Nyt råd skal afsætte akademikere
Der er for lidt dialog mellem landets universiteter og erhvervslivet om, hvad den så eftertragtede højtuddannede arbejdskraft kan bruges til. Både erhvervsliv og kandidater står ofte som spørgsmålstegn, når den enkelte akademiker banker på døren for at få et job. Det erkender videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som nu sadler om og nedsætter sit eget centrale “Videnskabsministerens Aftagerråd”, der skal fremme samarbejdet mellem universiteterne og landets virksomheder på universiteternes aftagerpaneler.
Ifølge ministeren har universiteternes aftagerpaneler nemlig en afgørende rolle, når højtuddannede skal i arbejde efter endt uddannelse. I disse paneler sidder forskellige aktører fra erhvervslivet, diverse uddannelsesinstitutioner og forskellige redaktører og fagkonsulenter. Deres rolle er løbende at afstemme samfundets behov med institutternes uddannelsesprofiler. Men disse paneler er i dag i for høj grad præget af meget variabel dynamik og intensitet. Visse mødes kun et par gange om året, og det er for lidt, pointerer ministeren.
“Flere universiteter efterlyser desuden inspiration til, hvordan man orkestrerer et aftagerpanel, som fremmer dialogen og samarbejdet med det private og offentlige erhvervsliv. Hvis vi fra centralt hold med et bredt sammensat panel i det nye råd kan hjælpe til med at give inspiration til det, så er det det, vi gør”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Rådet nedsættes i første halvdel af august måned og træder sammen først på efteråret. Rådet skal opsamle tilbagemeldinger til ministeren om, hvilke forhindringer der står i vejen for et bedre samarbejde mellem universiteter, kandidater og erhvervsliv. Og det skal give inspiration videre mellem de enkelte aftagerpaneler, så gode og mindre gode erfaringer bliver delt og brugt i arbejdet på forbedringer.
“Hele kongstanken her er, at vi finder svarerne på mange af vores ubesvarede spørgsmål ved et tættere samarbejde og med mere dialog parterne imellem. Det skal rådet fremme”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
I rådet vil der komme til at sidde i alt 15-17 repræsentanter fra de enkelte universiteter, fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer og erhvervsfolk, der har engageret sig i disse spørgsmål.
At få aftagerpanelerne på de enkelte universiteter til at føre mere og bedre dialog og til at lære af hinanden ser ministeren nemlig som afgørende for, at når kandidaterne på landets universiteter bliver færdige, så ved både de og erhvervsliv rent faktisk også, hvor og hvorfor der kan være match.
“Panelerne er her et rigtig godt værktøj. Men det fordrer, at universiteternes ledelser er med til at sætte strategien, og at erhvervslivet som aftager af kandidaterne også erkender, at samarbejdet med universiteterne er vigtigt. Universiteterne har og får stadig handlefrihed, bare der sker noget”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Ifølge ministeren har universiteternes aftagerpaneler nemlig en afgørende rolle, når højtuddannede skal i arbejde efter endt uddannelse. I disse paneler sidder forskellige aktører fra erhvervslivet, diverse uddannelsesinstitutioner og forskellige redaktører og fagkonsulenter. Deres rolle er løbende at afstemme samfundets behov med institutternes uddannelsesprofiler. Men disse paneler er i dag i for høj grad præget af meget variabel dynamik og intensitet. Visse mødes kun et par gange om året, og det er for lidt, pointerer ministeren.
“Flere universiteter efterlyser desuden inspiration til, hvordan man orkestrerer et aftagerpanel, som fremmer dialogen og samarbejdet med det private og offentlige erhvervsliv. Hvis vi fra centralt hold med et bredt sammensat panel i det nye råd kan hjælpe til med at give inspiration til det, så er det det, vi gør”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Rådet nedsættes i første halvdel af august måned og træder sammen først på efteråret. Rådet skal opsamle tilbagemeldinger til ministeren om, hvilke forhindringer der står i vejen for et bedre samarbejde mellem universiteter, kandidater og erhvervsliv. Og det skal give inspiration videre mellem de enkelte aftagerpaneler, så gode og mindre gode erfaringer bliver delt og brugt i arbejdet på forbedringer.
“Hele kongstanken her er, at vi finder svarerne på mange af vores ubesvarede spørgsmål ved et tættere samarbejde og med mere dialog parterne imellem. Det skal rådet fremme”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
I rådet vil der komme til at sidde i alt 15-17 repræsentanter fra de enkelte universiteter, fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer og erhvervsfolk, der har engageret sig i disse spørgsmål.
At få aftagerpanelerne på de enkelte universiteter til at føre mere og bedre dialog og til at lære af hinanden ser ministeren nemlig som afgørende for, at når kandidaterne på landets universiteter bliver færdige, så ved både de og erhvervsliv rent faktisk også, hvor og hvorfor der kan være match.
“Panelerne er her et rigtig godt værktøj. Men det fordrer, at universiteternes ledelser er med til at sætte strategien, og at erhvervslivet som aftager af kandidaterne også erkender, at samarbejdet med universiteterne er vigtigt. Universiteterne har og får stadig handlefrihed, bare der sker noget”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
