Vejle holder på de frie fugle
Et inspirerende miljø for kreative freelancere og iværksættere er spiret frem, der hvor bomuldsindustrien i mere end 100 år genererede formuer til byen. Vejle har satset millioner på arkitektur og mandskab for at få de højtuddannede og kreative hoveder til at blive i byen. Det ser ud til at give pote.
Idéen er langtfra ny: Man tager en gammel fabrik, sætter en arkitekt til at friske det rå, industrielle udtryk op med farver, design og spændende lysindfald. Så annoncerer man efter kreative iværksættere og freelancere, og dernæst læner man sig tilbage i sikker forvisning om, at idéerne nok skal få liv i de imponerende omgivelser, sådan nærmest af sig selv.
Tanken om på den måde at skubbe bag på udviklingen af kreative vækstcentre er afprøvet i Nakskov, i Aarhus, i Silkeborg, i Sønderborg og flere andre lidt større provinsbyer med hundredvis af kvadratmeter nedlagte industrilokaler i overskud – og dem er der mange af. Men gode intentioner og massive investeringer til trods er forsøg på at få fællesskaberne til at blomstre slået fejl gang på gang.
I Vejle ser det imidlertid ud til at lykkes.
Midt i byen, på 13.000 kvadratmeter, har indtil videre 45 iværksættere sammen med byens kulturinstitutioner og ansatte i kommunens udviklingsafdeling indtaget Spinderihallerne, der indtil for 40 år siden var en af byens største industriarbejdspladser med flere end 1.200 ansatte i sit brød.
På de vidtstrakte arealer har møbel- og tekstildesignere, en kunstskole, et konferencecenter, freelancefotografer, et børneteater, reklamefolk, udviklingskonsulenter og adskillige andre lejet sig ind. Her kan de mødes i frokostcaféen, udvide deres netværk, udvikle nye forretningsområder på tværs – alt sammen i nænsomt renoverede rammer, der kilder de besøgendes nysgerrighed. Med Realdania og Vejle Kommune som økonomisk rygstøtte og den berømmede tegnestue Schmidt, Hammer & Lassen bag renoveringen bliver der arbejdet på en udvidelse, så yderligere 30 små virksomheder kan rykke ind i tilstødende arealer om et år.
Lene Lawaetz, siden 2004 daglig leder af Spinderihallerne, mener, der er flere forklaringer på, hvorfor det er lykkedes for Vejle at tiltrække og fastholde iværksætterne i modsætning til mange andre steder.
Blodet ruller
“Kommunerne forregner sig, når de tror, at udviklingen af et vækstcenter sker af sig selv, bare man stiller lokaler til rådighed. Selvfølgelig hjælper det, at de fysiske rammer er så fantastiske, som de er i Spinderihallerne, men indholdssiden skal også konstant skubbes fremad, vedligeholdes og nurses på forskellig vis”, slår Lene Lawaetz fast.
Et af de forhold, der får blodet til at rulle i Spinderihallerne, er, at kommunens forskellige projektansatte får kontor i den gamle fabrik i den periode, de er ansat. Også de udviklingskonsulenter, der tidligere sad på erhvervs- og udviklingsområdet i rådhusadministrationen, er rykket ud af kommunen og ind i hallerne.
“Gennemstrømningen af mennesker genererer forretning til de mindre iværksættervirksomheder i huset. Når skoleforvaltningen fx afvikler en konference, skal de bruge en facilitator. Når vi som i næste uge afholder en messe og åbner en udstilling om skrald, så har det også involveret nogle af de mennesker, der har deres virksomhed her i huset. Vi har også med regionale udviklingspenge startet et prototype-værksted op og indkøbt nogle meget dyre maskiner, som lejerne kan få professionel assistance til at bruge. Vi prøver at udvikle vores tilbud til udlejerne hele tiden”, siger Lene Lawaetz.
Kort vej til ny viden
Mette Ullersted er cand.mag. i dramaturgi og kulturanalyse og har oprettet en enmandsvirksomhed som proceskonsulent. I to år har hun haft base i Spinderihallerne, og hun er et godt eksempel på, at fællesskabet og de udviklingsmuligheder, som det giver at være i huset, fastholder en højtuddannet specialist i byen.
“Jeg savnede at dele min hverdag med nogle ligesindede, der arbejder udviklingsorienteret ligesom jeg selv, og jeg var på vej til at flytte min virksomhed til Aarhus, da Spinderihallerne blev etableret. At få kontor her har været en kolossal løftestang for min lille virksomhed. Jeg har en suverænt kort vej til en masse ny viden og en række nye opgaver, og de muligheder, det afføder, betyder, at jeg nu forventer at blive i Vejle”, siger Mette Ullersted.
Også Jacob Gjørtz, cand.mag. i dansk og historie og strategic planner i reklamebranchen, er begejstret for det kreative miljø i de nedlagte bomuldsspinderier. Ud over bl.a. at pleje sin hovedkunde, Lego i Billund tæt på, har han taget hul på sit private con amore-projekt efter at være gået selvstændig for tre år siden. Jacob Gjørtz producerer en glad farvestribe af T-shirts påtrykt Wunderbaum-logoet – og salget går støt fremad.
“Har jeg it-problemer, er der hjælp at hente. Går jeg i stå i en udviklingsproces, er der mennesker at rådføre sig med. Og til frokost i caféen møder jeg mange, som jeg deler faglige interesser med. Har folk spørgsmål vedrørende markedsføring, så kan de omvendt komme til mig. Netværket dumper lige ned i turbanen, og det var en af årsagerne til, at jeg turde tage skridtet og blive iværksætter”, siger Jacob Gjørtz.
Ny energi til byen
Det har kostet 110 millioner kroner at skabe de unikke rammer i Spinderihallerne. Realdania har givet de 36, socialministeriet 10 millioner, og diverse fonde og Vejle Kommune har finansieret resten. Driften betales af huslejen fra virksomhederne og de kulturinstitutioner, blandt andre byens museum og amatørscene, som er rykket ind. Målet er ifølge daglig leder Lene Lawaetz, at stedet med tiden vil udvikle sig til at blive et kreativt kraftcenter for hele Region Syddanmark.
“Når slagterierne lukker, og syværksteder flytter til Østen, så skal vi leve af viden og udvikling. Det ved alle. Vores koncept viser, at det kan lade sig gøre at skabe nye forretningsområder og tiltrække nye kunder, når kunst, kultur og erhverv rykker tættere sammen. Det tilfører Vejle en hel masse energi og giver selvfølgelig også byen en økonomisk gevinst, at alle disse kreative iværksættere ikke bare rykker til København og Aarhus, men oplever, at der er grund til at blive og arbejde her”, siger Lene Lawaetz.
Tanken om på den måde at skubbe bag på udviklingen af kreative vækstcentre er afprøvet i Nakskov, i Aarhus, i Silkeborg, i Sønderborg og flere andre lidt større provinsbyer med hundredvis af kvadratmeter nedlagte industrilokaler i overskud – og dem er der mange af. Men gode intentioner og massive investeringer til trods er forsøg på at få fællesskaberne til at blomstre slået fejl gang på gang.
I Vejle ser det imidlertid ud til at lykkes.
Midt i byen, på 13.000 kvadratmeter, har indtil videre 45 iværksættere sammen med byens kulturinstitutioner og ansatte i kommunens udviklingsafdeling indtaget Spinderihallerne, der indtil for 40 år siden var en af byens største industriarbejdspladser med flere end 1.200 ansatte i sit brød.
På de vidtstrakte arealer har møbel- og tekstildesignere, en kunstskole, et konferencecenter, freelancefotografer, et børneteater, reklamefolk, udviklingskonsulenter og adskillige andre lejet sig ind. Her kan de mødes i frokostcaféen, udvide deres netværk, udvikle nye forretningsområder på tværs – alt sammen i nænsomt renoverede rammer, der kilder de besøgendes nysgerrighed. Med Realdania og Vejle Kommune som økonomisk rygstøtte og den berømmede tegnestue Schmidt, Hammer & Lassen bag renoveringen bliver der arbejdet på en udvidelse, så yderligere 30 små virksomheder kan rykke ind i tilstødende arealer om et år.
Lene Lawaetz, siden 2004 daglig leder af Spinderihallerne, mener, der er flere forklaringer på, hvorfor det er lykkedes for Vejle at tiltrække og fastholde iværksætterne i modsætning til mange andre steder.
Blodet ruller
“Kommunerne forregner sig, når de tror, at udviklingen af et vækstcenter sker af sig selv, bare man stiller lokaler til rådighed. Selvfølgelig hjælper det, at de fysiske rammer er så fantastiske, som de er i Spinderihallerne, men indholdssiden skal også konstant skubbes fremad, vedligeholdes og nurses på forskellig vis”, slår Lene Lawaetz fast.
Et af de forhold, der får blodet til at rulle i Spinderihallerne, er, at kommunens forskellige projektansatte får kontor i den gamle fabrik i den periode, de er ansat. Også de udviklingskonsulenter, der tidligere sad på erhvervs- og udviklingsområdet i rådhusadministrationen, er rykket ud af kommunen og ind i hallerne.
“Gennemstrømningen af mennesker genererer forretning til de mindre iværksættervirksomheder i huset. Når skoleforvaltningen fx afvikler en konference, skal de bruge en facilitator. Når vi som i næste uge afholder en messe og åbner en udstilling om skrald, så har det også involveret nogle af de mennesker, der har deres virksomhed her i huset. Vi har også med regionale udviklingspenge startet et prototype-værksted op og indkøbt nogle meget dyre maskiner, som lejerne kan få professionel assistance til at bruge. Vi prøver at udvikle vores tilbud til udlejerne hele tiden”, siger Lene Lawaetz.
Kort vej til ny viden
Mette Ullersted er cand.mag. i dramaturgi og kulturanalyse og har oprettet en enmandsvirksomhed som proceskonsulent. I to år har hun haft base i Spinderihallerne, og hun er et godt eksempel på, at fællesskabet og de udviklingsmuligheder, som det giver at være i huset, fastholder en højtuddannet specialist i byen.
“Jeg savnede at dele min hverdag med nogle ligesindede, der arbejder udviklingsorienteret ligesom jeg selv, og jeg var på vej til at flytte min virksomhed til Aarhus, da Spinderihallerne blev etableret. At få kontor her har været en kolossal løftestang for min lille virksomhed. Jeg har en suverænt kort vej til en masse ny viden og en række nye opgaver, og de muligheder, det afføder, betyder, at jeg nu forventer at blive i Vejle”, siger Mette Ullersted.
Også Jacob Gjørtz, cand.mag. i dansk og historie og strategic planner i reklamebranchen, er begejstret for det kreative miljø i de nedlagte bomuldsspinderier. Ud over bl.a. at pleje sin hovedkunde, Lego i Billund tæt på, har han taget hul på sit private con amore-projekt efter at være gået selvstændig for tre år siden. Jacob Gjørtz producerer en glad farvestribe af T-shirts påtrykt Wunderbaum-logoet – og salget går støt fremad.
“Har jeg it-problemer, er der hjælp at hente. Går jeg i stå i en udviklingsproces, er der mennesker at rådføre sig med. Og til frokost i caféen møder jeg mange, som jeg deler faglige interesser med. Har folk spørgsmål vedrørende markedsføring, så kan de omvendt komme til mig. Netværket dumper lige ned i turbanen, og det var en af årsagerne til, at jeg turde tage skridtet og blive iværksætter”, siger Jacob Gjørtz.
Ny energi til byen
Det har kostet 110 millioner kroner at skabe de unikke rammer i Spinderihallerne. Realdania har givet de 36, socialministeriet 10 millioner, og diverse fonde og Vejle Kommune har finansieret resten. Driften betales af huslejen fra virksomhederne og de kulturinstitutioner, blandt andre byens museum og amatørscene, som er rykket ind. Målet er ifølge daglig leder Lene Lawaetz, at stedet med tiden vil udvikle sig til at blive et kreativt kraftcenter for hele Region Syddanmark.
“Når slagterierne lukker, og syværksteder flytter til Østen, så skal vi leve af viden og udvikling. Det ved alle. Vores koncept viser, at det kan lade sig gøre at skabe nye forretningsområder og tiltrække nye kunder, når kunst, kultur og erhverv rykker tættere sammen. Det tilfører Vejle en hel masse energi og giver selvfølgelig også byen en økonomisk gevinst, at alle disse kreative iværksættere ikke bare rykker til København og Aarhus, men oplever, at der er grund til at blive og arbejde her”, siger Lene Lawaetz.
Læs mere på www.spinderihallerne.dk.
