Dansk Magisterforening

Fleksjobordningen lukker for højtuddannede

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Den blå fløj ændrer på fleksjobordningen fra næste år, så kun de lavestlønnede kan arbejde i fleksjob. Det rammer højtuddannede og vil forøge antallet af førtidspensioner, kritiserer akademikerne.

Det skal ikke længere være muligt for højtuddannede at gå på fleksjob. Med støtte fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil regeringen basere en fremtidig ordning på en tilskudsmodel, som bliver kraftigt nedjusteret og i fremtiden højst vil svare til den maksimale dagpengesats.

Regeringens nye fleksjobordning, som vil træde i kraft i 2012, kalder Akademikernes Centralorganisation (AC) således en de facto-nedlukning af tilskudsmulighed for akademikere med forudgående erhvervserfaring. Hvis man har en månedsløn på over 30.000 kroner, kan arbejdsgiveren i fremtiden nemlig ikke længere få tilskud til fleksjob. Det vil derfor blive en umulighed i fremtiden for akademikere og mange andre med mellemlange uddannelser at bruge denne ordning, påpeger chefkonsulent i AC Jens Mølbach.

“Det udsletter muligheden for at få en større gruppe af folk med reduceret erhvervsevne til at blive længere på arbejdsmarkedet, som oprindelig var tanken med ordningen. Det vil betyde, at flere mellem- og højtuddannede tvinges til at søge førtidspension, og det er en skidt udnyttelse af arbejdskraft og uddannelse, som samfundet har investeret i”, siger Jens Mølbach.

Langt dyrere
Han bakkes op af DM’s formand, Ingrid Stage, som også er uforstående over for, hvorfor regeringen ændrer på ordningen, så den kun retter sig mod den del af arbejdsmarkedet med de laveste lønninger.

Siden ordningens start i 1998 er andelen i fleksjob med en videregående uddannelse frem mod 2009 mere end fordoblet til 22 procent. Det viser en analyse fra 2010 af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Fra januar til august sidste år var der ifølge analysen 52.100 fuldtidspersoner i fleksjob og 14.300 på ledighedsydelse. I 2009 var udgifterne til fleksjobordningen godt 10,7 milliarder kroner, og det er næsten dobbelt så meget som forventet ved førtidspensionsreformen i 2003.

Ifølge regeringens 2020-plan vil tilskuddet til den nye fleksjobordning blive reguleret med størrelsen af lønnen. Det betyder, at de største tilskud i modsætning til i dag vil blive givet til personer med den laveste løn.

“I den nuværende fleksjobordning får de personer, der i forvejen har en høj indkomst, det højeste løntilskud. Dette kan medvirke til at trække personer ud af ordinær beskæftigelse og ind i støttet beskæftigelse”, siger Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører i Venstre.

Hun forklarer, at den eksisterende fleksjobordning ifølge regeringen begrænser incitamentet til at øge arbejdstiden for på sigt at overgå til ordinær beskæftigelse, og det kan fastholde ressourcestærke personer i fleksjobordningen. Den nye fleksjobmodel vil ifølge regeringen forbedre de offentlige finanser med 1,4 milliarder kroner i 2020.

Ikke så enkelt
Men så enkelt kan regnestykket ikke gøres op, mener Jens Mølbach.

“Man sparer penge i tilskud, men samtidig har regeringen formentlig ikke modregnet alle de modsatrettede negative effekter for alle dem, som vil blive tvunget på førtidspension, og de mange færre hænder på arbejdsmarkedet, der vil blive på grund af dette. Det koster også penge”, siger Jens Mølbach.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens analyse er det ved afgang fra fleksjobordningen endt med en førtidspension i mere end 40 procent af tilfældene. Men Ulla Tørnæs afviser, at den nye fleksjobordning vil resultere i, at flere ender på førtidspension.

“Førtidspension tilkendes man kun, hvis man ingen arbejdsevne har, og størrelsen af den offentlige forsørgelse påvirker – mig bekendt – ikke arbejdsevnen. Reformen betyder ikke, at vi giver færre mulighed for at blive visiteret til ordningen. Størrelsen på løntilskuddet i den nye ordning styrker incitamentet til at øge arbejdstiden, og det vil øge arbejdsudbuddet”, siger Ulla Tørnæs.
}