Fra teori til praksis i Nørre Nissum
Lærerstuderende gylper teorier op i en lind strøm ved eksamensbordene. Men ude i klasselokalerne kløjes de ofte i de fine ord. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har indført obligatorisk Teaching Lab, som skal gøre videnskab praktisk anvendeligt. Det er vejen frem, mener forsker Per Fibæk Laursen.
Der er langt mellem husene på den snoede og smalle vej, der pænt langt ude på landet i den nordlige del af Vestjylland ender i Nørre Nissum. De gamle bygninger, der for et års tid siden fik selskab af en ny hovedindgang, kalder ikke umiddelbart på ord som banebrydende, nytænkende og kanonisk. Men efter ganske få minutter har to engagerede herrer omkring et rundt bord gjort kort proces med fordommene.
Praktikleder Poul Anker Møller og udviklingsleder Torben Roswall er ophavsmænd til det projekt, som Læreruddannelsen i Nørre Nissum kalder for Teaching Lab. Og som nu kommer til at indgå i det statsligt finansierede forskningsprojekt “Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne”.
“Læreruddannelsen er blevet mere og mere disciplinorienteret. Praktikperioderne skal først og fremmest bestås, og der er ikke længere så god plads til at eksperimentere og lege. Der har manglet et undersøgende rum, hvor de studerende har mulighed for at arbejde med forskningsbaserede resultater i praksis, og det har vi skabt med Teaching Lab”, fortæller Poul Anker Møller fra Nørre Nissum.
15 timer i laboratoriet
Et forløb i Teaching Lab tager som udgangspunkt 15 timer. Forløbene gennemføres i de studerendes linjefag, og emnet kan være rent didaktisk, handle om trivsel i timerne eller være fagrelateret. Med i Teaching Lab er ud over de studerende og deres linjefagslærer også en repræsentant fra en af de praktikskoler, som læreruddannelsen samarbejder med. I fællesskab går de tre parter til problematikken ud fra en teoretisk, forskningsbaseret vinkel.
Forskelligt litteratur bliver læst og diskuteret, hvorefter der bliver sat ord på, hvordan den nye viden kan anvendes i klasselokalerne. Herefter går turen ud i en klasse, hvor den praksisrettede teori prøves af, og hjemme på seminariet igen evalueres indsatsen og forløbet.
“Under hele uddannelsen er de studerende generelt meget optaget af det empiriske fundament for at blive en god lærer, mens de har ringe mulighed for at arbejde med forskningsbaseret viden. Med Teaching Lab forbedrer vi de muligheder, og helt overordnet er vores mål jo at klæde fremtidens lærere på, så de både teoretisk og praktisk kan håndtere de krav, som de møder fra både elever, forældre, skoleledere og ikke mindst politikere”, forklarer Torben Roswall.
Ingen retningslinjer
Baggrunden for Teaching Lab er tæt beskrevet i et godt 30 sider langt notat. Men nogen egentlig opskrift på, hvordan forløbene skal gennemføres, eksisterer ikke.
“Sådan en har vi ikke”, erklærer Poul Anker Møller, mens han slår ud med armene. Og det er med fuldt overlæg, at der ikke er skrevet lange pjecer og anvisninger om, hvordan undervisningen skal foregå. “Vores pointe er, at der skal være plads til at eksperimentere. Den kreativitet, spontanitet og frihed til selv at bestemme fuldt ud, hvordan de 15 timer skal bruges, slår vi ihjel, hvis vi begynder at komme med retningslinjer til, hvordan det kan eller kunne være. De studerende bliver målt på stort set alt, hvad de laver, så med Teaching Lab har vi skabt et rum, hvor der ikke er stillet nogen parametre op på forhånd, som der skal evalueres efter. Det giver frihed og får idéerne og lysten til at prøve noget nyt til at blomstre”, fastslår han.
Det er to år siden, de studerende og ansatte i Nørre Nissum blev tilbudt at prøve kræfter med Teaching Lab. En af udfordringerne var at få planlagt hele projektet, så underviserne i første omgang tog idéen til sig. Gennembruddet kom, da Torben Roswall på et medarbejderseminar præsenterede et svensk forskningsresultat om forskelle på, hvad undervisere opfatter som centralt og vigtigt i uddannelsen af lærere.
“Det var noget af en øjenåbner, for det gik op for os alle sammen, at vi absolut ikke er ens. Underviserne blev bedt om at drøfte, hvilket paradigme de selv bor i, og der gik det op for os, hvor mange versioner der er af, hvad der føles rigtigst og vigtigst i undervisningen af fremtidens lærere”, fortæller han.
Hænger i gardinerne
At skabe et rum til både teori, praktik og refleksion er ifølge forsker og mag.art. i pædagogik Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet vejen frem, hvis fremtidens lærer skal kunne stå distancen i det, som politikerne ynder at kalde verdens bedste folkeskole.
“Der er helt generelt brug for nye måder at afprøve tingene på i forholdet mellem teori og praksis. Ikke kun inden for lærerfaget, det gælder også andre professionsbachelorer. Og at arbejde mere laboratorieorienteret er en af mulighederne”, fastslår han.
Problemerne med at bære solid teoretisk viden med over i professionerne er ikke af ny dato, påpeger Per Fibæk Laursen. For teori har den ulempe, at den er netop teori.
“Det er alle tiders, at de lærerstuderende læser spændende tekster om matematiske problematikker. Men der står bare ikke noget konkret i teksterne om, hvordan man får den viden formidlet, så den passer til en 3. klasse, der også består af børn, der hænger i gardinerne og vil alt muligt andet end matematik”, siger han.
Fælles udgangspunkt
Gennem sine studier oplever Per Fibæk Laursen en stigende interesse for empirisk baseret teori som grundmateriale for professionsuddannelserne. Og det kan ifølge ham vise sig at være den rigtige vej at gå i kampen mod “plejer”, som er mange skolelæreres værste fjende.
“Der sker mange uventede ting i en skoletime. Pludselig sidder der et barn i vindueskarmen i stedet for på stolen, og samtidig er der et par stykker, der bliver rygende uvenner. I den situation vil de fleste lærere komme til at bruge energien på konflikten og så afvikle undervisningen, som de plejer. Derfor vil det ikke være nogen dårlig idé at tage udgangspunkt i noget mere empirisk funderet teori, der tager højde for netop de situationer, i stedet for den mere filosofisk orienterede teori, som klassisk bruges i læreruddannelsen”, mener han.
Den holdning får opbakning fra både studerende og undervisere i Nørre Nissum. Elise Dahl Krogh, cand.pæd. i dansk og underviser i dansk, kan slet ikke forestille sig en hverdag uden Teaching Lab:
“Med Teaching Lab har vi et fælles udgangspunkt, fordi vi er i samme boldgade. Vi læser den samme teori, deltager sammen i de praktiske forløb ude på skolerne og diskuterer ud fra de samme oplevelser, når vi kommer tilbage igen. I et normalt undervisningsforløb tager vi teorien her først, så tager de studerende i praktik og kommer tilbage med en eksplosion af oplevelser, som jeg som underviser ikke kan diskutere med dem ud fra deres kontekst, fordi jeg ikke er der. Det gør en utrolig forskel”.
Anders Bendsen, cand.mag i engelsk og musik og master i EKT og læring, underviser i engelsk. Han oplever, at Teaching Lab binder underviserne sammen fagkollegialt på en anden måde end tidligere:
“Der er også som underviser blevet plads til at lege mere, og vi griner meget mere sammen. Vi anerkender på en anden måde, at der er mange måder at undervise på”.
Rustet til tænderne
I Nørre Nissum har både undervisere og ledelsen fået de første signaler fra omverdenen på, at Teaching Lab er mere end blot et overgangsfænomen. Der er rift om de studerende ude på praktikstederne, kommende studerende viser større interesse for studiestedet, og lærere fra folkeskolerne i det vestjyske henvender sig i stigende grad med idéer til emner, der kan tages op i Teaching Lab.
“Jeg synes, vi som undervisere får utroligt mange positive tilbagemeldinger. Også selv om vi må erkende, at vi med Teaching Lab udfordrer de folkeskolelærere, der er ude på skolerne. Vores studerende møder op og er rustede til tænderne med argumenter for, hvorfor de gør, som de gør. De studerende har ligesom prøvet at slå sig i Teaching Lab, så derfor er de langt mere modige, når de kommer ud i praktik på skolerne”, fortæller Elise Dahl Krogh. Og hun har fuld opbakning fra de studerende.
“I praktikperioden har du normalt syv uger til at vise, at du har lært det, du skal, og at du kan tænke som en lærer. Men i Teaching Lab får vi mulighed for at være kreative og spontane og udfordre de gængse tankegange i folkeskolen, og det giver et helt andet mod til at udfordre rutinerne i praktikperioden efterfølgende”, mener Ditte Egerup, 4.-års-studerende med engelsk som linjefag.
Samme oplevelse har Lui Møller, der er 2.-års-studerende med matematik som linjefag:
“Teaching Lab er som modellervoks, der kan formes og ændres undervejs i takt med erfaringerne. Jeg har personligt fået skuldrene ned, fordi jeg har prøvet nogle ting af inden mit praktikforløb, og der er virkelig meget, vi kan tage med ud og anvende direkte i klasserne. Det er farligt at blive den lærer, du selv havde, da du gik i skole, men det er desværre tit det, der sker. Med Teaching Lab bliver vi rustede til ikke at falde i den grøft”, siger han.
Leder af Læreruddannelsen i Nørre Nissum Svend Aage Povlsgaard er positivt overrasket over de mange gevinster, der foreløbigt har vist sig ved Teaching Lab.
“Problematikken omkring brobygning mellem teori og praksis er velkendt, men jeg må erkende, at Teaching Lab har givet os svar på noget, vi ikke havde nået at stille spørgsmålstegn ved endnu. Vi har fået langt flere gode oplevelser og erfaringer ud af det her, end vi havde drømt om, og jeg bliver overrasket, hvis vi skulle løbe ind i rekrutteringsproblemer sådan lige med det samme”, siger han på beskedent vestjysk.
Praktikleder Poul Anker Møller og udviklingsleder Torben Roswall er ophavsmænd til det projekt, som Læreruddannelsen i Nørre Nissum kalder for Teaching Lab. Og som nu kommer til at indgå i det statsligt finansierede forskningsprojekt “Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne”.
“Læreruddannelsen er blevet mere og mere disciplinorienteret. Praktikperioderne skal først og fremmest bestås, og der er ikke længere så god plads til at eksperimentere og lege. Der har manglet et undersøgende rum, hvor de studerende har mulighed for at arbejde med forskningsbaserede resultater i praksis, og det har vi skabt med Teaching Lab”, fortæller Poul Anker Møller fra Nørre Nissum.
15 timer i laboratoriet
Et forløb i Teaching Lab tager som udgangspunkt 15 timer. Forløbene gennemføres i de studerendes linjefag, og emnet kan være rent didaktisk, handle om trivsel i timerne eller være fagrelateret. Med i Teaching Lab er ud over de studerende og deres linjefagslærer også en repræsentant fra en af de praktikskoler, som læreruddannelsen samarbejder med. I fællesskab går de tre parter til problematikken ud fra en teoretisk, forskningsbaseret vinkel.
Forskelligt litteratur bliver læst og diskuteret, hvorefter der bliver sat ord på, hvordan den nye viden kan anvendes i klasselokalerne. Herefter går turen ud i en klasse, hvor den praksisrettede teori prøves af, og hjemme på seminariet igen evalueres indsatsen og forløbet.
“Under hele uddannelsen er de studerende generelt meget optaget af det empiriske fundament for at blive en god lærer, mens de har ringe mulighed for at arbejde med forskningsbaseret viden. Med Teaching Lab forbedrer vi de muligheder, og helt overordnet er vores mål jo at klæde fremtidens lærere på, så de både teoretisk og praktisk kan håndtere de krav, som de møder fra både elever, forældre, skoleledere og ikke mindst politikere”, forklarer Torben Roswall.
Ingen retningslinjer
Baggrunden for Teaching Lab er tæt beskrevet i et godt 30 sider langt notat. Men nogen egentlig opskrift på, hvordan forløbene skal gennemføres, eksisterer ikke.
“Sådan en har vi ikke”, erklærer Poul Anker Møller, mens han slår ud med armene. Og det er med fuldt overlæg, at der ikke er skrevet lange pjecer og anvisninger om, hvordan undervisningen skal foregå. “Vores pointe er, at der skal være plads til at eksperimentere. Den kreativitet, spontanitet og frihed til selv at bestemme fuldt ud, hvordan de 15 timer skal bruges, slår vi ihjel, hvis vi begynder at komme med retningslinjer til, hvordan det kan eller kunne være. De studerende bliver målt på stort set alt, hvad de laver, så med Teaching Lab har vi skabt et rum, hvor der ikke er stillet nogen parametre op på forhånd, som der skal evalueres efter. Det giver frihed og får idéerne og lysten til at prøve noget nyt til at blomstre”, fastslår han.
Det er to år siden, de studerende og ansatte i Nørre Nissum blev tilbudt at prøve kræfter med Teaching Lab. En af udfordringerne var at få planlagt hele projektet, så underviserne i første omgang tog idéen til sig. Gennembruddet kom, da Torben Roswall på et medarbejderseminar præsenterede et svensk forskningsresultat om forskelle på, hvad undervisere opfatter som centralt og vigtigt i uddannelsen af lærere.
“Det var noget af en øjenåbner, for det gik op for os alle sammen, at vi absolut ikke er ens. Underviserne blev bedt om at drøfte, hvilket paradigme de selv bor i, og der gik det op for os, hvor mange versioner der er af, hvad der føles rigtigst og vigtigst i undervisningen af fremtidens lærere”, fortæller han.
Hænger i gardinerne
At skabe et rum til både teori, praktik og refleksion er ifølge forsker og mag.art. i pædagogik Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet vejen frem, hvis fremtidens lærer skal kunne stå distancen i det, som politikerne ynder at kalde verdens bedste folkeskole.
“Der er helt generelt brug for nye måder at afprøve tingene på i forholdet mellem teori og praksis. Ikke kun inden for lærerfaget, det gælder også andre professionsbachelorer. Og at arbejde mere laboratorieorienteret er en af mulighederne”, fastslår han.
Problemerne med at bære solid teoretisk viden med over i professionerne er ikke af ny dato, påpeger Per Fibæk Laursen. For teori har den ulempe, at den er netop teori.
“Det er alle tiders, at de lærerstuderende læser spændende tekster om matematiske problematikker. Men der står bare ikke noget konkret i teksterne om, hvordan man får den viden formidlet, så den passer til en 3. klasse, der også består af børn, der hænger i gardinerne og vil alt muligt andet end matematik”, siger han.
Fælles udgangspunkt
Gennem sine studier oplever Per Fibæk Laursen en stigende interesse for empirisk baseret teori som grundmateriale for professionsuddannelserne. Og det kan ifølge ham vise sig at være den rigtige vej at gå i kampen mod “plejer”, som er mange skolelæreres værste fjende.
“Der sker mange uventede ting i en skoletime. Pludselig sidder der et barn i vindueskarmen i stedet for på stolen, og samtidig er der et par stykker, der bliver rygende uvenner. I den situation vil de fleste lærere komme til at bruge energien på konflikten og så afvikle undervisningen, som de plejer. Derfor vil det ikke være nogen dårlig idé at tage udgangspunkt i noget mere empirisk funderet teori, der tager højde for netop de situationer, i stedet for den mere filosofisk orienterede teori, som klassisk bruges i læreruddannelsen”, mener han.
Den holdning får opbakning fra både studerende og undervisere i Nørre Nissum. Elise Dahl Krogh, cand.pæd. i dansk og underviser i dansk, kan slet ikke forestille sig en hverdag uden Teaching Lab:
“Med Teaching Lab har vi et fælles udgangspunkt, fordi vi er i samme boldgade. Vi læser den samme teori, deltager sammen i de praktiske forløb ude på skolerne og diskuterer ud fra de samme oplevelser, når vi kommer tilbage igen. I et normalt undervisningsforløb tager vi teorien her først, så tager de studerende i praktik og kommer tilbage med en eksplosion af oplevelser, som jeg som underviser ikke kan diskutere med dem ud fra deres kontekst, fordi jeg ikke er der. Det gør en utrolig forskel”.
Anders Bendsen, cand.mag i engelsk og musik og master i EKT og læring, underviser i engelsk. Han oplever, at Teaching Lab binder underviserne sammen fagkollegialt på en anden måde end tidligere:
“Der er også som underviser blevet plads til at lege mere, og vi griner meget mere sammen. Vi anerkender på en anden måde, at der er mange måder at undervise på”.
Rustet til tænderne
I Nørre Nissum har både undervisere og ledelsen fået de første signaler fra omverdenen på, at Teaching Lab er mere end blot et overgangsfænomen. Der er rift om de studerende ude på praktikstederne, kommende studerende viser større interesse for studiestedet, og lærere fra folkeskolerne i det vestjyske henvender sig i stigende grad med idéer til emner, der kan tages op i Teaching Lab.
“Jeg synes, vi som undervisere får utroligt mange positive tilbagemeldinger. Også selv om vi må erkende, at vi med Teaching Lab udfordrer de folkeskolelærere, der er ude på skolerne. Vores studerende møder op og er rustede til tænderne med argumenter for, hvorfor de gør, som de gør. De studerende har ligesom prøvet at slå sig i Teaching Lab, så derfor er de langt mere modige, når de kommer ud i praktik på skolerne”, fortæller Elise Dahl Krogh. Og hun har fuld opbakning fra de studerende.
“I praktikperioden har du normalt syv uger til at vise, at du har lært det, du skal, og at du kan tænke som en lærer. Men i Teaching Lab får vi mulighed for at være kreative og spontane og udfordre de gængse tankegange i folkeskolen, og det giver et helt andet mod til at udfordre rutinerne i praktikperioden efterfølgende”, mener Ditte Egerup, 4.-års-studerende med engelsk som linjefag.
Samme oplevelse har Lui Møller, der er 2.-års-studerende med matematik som linjefag:
“Teaching Lab er som modellervoks, der kan formes og ændres undervejs i takt med erfaringerne. Jeg har personligt fået skuldrene ned, fordi jeg har prøvet nogle ting af inden mit praktikforløb, og der er virkelig meget, vi kan tage med ud og anvende direkte i klasserne. Det er farligt at blive den lærer, du selv havde, da du gik i skole, men det er desværre tit det, der sker. Med Teaching Lab bliver vi rustede til ikke at falde i den grøft”, siger han.
Leder af Læreruddannelsen i Nørre Nissum Svend Aage Povlsgaard er positivt overrasket over de mange gevinster, der foreløbigt har vist sig ved Teaching Lab.
“Problematikken omkring brobygning mellem teori og praksis er velkendt, men jeg må erkende, at Teaching Lab har givet os svar på noget, vi ikke havde nået at stille spørgsmålstegn ved endnu. Vi har fået langt flere gode oplevelser og erfaringer ud af det her, end vi havde drømt om, og jeg bliver overrasket, hvis vi skulle løbe ind i rekrutteringsproblemer sådan lige med det samme”, siger han på beskedent vestjysk.
