent af de unge humanister oplever, at de har manglet kompetencer inden for formidling og kommunikation, mens godt hver 10. kandidat efterlyser fag inden for forretningsforståelse og økonomi. Også sprogfærdigheder, projektledelse, statistik og didaktik står højt på listen over fag, de nyuddannede cand.mag.er savner indsigt i.
Et andet problem fylder mindst lige så meget.
Flere giver i undersøgelsen udtryk for, at det er svært for dem at sætte ord på, hvilke kompetencer de præcis er kommet fra universitetet med. Til tider så svært, at det har blokeret dem i deres jobsøgning.
Jane Schultz Jensen er en af dem, der i en kommentar til undersøgelsen skrev, at hun har manglet “færdigheder i at overføre min teoretiske viden til den virkelige praktiske verden – samt at se og finde muligheder på det danske jobmarked”.
Jane Schultz Jensen er 34 år, nordjyde og bosiddende i Aalborg. Hun er bachelor i arkæologi og blev cand.mag. i kultur og formidling i 2006.
“Først søgte jeg, lidt naivt, stillinger alene inden for kulturområdet. Dem er der som bekendt ikke så mange af. Da jeg så begyndte at søge bredere, var det vanskeligt for mig at sætte ord på min faglighed, hvad det præcis er, jeg kan, og hvordan det kan bruges, fx i en AC-generaliststilling”, forklarer Jane Schultz Jensen.
Studiet savner udblik
Anders Greis blev cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet i oktober 2010.
Siden har han undervist på deltid på Den Rytmiske Højskole i Vig i Odsherred og ved siden af produceret og udgivet sin egen musik under navnet “Kaosbørn”.
Selv om retorik-kandidaterne er blandt de humanister, der generelt klarer sig godt i konkurrencen om job, har 30-årige Anders Greis også oplevet, at studiet savner “udblik”, som han kalder det.
“Undervisningen varetages af folk, der selv har gået på universitetet og ikke har forladt det siden. Studiet forholder sig alt for lidt til verden uden for murene og de jobmuligheder, vi gerne skal opnå”, mener Anders Greis.
Konkret kunne han godt have tænkt sig, at studierne havde givet ham en større viden om økonomi og forretningsforståelse.
“Men det er et dilemma, for hvad skal udgå på et studium, der i forvejen er skambeskåret på antallet af undervisningstimer? Jeg var fx meget begejstret for at læse retorik teori. Det var rigtig fedt at fordybe sig i fagets historie, og jeg opfatter emnet som en vigtig byggesten i min humanistiske faglighed. Men hvis jeg skal forholde faget til samfundet nu, og hvad det kan bruges til på jobmarkedet – hvem pokker er så interesseret i retorikkens opståen derude?”, spørger Anders Greis.
Søgte 40-50 stillinger
34-årige Maja Rosenquist drøner p.t. rundt i hælene på sit tredje barn, otte måneder gamle Nora, på barselsorlov hjemme i Helsinge.
Maja Rosenquist blev færdig som cand.mag. i international virksomhedskommunikation og spansk fra Syddansk Universitet i 2007 og fik i januar 2008 arbejde som specialkonsulent for organisationen DanAdopt. Det var efter at have søgt mellem 40 og 50 forskellige stillinger.
“Som nyuddannet cand.mag. manglede jeg at kunne sætte ord på, hvilke kompetencer jeg besad. Det virkede mest oplagt at søge kommunikationsstillinger, men jeg manglede – efter min egen mening – dels it-færdigheder, dels syntes jeg ikke, jeg var stærkt nok funderet til at bestride mange af de kommunikationsjob, der var slået op”, forklarer Maja Rosenquist.
En del spørgsmål meldte sig, hver gang hun satte sig ned for at skrive ansøgninger.
“Jeg kunne analysere, men kunne jeg også producere? Og kunne jeg overhovedet hamle op med de nyuddannede, som havde en ren kommunikationsbaggrund og ikke en kommunikations- og sprogkombination? Jeg endte med at søge og få et job, der egentlig var slået op som et studiejob, hvor jeg arbejdede med at migrere indholdet fra Bispebjerg Hospitals gamle CMS-system til et nyt. Ikke særligt spændende, men det var rart at kunne skrive noget på cv’et”, forklarer Maja Rosenquist.
Kontakt til virkeligheden ønskes
Et tættere samarbejde med erhvervslivet – fx en indbygget praktikperiode undervejs i studierne – kunne måske have vist kandidaterne en vej ud på arbejdsmarkedet, vurderer flere i Magisterbladets undersøgelse. Den idé støttes også af Jane Schultz Jensen i Aalborg.
“I sidste fase af uddannelsen kunne jeg ønske mig, at universitetet fx havde taget initiativ til at formidle en kontakt mellem de studerende og virksomheder eller organisationer, både private og offentlige. Det kunne have været med til at spore os ind på, hvad de efterspørger, og vi havde fået en chance for at prøve at sælge os selv til en arbejdsgiver. For mit eget vedkommende havde det formodentlig givet mig et lille forspring, fordi jeg helt fra starten havde søgt langt bredere, geografisk såvel som fagligt”, siger Jane Schultz Jensen.
Hun har haft svært ved at finde ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter universitetet har hun været i job med løntilskud samt haft et par vikariater af længere varighed, blandt andet som AC-medarbejder på sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og i administrationen på Aalborg Universitet. P.t. er Jane Schultz Jensen ledig og i aktivering.
“Jeg har i perioder følt mig meget fortabt og følt, at jeg ikke rigtig kunne noget. Der gik for længe, før jeg fik professionel hjælp til at få afklaret mine kompetencer. Det skulle jeg have fået assistance til tidligere, for det har givet mig en ro og en overbevisning om, at jeg godt kan noget. Jeg tror, det vil skærpe mine ansøgninger betydeligt fremover”, siger Jane Schultz Jensen.
