Lønkrav viser din X-faktor
De fleste DM-medlemmer forbereder sig på at drøfte løn, inden de går til jobsamtale i en privat virksomhed. De handler klogt. Det viser erfaringen blandt DM’s privatansatte medlemmer.
Scenen er sat. Jobsamtalen venter. Lækkert hår er ikke nok. Du skal nu overbevise en ny arbejdsgiver om din X-faktor som akademiker: Din faglige dygtighed, din personlige dynamik, din evne til at omsætte informationer til holdning og handling.
Derfor kan du ikke skrue dit lønkrav for langt ned uden samtidig at sætte din troværdighed på spil.
“At kræve for lidt i løn kan være lige så risikofyldt som at kræve for meget”, vurderer Jens Groth Andreasen fra DM Privats lønudvalg.
Han henviser blandt andet til DM’s kurser i lønforhandling, hvor også arbejdsgivere bidrager med viden og erfaringer:
“Generelt skal man ikke være bange for at kræve en ordentlig løn. Hvis en arbejdsgiver skal tro på, at en ansøger kan tilføre virksomheden væsentlig værdi, må man som ansøger også selv tro på det. Den tro eller overbevisning demonstrerer man blandt andet ved at forvente en rimelig betaling for sin indsats”.
De fleste taler om løn
Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer forbereder sig på at drøfte løn under jobsamtalen, når de søger nyt arbejde i en privat virksomhed. De orienterer sig i DM’s lønstatistikker, kontakter en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, ringer til DM’s sekretariat eller forsøger på andre måder at forberede et udspil om løn.
For seks ud af ti er forberedelserne et klogt og nødvendigt træk. Løn blev et emne under deres jobsamtale.
Det viser svar fra omkring 100 læsere af DM Privats nyhedsbrev. De har fortalt om deres erfaringer fra ansættelsessamtaler inden for de seneste tre år.
Når ikke alle taler om løn under jobsamtalen, kan det skyldes flere forhold. Nogle ansøgere er på forhånd klar over, at deres løn følger en overenskomst. Det gælder for eksempel i mange boligselskaber og i praksis også i mange ngo’er, hvis lønskala og andre vilkår er knyttet til en offentlig overenskomst. Alligevel bør man undersøge, om andre elementer er til forhandling, mener Jens Groth Andreasen.
“Man kan for eksempel skaffe sig viden om, hvordan indplaceringen foregår, og om man kan påvirke den”.
Mobilitet betaler sig
De fleste DM-medlemmer har god sans for en jobsamtales økonomiske fordele. Det viser en anden undersøgelse fra DM, der sætter konkrete procenter på gevinsten ved et jobskifte.
De første femten år på arbejdsmarkedet kan man fordoble eller tredoble årets lønstigning, målt i procent, hvis man skifter job.
“Som ansøger er man som udgangspunkt i den ideelle forhandlingssituation. Hvis man ikke er presset af ledighed eller andre forhold, kan man ofte opnå en pæn lønstigning sammenlignet med det job, man kommer fra”, fremhæver DM’s Jens Groth Andreasen.
“Man skal selvfølgelig stadig være realistisk. En cand.scient., der søger et job i medicinalindustrien, kan forvente en højere løn end en cand.mag. i forlagsbranchen. Det er ikke udtryk for retfærdighed, men for markedsværdi. Hvis man undersøger sin markedsværdi via DM’s lønstatistikker, tillidsfolk eller kontaktpersoner eller DM’s konsulenter på området, er man gået det første skridt. Næste skridt er at tjekke, at der er mindst 10 procent oveni som jobskiftebonus. Ifølge tallene er det en rimelig forventning”.
Niels Bo Steffens, BI-Konsulent, Rehfeld Partners A/S
“Vi talte om løn til min ansættelsessamtale, men jeg kæmpede ikke hårdt for de sidste par tusinde kroner. Året før var jeg røget ud fra min gamle virksomhed i en stor nedskæringsrunde, så for mig var det vigtigste, at jeg fik jobbet”, fortæller 45-årige Niels Bo Steffens, der er uddannet datalog.
Som konsulent i Rehfeld Partners løser han opgaver med etablering af ledelsesinformation på både brugergrænsefladen og den bagvedliggende databehandling. Hans specialer er modellering, analyse, processer, værktøjsstøtte til processer og workflow.
“Jeg følte mig godt rustet til samtalen. Jeg har løbende deltaget i nogle af DM’s fyraftensmøder om for eksempel karriereudvikling og desuden fået telefonisk rådgivning i forbindelse med et konkret job. Jeg nåede at søge 16 job og var til otte samtaler. I kraft af min viden fra fyraftensmøderne kunne jeg søge målrettet og argumentere for mine kvalifikationer. Jeg sendte også efterfølgende min kontrakt ind til tjek hos DM. Mine nuværende opgaver er nogle helt andre end dem, jeg havde i mit tidligere job. Derfor var jeg til samtalen mest optaget af, om det kunne lade sig gøre for mig at skifte spor og få et spændende job, hvor jeg kunne bygge oven på mine faglige kvalifikationer fra det hidtidige job og se dem fra en ny vinkel. Lønnen kom i anden række”.
Anna Hilden, Key Account Manager, Country Manager Denmark, StormGeo AS
Anna Hilden kom flyvende fra start i sit job hos norske StormGeo AS.
“Min ansættelsessamtale foregik i Københavns Lufthavn. De to ledere fra StormGeo og jeg blev ret hurtigt enige om, at jobbet og jeg passede godt sammen. Og så fik jeg ellers travlt. Jeg fløj hjem til Jylland igen, pakkede mit tøj og fløj samme aften til Bergen, hvor jeg var med til møder og samtaler hele lørdagen. Om aftenen deltog jeg i firmaets julefrokost. Vi talte løn lige inden champagnen. Det tog et sted mellem fem og ti minutter”.
Sådan husker 48-årige meteorolog Anna Hilden sin lønforhandling, da hun blev ansat i StormGeo. Virksomheden leverer meteorologiske prognoser og konsulentydelser til energiselskaber og andre virksomheder.
I dag arbejder hun dels fra virksomhedens danske kontor i Lyngby, dels fra sit hjem i Velling i Vestjylland. Og så deltager hun i et hav af møder i Bergen og rundt omkring i Europa.
“Jeg er delvist provisionslønnet og var nok lidt for optimistisk med, hvor meget jeg kunne sælge det første år. Det betød, at jeg faktisk gik noget ned i løn i den første tid. I dag har jeg en god løn på linje med andre scient.er på min alder”.
Anna Hilden har altid brugt DM’s lønstatistikker, også til sine årlige lønforhandlinger.
“Man skal kende sin værdi, og jeg har brugt DM’s tal til selv at finde niveauet og også som argument i forhandlinger. Man skal ikke skamme sig over at kræve dét, man er værd”.
Thomas Doering, Test- og dokumentationsansvarlig, Lærerstandens Brandforsikring G/S
Dokumentation var kendt territorium for historiker Thomas Doering, da han søgte nyt job. Test var nyt land.
“Jeg havde siddet som sagsbehandler i flere år, både i Lærerstandens Brandforsikring og inden da i et andet forsikringsselskab, og jeg var virkelig opsat på at prøve noget nyt. Lederen i min nye afdeling mente, at jeg først skulle bevise mit værd. Jeg steg vel en 10-12 procent”, fortæller han.
Med sit interne jobskifte fra sagsbehandler til test- og dokumentationsansvarlig skiftede 35-årige Thomas Doering også overenskomst. Ingen af dem er akademiske.
“Jeg bruger altid DM, når der sker noget, så det gjorde jeg også inden jobsamtalen og til at tjekke min kontrakt. Jeg var meget velforberedt på at forhandle løn. Det hjalp bare ikke. DM’s rådgivning var god, men der er ikke så mange håndtag at rykke i, når man er ansat på fremmed overenskomst. Jeg valgte at acceptere en beskeden lønstigning, selv om jeg reelt blev forfremmet til en mellemlederstilling. Jeg ligger stadig under gennemsnittet i DM’s lønstatistik, når man ser på min årgang og branche. Heldigvis er selve jobindholdet virkelig spændende, og jeg er glad for at prøve noget nyt. Jeg har været på mange kurser og har også meget fleksible arbejdsforhold. Så jeg fortryder ikke noget. Jeg er glad for mit jobskifte. Men lønnen skal op, hvis den skal afspejle mit ansvar og min indsats. Nu har jeg bevist mit værd”.
Derfor kan du ikke skrue dit lønkrav for langt ned uden samtidig at sætte din troværdighed på spil.
“At kræve for lidt i løn kan være lige så risikofyldt som at kræve for meget”, vurderer Jens Groth Andreasen fra DM Privats lønudvalg.
Han henviser blandt andet til DM’s kurser i lønforhandling, hvor også arbejdsgivere bidrager med viden og erfaringer:
“Generelt skal man ikke være bange for at kræve en ordentlig løn. Hvis en arbejdsgiver skal tro på, at en ansøger kan tilføre virksomheden væsentlig værdi, må man som ansøger også selv tro på det. Den tro eller overbevisning demonstrerer man blandt andet ved at forvente en rimelig betaling for sin indsats”.
De fleste taler om løn
Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer forbereder sig på at drøfte løn under jobsamtalen, når de søger nyt arbejde i en privat virksomhed. De orienterer sig i DM’s lønstatistikker, kontakter en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, ringer til DM’s sekretariat eller forsøger på andre måder at forberede et udspil om løn.
For seks ud af ti er forberedelserne et klogt og nødvendigt træk. Løn blev et emne under deres jobsamtale.
Det viser svar fra omkring 100 læsere af DM Privats nyhedsbrev. De har fortalt om deres erfaringer fra ansættelsessamtaler inden for de seneste tre år.
Når ikke alle taler om løn under jobsamtalen, kan det skyldes flere forhold. Nogle ansøgere er på forhånd klar over, at deres løn følger en overenskomst. Det gælder for eksempel i mange boligselskaber og i praksis også i mange ngo’er, hvis lønskala og andre vilkår er knyttet til en offentlig overenskomst. Alligevel bør man undersøge, om andre elementer er til forhandling, mener Jens Groth Andreasen.
“Man kan for eksempel skaffe sig viden om, hvordan indplaceringen foregår, og om man kan påvirke den”.
Mobilitet betaler sig
De fleste DM-medlemmer har god sans for en jobsamtales økonomiske fordele. Det viser en anden undersøgelse fra DM, der sætter konkrete procenter på gevinsten ved et jobskifte.
De første femten år på arbejdsmarkedet kan man fordoble eller tredoble årets lønstigning, målt i procent, hvis man skifter job.
“Som ansøger er man som udgangspunkt i den ideelle forhandlingssituation. Hvis man ikke er presset af ledighed eller andre forhold, kan man ofte opnå en pæn lønstigning sammenlignet med det job, man kommer fra”, fremhæver DM’s Jens Groth Andreasen.
“Man skal selvfølgelig stadig være realistisk. En cand.scient., der søger et job i medicinalindustrien, kan forvente en højere løn end en cand.mag. i forlagsbranchen. Det er ikke udtryk for retfærdighed, men for markedsværdi. Hvis man undersøger sin markedsværdi via DM’s lønstatistikker, tillidsfolk eller kontaktpersoner eller DM’s konsulenter på området, er man gået det første skridt. Næste skridt er at tjekke, at der er mindst 10 procent oveni som jobskiftebonus. Ifølge tallene er det en rimelig forventning”.
Niels Bo Steffens, BI-Konsulent, Rehfeld Partners A/S
“Vi talte om løn til min ansættelsessamtale, men jeg kæmpede ikke hårdt for de sidste par tusinde kroner. Året før var jeg røget ud fra min gamle virksomhed i en stor nedskæringsrunde, så for mig var det vigtigste, at jeg fik jobbet”, fortæller 45-årige Niels Bo Steffens, der er uddannet datalog.
Som konsulent i Rehfeld Partners løser han opgaver med etablering af ledelsesinformation på både brugergrænsefladen og den bagvedliggende databehandling. Hans specialer er modellering, analyse, processer, værktøjsstøtte til processer og workflow.
“Jeg følte mig godt rustet til samtalen. Jeg har løbende deltaget i nogle af DM’s fyraftensmøder om for eksempel karriereudvikling og desuden fået telefonisk rådgivning i forbindelse med et konkret job. Jeg nåede at søge 16 job og var til otte samtaler. I kraft af min viden fra fyraftensmøderne kunne jeg søge målrettet og argumentere for mine kvalifikationer. Jeg sendte også efterfølgende min kontrakt ind til tjek hos DM. Mine nuværende opgaver er nogle helt andre end dem, jeg havde i mit tidligere job. Derfor var jeg til samtalen mest optaget af, om det kunne lade sig gøre for mig at skifte spor og få et spændende job, hvor jeg kunne bygge oven på mine faglige kvalifikationer fra det hidtidige job og se dem fra en ny vinkel. Lønnen kom i anden række”.
Anna Hilden, Key Account Manager, Country Manager Denmark, StormGeo AS
Anna Hilden kom flyvende fra start i sit job hos norske StormGeo AS.
“Min ansættelsessamtale foregik i Københavns Lufthavn. De to ledere fra StormGeo og jeg blev ret hurtigt enige om, at jobbet og jeg passede godt sammen. Og så fik jeg ellers travlt. Jeg fløj hjem til Jylland igen, pakkede mit tøj og fløj samme aften til Bergen, hvor jeg var med til møder og samtaler hele lørdagen. Om aftenen deltog jeg i firmaets julefrokost. Vi talte løn lige inden champagnen. Det tog et sted mellem fem og ti minutter”.
Sådan husker 48-årige meteorolog Anna Hilden sin lønforhandling, da hun blev ansat i StormGeo. Virksomheden leverer meteorologiske prognoser og konsulentydelser til energiselskaber og andre virksomheder.
I dag arbejder hun dels fra virksomhedens danske kontor i Lyngby, dels fra sit hjem i Velling i Vestjylland. Og så deltager hun i et hav af møder i Bergen og rundt omkring i Europa.
“Jeg er delvist provisionslønnet og var nok lidt for optimistisk med, hvor meget jeg kunne sælge det første år. Det betød, at jeg faktisk gik noget ned i løn i den første tid. I dag har jeg en god løn på linje med andre scient.er på min alder”.
Anna Hilden har altid brugt DM’s lønstatistikker, også til sine årlige lønforhandlinger.
“Man skal kende sin værdi, og jeg har brugt DM’s tal til selv at finde niveauet og også som argument i forhandlinger. Man skal ikke skamme sig over at kræve dét, man er værd”.
Thomas Doering, Test- og dokumentationsansvarlig, Lærerstandens Brandforsikring G/S
Dokumentation var kendt territorium for historiker Thomas Doering, da han søgte nyt job. Test var nyt land.
“Jeg havde siddet som sagsbehandler i flere år, både i Lærerstandens Brandforsikring og inden da i et andet forsikringsselskab, og jeg var virkelig opsat på at prøve noget nyt. Lederen i min nye afdeling mente, at jeg først skulle bevise mit værd. Jeg steg vel en 10-12 procent”, fortæller han.
Med sit interne jobskifte fra sagsbehandler til test- og dokumentationsansvarlig skiftede 35-årige Thomas Doering også overenskomst. Ingen af dem er akademiske.
“Jeg bruger altid DM, når der sker noget, så det gjorde jeg også inden jobsamtalen og til at tjekke min kontrakt. Jeg var meget velforberedt på at forhandle løn. Det hjalp bare ikke. DM’s rådgivning var god, men der er ikke så mange håndtag at rykke i, når man er ansat på fremmed overenskomst. Jeg valgte at acceptere en beskeden lønstigning, selv om jeg reelt blev forfremmet til en mellemlederstilling. Jeg ligger stadig under gennemsnittet i DM’s lønstatistik, når man ser på min årgang og branche. Heldigvis er selve jobindholdet virkelig spændende, og jeg er glad for at prøve noget nyt. Jeg har været på mange kurser og har også meget fleksible arbejdsforhold. Så jeg fortryder ikke noget. Jeg er glad for mit jobskifte. Men lønnen skal op, hvis den skal afspejle mit ansvar og min indsats. Nu har jeg bevist mit værd”.
