En rundtur i Kolding Kommune

Umiddelbart peger pilen måske mest i retning af Djøf’s medlemmer.

Når SF efter et regeringsskifte vil afbureaukratisere kommunerne ved at fyre 4.000 akademikere og chefer, må det vel være den klassiske embedsmand, regelforvalteren eller skrivebordskontrollanten, SF har haft i tankerne. At dømme efter Djøf’s modoffensiv i medierne har økonomerne og juristernes forbund også tænkt tanken.

På den anden side, siden kommunalreformen er der faktisk blevet ansat langt flere DM-medlemmer end djøf’ere i kommunerne, og det er netop udviklingen siden Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 2007, som SF skyder på i sit udspil. DM har i dag 3.400 medlemmer med en kommunal arbejdsgiver mod Djøf’s 3.100, så måske er det ikke kun djøf’erne, der må stå for skud, hvis SF kommer til magten efter et valg.

Partiet har ifølge gruppeformand Ole Sohn ikke selv tilstrækkeligt indgående kendskab til de kommunale arbejdspladser til at kunne pege på, hvem de overflødige ansatte er, men vil overlade det til kommunerne at udpege dem.

Magisterbladet har derfor undersøgt, hvad magistrene i en tilfældig dansk kommune er beskæftiget med. Valget er faldet på Villy Søvndals hjemkommune, Kolding, med dens 87.000 borgere og ca. 30 magistermedarbejdere. Hvad laver medlemmer af DM egentlig ude i kommunerne?

Sundhedsformidler
Første stop på rundturen er socialforvaltningen, hvor cand.mag. og sundhedsformidler Tina Sauvr arbejder. Hun er et af tre-fire DM-medlemmer, der arbejder med journalistik og kommunikation i Kolding Kommune. I Tinas tilfælde gælder det udelukkende formidling på sundhedsområdet. Det gælder blandt andet nyhedsbreve om henvisningsprocedurer til praktiserende læger, synliggørelse af kommunale tilbud og adfærdsændrende kampagner som fx Diabetesskolen, et tiltag, der skal ses i lyset af, at udgifterne til behandling af diabetes og følgesygdomme i dag udgør 15 pct. af de samlede danske sundhedsudgifter eller 15 mia. kroner.

“Diabetesskolen er et tilbud til borgere, der lige har fået konstateret diabetes. Det er et samarbejde mellem sygehuset, kommunen og den lokale diabetesforening. Min rolle har været at synliggøre tilbuddet over for relevante parter, borgere og praktiserende læger. I sidste ende handler det selvfølgelig om at undgå følgesygdomme og på den måde ruste dem til ikke at skulle belaste sygehusvæsenet unødigt”, fortæller Tina Sauvr.

Musikterapeut, kulturblæksprutte, indvandrerunderviser, praktikplanlægger, arkivar
Af andre cand.mag.er kan nævnes musikterapeut Trine Vedel Hestbæk, der bruger musikterapi som psykoterapeutisk behandlingsmetode over for brugere ved et kommunalt bosted, UU-koordinator Anne Kirstine Vast, der er erhvervspraktikplanlægger, kontaktformidler og kursus-, økonomi- og hjemmesideansvarlig ved Ungdommens Studievejledning i Kolding, underviser Nina Fischer-Nielsen, der arbejder med aktiveringsprojekter for flygtninge og indvandrere, Lone Leth Larsen, chef for kommunens kulturafdeling, og kulturkoordinator Kristian Lykkebo, koordinator ved kulturkomplekset Nicolai. Om sit job siger Kristian Lykkebo:

“Nicolai består af fem bygninger, flere af dem er selvstændige kulturinstitutioner. Jeg er ikke leder, men har ansvaret for at få samarbejdet mellem husene til at ske og koordinere de fem huses aktiviteter. Derudover har jeg også ansvaret for at lave arrangementer, ansvar for at servicere byens kulturelle foreninger, ansvaret for koncertsalen og for kunstudstillingerne. I dag er det fx kulturnat i Kolding, hvor jeg har sammensat det samlede program for de fem institutioner og også lavet PR”.

En af de fem institutioner i Nicolai, Kolding Stadsarkiv, beskæftiger endnu to cand.mag.er og DM-medlemmer, stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou og arkivar Anders Malling Aaboer. Arkivet har som navnet antyder ansvaret for at indsamle og bevare kommunale arkivalier af historisk interesse, men arkivet modtager også arkivmateriale fra foreninger og privatpersoner.

Arbejdspsykologisk konsulent, musikunderviser, kulturkoordinator, forvaltningsdirektør
En anden kommunalt ansat humanist, som dog ikke er cand.mag., men derimod cand.pæd.pæd.psych., er Henriette Bech Bjerresgaard, arbejdspsykologisk konsulent og ansat i kommunens HR-afdeling.

“Jeg arbejder primært med arbejdspsykologiske problemstillinger, fx ude på kommunale arbejdspladser, hvor folk ikke kan samarbejde, eller hvor der er konflikter”, forklarer hun. “En anden del af mit arbejde er mere forebyggende i form af undervisning, kompetenceudvikling og coaching, ligesom jeg arbejder en del med seniormedarbejdere over 55 år”.

De resterende tre humanister og DM-medlemmer (idet vi fraregner ansatte ved Koldings selvejende museer) er cand.phil. Frank Arvad Nicolaisen, der underviser i blandt andet rytmisk sammenspil ved Kolding Musikskole, cand.mag. Rikke Winther Revlsholm, kulturkoordinator og blæksprutte i Kulturafdelingen, mens cand.phil. Stefan Birkebjerg Andersen er direktør for By- og Udviklingsforvaltningen.

Geolog
Stefan Birkebjerg vender vi tilbage til sidst i artiklen, men først et blik på, hvad kommunens 15 miljømagistre, cand.scient.erne, foretager sig. Opgaverne spænder over det lovbundne tilsyn med blandt andet industri, landbrug, spildevand, naturbeskyttelse, naturgenopretning, badevandskontrol, miljøvurderinger og meget andet. Nogle magistre tager sig mest af den ene af de to opgaver, andre befinder sig midt imellem. Vi nøjes med at spørge tre af dem.

Susanne N. Marcussen er kommunens eneste geolog og beskæftiger sig alene med lovbundne opgaver. Som grundvandsspecialist holder hun øje med de ca. 100 grundvandsboringer ved kommunens 40 vandværker foruden ca. 100 markvandingsbrønde, 1.000 private husholdningsboringer og en række industriboringer. Og hver gang der skal laves en ny boring, eller når en bygherre ønsker at sænke grundvandsspejlet, skal der gives tilladelse.

“Der er en vis mængde grundvand, som dannes, når det regner, og noget af det oppumpes igen. Hvis du pumper for kraftigt i et område, risikerer du at udtørre nærliggende boringer eller dræne vandløb. Ligeledes når du ønsker at sænke grundvandsspejlet på grund af et byggeri, kan du risikere, at nærliggende indvindingsboringer går tomme, eller simpelthen, at nærliggende bygninger sætter sig”, forklarer Susanne N. Marcussen, der også bruger en del af sin tid på langsigtede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Beredskabskoordinator og grøn indkøber
Alle de øvrige miljømagistre er biologer, heriblandt Karin Annika Myren, koordinator ved Afdeling for klima og bæredygtighed. Hun beskæftiger sig mest med udvikling og overordnede strategier.

“Jeg sidder netop nu og skriver på kommunens nye bæredygtighedsstrategi og er ved at udvikle et vurderingsværktøj for bæredygtighed, der skal implementeres internt i organisationen og på alle overordnede strategier og planer”, fortæller Karin Annika Myren, der dog også bruger en begrænset del af sin tid på den lovbundne miljøvurdering af lokalplaner.

Biolog Bente Møller Jessen bruger størstedelen af sin tid på at administrere naturbeskyttelsesloven, et arbejde, der besværliggøres af pligtforsømmelser i de tidligere amter.

“Vi har arvet en masse beskyttet natur efter amterne, og vi ved ikke en pind om det, fordi amterne stort set ikke har været ude at tilse det”.

Men selvom Bente Møller Jessen bruger meget af sin tid på at rette op på amtslig slendrian, er der også tid til en anden opgave, der i 2009 indbragte hende prisen som Danmarks grønneste indkøber.

“Jeg hjælper vores indkøbere med at stille de relevante miljøkrav. Indkøberne er gode til tal, men ved ikke nødvendigvis, hvad det mest hensigtsmæssige valg er, når det gælder miljø eller sundhed”.

Bente Møller Jessen og resten af miljøområdet er placeret i By- og Udviklingsforvaltningen, der som nævnt har cand.phil. Stefan Birkebjerg Andersen som direktør. Efter en organisationsændring indeholder forvaltningen foruden beredskab, ejendomme, anlæg og drift både den tidligere miljøforvaltning og den tidligere kulturforvaltning. Det har sparet kommunen en direktør og en vicedirektør samt en chef lige under direktørniveau. Magisterbladet ville gerne have spurgt Stefan Birkebjerg Andersen om perspektiverne af SF’s plan for By- og Udviklingsforvaltningen, men det er ikke lykkedes at træffe ham.