Humanister er en fleksibel arbejdsstyrke
Landets nyeste humanister skifter hyppigt arbejde og er desuden også oftest meget glade for det arbejde, de bestrider. For dem er et spændende og udfordrende arbejde vigtigere end karriere og høj løn.
Vi har ikke brug for så mange. Vi aner ikke, hvad vi skal bruge dem til. Sådan lyder visse udmeldinger, når den højtuddannede gruppe af humanister vurderes. Eksempelvis Dansk Industri (DI) har flere gange udmeldt kritiske holdninger til antallet af humanister.
“Vi uddanner stadig alt for mange humaniaster. Det store spørgsmål er, om det private arbejdsmarked kan fortsætte med at opsuge humanisterne, hvis vi fortsætter med at uddanne den samme mængde”, har forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof blandt andet udtalt til Jyllands-Posten i 2010. Men mere end fire ud af fem humanistiske kandidater uddannet mellem 2005 og 2011 er således i arbejde, og kun 4 procent har slet ikke været i arbejde efter at have færdiggjort uddannelsen. Det viser en undersøgelse blandt knap 2.000 humanister fra DM, som Magisterbladet netop har foretaget.
Et er dog, hvordan andre vurderer humanisternes jobmuligheder. Noget andet er, hvordan humanisterne selv vurderer deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Skaber vækstområder
Ifølge tilbagemeldingerne fra humanisterne i Magisterbladets undersøgelse er der god grund til at forstå erhvervslivets interesse i at ansætte humanister. For hver fjerde angiver, at de har været med til at skabe et nyt vækstområde eller forretningsfelt i nuværende eller tidligere beskæftigelse. Desuden er humanister parate til at varetage nyt arbejde, for de skifter arbejde ofte, og det gør de mere af lyst end af nød. Tallene viser, at 30 procent har skiftet job mindst tre gange, siden de blev uddannet, og over halvdelen har søgt arbejde inden for det seneste år. Inden for de seneste to år udgør det antal 72 procent. Samtidig kan mere end halvdelen af alle de adspurgte forestille sig at blive i deres nuværende job i mindst 2 år, mens mindre end hver femte svarer, at de ønsker at blive i deres job så kort tid som muligt.
Undersøgelsen tegner samlet set et billede af humanistiske akademikere som er en fleksibel arbejdskraft. Den mobilitet genkender man i Magistrenes A-kasse (MA), hvor man de seneste år har gjort ekstra meget ud af at få ledige medlemmer til at søge bredt på arbejdsmarkedet.
“Humanister får ikke en professionsuddannelse som mange andre akademisk uddannede. Men arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigere end nogensinde tidligere, og der er kommet stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for en række nyere områder som trivsel og kommunikation, som ikke traditionelt har haft en uddannelsestitel påklistret. Humanisterne har lært, at det er en stor fordel at være fleksibel, og det slår nu igennem på et arbejdsmarked i bevægelse”, siger Marianne Rossander fra MA.
“Vi uddanner stadig alt for mange humaniaster. Det store spørgsmål er, om det private arbejdsmarked kan fortsætte med at opsuge humanisterne, hvis vi fortsætter med at uddanne den samme mængde”, har forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof blandt andet udtalt til Jyllands-Posten i 2010. Men mere end fire ud af fem humanistiske kandidater uddannet mellem 2005 og 2011 er således i arbejde, og kun 4 procent har slet ikke været i arbejde efter at have færdiggjort uddannelsen. Det viser en undersøgelse blandt knap 2.000 humanister fra DM, som Magisterbladet netop har foretaget.
Et er dog, hvordan andre vurderer humanisternes jobmuligheder. Noget andet er, hvordan humanisterne selv vurderer deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Skaber vækstområder
Ifølge tilbagemeldingerne fra humanisterne i Magisterbladets undersøgelse er der god grund til at forstå erhvervslivets interesse i at ansætte humanister. For hver fjerde angiver, at de har været med til at skabe et nyt vækstområde eller forretningsfelt i nuværende eller tidligere beskæftigelse. Desuden er humanister parate til at varetage nyt arbejde, for de skifter arbejde ofte, og det gør de mere af lyst end af nød. Tallene viser, at 30 procent har skiftet job mindst tre gange, siden de blev uddannet, og over halvdelen har søgt arbejde inden for det seneste år. Inden for de seneste to år udgør det antal 72 procent. Samtidig kan mere end halvdelen af alle de adspurgte forestille sig at blive i deres nuværende job i mindst 2 år, mens mindre end hver femte svarer, at de ønsker at blive i deres job så kort tid som muligt.
Undersøgelsen tegner samlet set et billede af humanistiske akademikere som er en fleksibel arbejdskraft. Den mobilitet genkender man i Magistrenes A-kasse (MA), hvor man de seneste år har gjort ekstra meget ud af at få ledige medlemmer til at søge bredt på arbejdsmarkedet.
“Humanister får ikke en professionsuddannelse som mange andre akademisk uddannede. Men arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigere end nogensinde tidligere, og der er kommet stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for en række nyere områder som trivsel og kommunikation, som ikke traditionelt har haft en uddannelsestitel påklistret. Humanisterne har lært, at det er en stor fordel at være fleksibel, og det slår nu igennem på et arbejdsmarked i bevægelse”, siger Marianne Rossander fra MA.
