Hver fjerde humanist i ikke-akademisk job
Selv om humanisterne stormer ind på jobmarkedet, tager hver fjerde humanist arbejde, som er uden akademisk indhold. Videnskabsministeren er ikke bekymret.
Mange humanister læser stadig et halvt årti på universitetet for siden at ende i et job uden akademisk indhold. Således er mere end hver fjerde humanist ansat i en stilling, hvor arbejdet primært ikke har et akademisk indhold. På papiret kan det synes som et problem. Men knap halvdelen af disse humanister er så glade for deres ikke-akademiske arbejde, at de i nogen eller høj grad kalder det et “drømmejob”.
Det viser en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt knap 2.000 humanistmedlemmer af DM. Her angiver 27 procent, at de har et job med primært ikke-akademisk indhold.
En af dem er Katrine Hulgaard Stoustrup, der er klassisk arkæolog med speciale i græske vaser, men som i dag arbejder i et mellemstort rejsebureau. Selv om hendes uddannelse og job ikke har meget at gøre med hinanden, nyder hun jobbet.
“Jeg har rejst meget og arbejdet med databaser og katalogisering under mit studium. Det sidstnævnte var indgangsvinkel til mit job i rejsebranchen. Det har siden udviklet sig til arbejde med hjemmesider og marketing og direkte kontakt til kunderne. Det er meget mere direkte og håndgribeligt end noget som helst, jeg lavede på universitetet”, siger Katrine Hulgaard Stoustrup, som for et halvt år siden fik mulighed for at stå for en marketingafdeling alene.
Traditionelt eller utraditionelt
Den samme begejstring udtrykker cand.mag. i engelsk og retorik Anders Thrane, som er projektleder i Investeringsforeningen Sydinvest.
“Jeg blev som udgangspunkt ansat til korrekturlæsning og som projektleder på vores medlemsblad. Men jeg begyndte at tage flere opgaver ind og sætte mig ind i nye områder som annoncering, målgrupper og web. Det kunne min chef se et potentiale i. Det er vel afgørende for, at jeg i dag sidder som projektleder med fokus på kommunikation og markedsføring”, siger han.
Mange humanister ender som Katrine og Anders i job, hvor uddannelse og job på papiret ikke ligner et match, men bliver det alligevel. Henholdsvis 21 procent og 39 procent svarer således i undersøgelsen, at deres job er “utraditionelt” eller “til dels utraditionelt” i forhold til deres uddannelse. Og 33 procent siger, at de har et arbejde, som ikke eller slet ikke ligger i forlængelse af deres uddannelse. Alligevel angiver hele 70 procent, at de forestiller sig at blive i jobbet i minimum 1 år, og hver anden siger, at de har taget jobbet med primært ikke-akademisk indhold af lyst – og ikke af nød.
Overkvalificeret eller ej?
Nogle humanister ender dog i en stilling, hvor de føler sig noget overkvalificeret. Det er sket for cand.mag. i teatervidenskab og kulturformidling Lise Neidel, som arbejder i en administrativ stilling på Nørrebro Teater.
“Jeg har en ikke-akademisk chef, og det er lidt mærkeligt, for jeg tænker jævnligt over, at jeg ikke skal overtrumfe hende. Jeg føler mig på den måde somme tider lidt overkvalificeret”, siger hun og understreger, at hun alligevel bruger kompetencer fra sin uddannelse i det daglige.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er i udgangspunktet ikke bekymret over, at hver fjerde humanist uddannet inden for de seneste fem til seks år ansættes i en stilling med ikke-akademisk indhold.
“Vi har da en diskussion med mange arbejdsgivere, om overkvalificeret arbejdskraft er forkert anvendelse af samfundets ressourcer. Men den anden side er, at mange humanister kommer ud i ikke-humanistisk arbejde, men alligevel kan bruge den værktøjskasse af metodikker og kompetencer, de har med fra uddannelsen. Der sidder eksempelvis flere højtplacerede HR-chefer rundt om i danske virksomheder med en kandidatgrad i dansk eller antropologi, som bruger metoder fra uddannelsen i deres jobfunktion”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Det viser en undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt knap 2.000 humanistmedlemmer af DM. Her angiver 27 procent, at de har et job med primært ikke-akademisk indhold.
En af dem er Katrine Hulgaard Stoustrup, der er klassisk arkæolog med speciale i græske vaser, men som i dag arbejder i et mellemstort rejsebureau. Selv om hendes uddannelse og job ikke har meget at gøre med hinanden, nyder hun jobbet.
“Jeg har rejst meget og arbejdet med databaser og katalogisering under mit studium. Det sidstnævnte var indgangsvinkel til mit job i rejsebranchen. Det har siden udviklet sig til arbejde med hjemmesider og marketing og direkte kontakt til kunderne. Det er meget mere direkte og håndgribeligt end noget som helst, jeg lavede på universitetet”, siger Katrine Hulgaard Stoustrup, som for et halvt år siden fik mulighed for at stå for en marketingafdeling alene.
Traditionelt eller utraditionelt
Den samme begejstring udtrykker cand.mag. i engelsk og retorik Anders Thrane, som er projektleder i Investeringsforeningen Sydinvest.
“Jeg blev som udgangspunkt ansat til korrekturlæsning og som projektleder på vores medlemsblad. Men jeg begyndte at tage flere opgaver ind og sætte mig ind i nye områder som annoncering, målgrupper og web. Det kunne min chef se et potentiale i. Det er vel afgørende for, at jeg i dag sidder som projektleder med fokus på kommunikation og markedsføring”, siger han.
Mange humanister ender som Katrine og Anders i job, hvor uddannelse og job på papiret ikke ligner et match, men bliver det alligevel. Henholdsvis 21 procent og 39 procent svarer således i undersøgelsen, at deres job er “utraditionelt” eller “til dels utraditionelt” i forhold til deres uddannelse. Og 33 procent siger, at de har et arbejde, som ikke eller slet ikke ligger i forlængelse af deres uddannelse. Alligevel angiver hele 70 procent, at de forestiller sig at blive i jobbet i minimum 1 år, og hver anden siger, at de har taget jobbet med primært ikke-akademisk indhold af lyst – og ikke af nød.
Overkvalificeret eller ej?
Nogle humanister ender dog i en stilling, hvor de føler sig noget overkvalificeret. Det er sket for cand.mag. i teatervidenskab og kulturformidling Lise Neidel, som arbejder i en administrativ stilling på Nørrebro Teater.
“Jeg har en ikke-akademisk chef, og det er lidt mærkeligt, for jeg tænker jævnligt over, at jeg ikke skal overtrumfe hende. Jeg føler mig på den måde somme tider lidt overkvalificeret”, siger hun og understreger, at hun alligevel bruger kompetencer fra sin uddannelse i det daglige.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er i udgangspunktet ikke bekymret over, at hver fjerde humanist uddannet inden for de seneste fem til seks år ansættes i en stilling med ikke-akademisk indhold.
“Vi har da en diskussion med mange arbejdsgivere, om overkvalificeret arbejdskraft er forkert anvendelse af samfundets ressourcer. Men den anden side er, at mange humanister kommer ud i ikke-humanistisk arbejde, men alligevel kan bruge den værktøjskasse af metodikker og kompetencer, de har med fra uddannelsen. Der sidder eksempelvis flere højtplacerede HR-chefer rundt om i danske virksomheder med en kandidatgrad i dansk eller antropologi, som bruger metoder fra uddannelsen i deres jobfunktion”, siger Charlotte Sahl-Madsen.
